lørdag den 31. december 2016

Ugens

… lige et øjeblik …
Tiden
Tiden går, siger vi. Men hvor går den hen? Det taler vi ikke om. Vi taler om år, måneder, uger, dage, timer, minutter, sekunder og nu også nanosekunder, for vi har så travlt. Hvad er tid? Det er det, man kunne kalde et godt spørgsmål. Tid er faktisk en pause i evigheden, noget Gud skabte, for at vi kunne leve. Uden tid var der intet liv. I opremsningen af tidsmålinger, år, måneder osv. er der en, jeg har glemt/gemt, nemlig øjeblikket! Hvor skal jeg placere det? Det kan være både mere eller mindre end de andre. Derfor denne lille definition: ’Tiden består af øjeblikke!’ Du siger måske, som så mange andre: ’Når jeg får tid, så…’ Det får du aldrig, det har du, men kun et øjeblik ad gangen. I arbejdslivet har vi arbejdstid, overtid, flekstid, og vi opsparer tid, alt sammen meget godt, men vi glemmer, at det er ikke liv. Livet kan ikke gemmes, det skal leves. Liv undfanges, liv dør. Liv skabes, og liv udslukkes. Derfor er det så vigtigt at bruge øjeblikket rigtigt. Her er nogle ord fra Bibelen, der fortæller os om, hvordan vi gør det: ’Fordi han (Jesus) lever evigt og altid beder inderligt for os, er han i stand til at føre alle mennesker, som ønsker at komme til Gud gennem ham, til den fuldkomne frelse.’ (Heb. 7:25). ’Jesus svarede: »Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig.’ (Joh. 14:6). ’Der findes ikke frelse andre steder end hos Jesus, for der er ingen andre i hele verden, som kan frelse os mennesker.’ (Ap. G. 4:12). Med andre ord, man kan godt eksistere uden Jesus, men man kan ikke leve uden ham.
Et digt fra en anonym:
Tvivl ser hindringerne.
Tro ser vejen.
Tvivl ser den mørkeste nat.
Tro ser dagen.
Tvivl frygter at tage skridtet.
Tro svinger sig op i højden.
Tvivl spørger: ’Hvem tror?’
Tro svarer: ’Jeg!’
Jeg tror, jeg ser hen til ham, jeg stoler på ham. (Jesus)

Levende ord

»Du er langt oppe i årene, men der er endnu meget land at indtage. Jos. 13:1
Jeg mener ikke, at jeg allerede har forstået det hele eller er blevet fuldkommen. Men jeg bliver ved med at arbejde hen mod det mål, som Kristus gav mig, da han i sin tid greb ind i mit liv. 
Filp. 3:12
Nej, I bør have samme kærlighed, som jeres Far i Himlen har. Matt. 5:48

fredag den 30. december 2016

Levende ord

Herren beskytter sine hellige, men de onde omkommer i mørket. Ingen kan klare sig i egen kraft. 1. Sam. 2:9
Hvis nogen siger, at de lever i Guds lys, men samtidig hader en anden kristen, så lever de stadig i mørket. 1. Joh. 2:9
Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men samtidig lever i åndeligt mørke, så lyver vi og følger ikke sandheden. Men hvis vi lever i Guds lys, ligesom Jesus altid levede i lyset, så har vi fællesskab med hinanden, og Jesu Kristi, Guds Søns, blod renser os fra al synd. 1. Joh. 1:6-7
Lad da også os med udholdenhed gennemføre det løb, som ligger foran os, inspireret af den mængde af troshelte, som allerede har fuldført løbet. Lad os kaste alt det bort, som tynger os, og synden, som så let griber fat i os og får os til at snuble. Heb. 12:1

torsdag den 29. december 2016

Levende ord

Hold jer nær til Gud, så holder han sig nær til jer. Bed om tilgivelse for jeres onde handlinger. Og I, der står med et ben i hver lejr, I skal indvi jeres liv helt til Gud. Jak. 4:8
At leve i Guds nærhed er min lykke! Jeg har valgt at stole på Herren, min Gud, og vidne om alle hans velgerninger. Sl. 73:28

onsdag den 28. december 2016

Levende ord

»Vi vil også gerne møde Jesus.« Joh. 12:21
Herre, vi ønsker at gøre din vilje, vi ønsker af hjertet at ære dit navn. Esj. 26:8
Trofasthed og retfærdighed kendes du på, dine handlinger er baseret på kærlighed. Uden undtagelse hjælper du alle, som beder til dig af et oprigtigt hjerte. Vælger mennesker at følge dig, vil du redde dem, når de råber om hjælp. Ærligt troende oplever din beskyttelse, men de onde går deres undergang i møde. År efter år vil jeg prise dig, Herre, måtte alt levende lovsynge dig for evigt. Sl. 145:17-21

tirsdag den 27. december 2016

Levende ord

Det er ham, der har skabt fred mellem os. Ved sin lidelse og død gjorde han de to parter til ét og nedbrød den mur af fjendskab, der tidligere adskilte os. Ef. 2:14
Sagt med andre ord: Det var Gud, som gennem Kristus tilbød fred, forsoning og fællesskab mellem sig selv og verden ved at tilgive mennesker deres synder. Og han har betroet os at bringe dette budskab om forsoning til alle mennesker. Vi er nu ambassadører for Kristus og taler på hans vegne. Gennem os bønfalder Gud mennesker om at blive forsonet med ham! Kristus var syndfri, men Gud lagde vores synd på ham, så vi derigennem kunne blive frikendt og accepteret af Gud. 2. Kor. 5:19-21

mandag den 26. december 2016

Levende ord

Fordi han lever evigt og altid beder inderligt for os, er han i stand til at føre alle mennesker, som ønsker at komme til Gud gennem ham, til den fuldkomne frelse. Heb. 7:25
Jesus svarede: »Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig. Joh. 14:6
Der findes ikke frelse andre steder end hos Jesus, for der er ingen andre i hele verden, som kan frelse os mennesker. Apg. 4:12

søndag den 25. december 2016

Levende ord

 Lad os altid takke Gud, fordi han gav sin Søn - en gave langt større, end ord kan udtrykke. 
2. Kor. 9:15
En takkesang. Råb af fryd for Herren, tilbed jeres Gud med glæde, kom til ham med jublende sang. Forstå, at Herren er Gud, han skabte os, og vi er hans folk, vi er den fåreflok, han passer. Træd ind ad tempelporten med takkesang, gå ind i hans forgård med glæde, lovpris hans navn og sig ham tak, for Herren er god, hans nåde varer til evig tid, hans trofasthed fra slægt til slægt. Sl. 100
For et barn er født os! En søn er os givet! Han skal herske over os, og han skal kaldes: »Underfuld Rådgiver«, »Vældig Gud«, »Evig Fader«, »Fredsfyrste«. Esj. 9:5

lørdag den 24. december 2016

Ugens

… lige et øjeblik …
Glædelig jul
En tid, hvor så meget forstyrrer og drager opmærksomheden væk fra det, julen handler om, så er det en glæde, at statsministeren er så frimodig at fortælle om, at det drejer sig om Jesus. Mærkeligt er det så at høre, at det skal han også skældes ud for. Vi må altså ikke tale om, hvad julen drejer sig om, hvis alle I, der synes Jesus er for meget, bare ville være ærlige, og så lade være med at holde jul, så kunne jeg måske forstå jer.
Hyrderne på marken julenat sagde til hinanden: ’Kom, lad os gå, kom, lad os se.’ (Det var faktisk, hverken ’Det brune Punktum’ eller Lars H.U.G., der opfandt den sætning). De behøver ikke satse på, ’at vor Herre holder længe åbent,’ Han har holdt åbent både før og efter den første juleaften. Det drejer sim om at anerkende Jesus som Herre.

Levende ord

Når I bliver hånet, fordi I er kristne, skal I tænke på, hvor velsignede I er, for Guds herligheds og krafts Ånd er over jer. 1. Pet. 4:14
Frihed er godt, men tag hensyn til de svage. Guds rige er nemlig ikke et spørgsmål om, hvad man spiser og drikker, men om den retfærdighed, fred og glæde, der kommer fra Helligånden. Hvis I tjener Kristus med den holdning, vil I glæde Gud og blive respekteret af mennesker. Gør alt, hvad I kan, for at leve i harmoni med hinanden og styrke fællesskabet. Rom. 14:16-19

fredag den 23. december 2016

Levende ord

Gud har også sagt, at han giver os evigt liv, og at vi får det gennem hans Søn. De, der har Sønnen, har livet, men de, der ikke har Sønnen, har heller ikke livet. Jeg har skrevet det her til jer, som tror på Guds Søn, for at I skal vide, at I har evigt liv. 1. Joh. 5:11-13
Faderen bærer kilden til livet i sig, og han har givet mig den samme magt til at give liv…Ligesom Faderen opvækker mennesker fra de døde og giver dem nyt liv, sådan giver også Sønnen nyt liv til hvem, han vil.  Joh. 5:26, 21

torsdag den 22. december 2016

Levende ord

De vil sige: »Nå, hvad bliver det til med, at Jesus kommer igen? Gud har jo ikke gjort noget siden vores forfædres tid. Verden er, som den har været fra tidernes morgen.« 2. Pet. 3:4
Jeg så for mig Herren komme med sine hellige titusinder. Jud. 14
Se, han vil komme med skyerne, og alle vil se ham, også de, der har gennemboret ham Alle jordens folkeslag vil jamre, når han kommer. Ja, sådan vil det gå. »Jeg er Alfa og Omega,« siger Gud, Herren. »Jeg er den Almægtige, den som er, og som var, og som kommer.« Åb. 1:7-8

onsdag den 21. december 2016

Levende ord

»Mester!« råbte de. »Er du ligeglad med, at vi drukner?« Mk. 4:38
Hvor er din godhed dog stor, din retfærdighed bliver husket med glæde. Ingen er nådig og barmhjertig som dig, du er tålmodig og utrolig trofast. Jeg ved, at du er god mod alle, barmhjertig mod alle dine skabninger. Kan mennesker gøre andet end takke dig, Herre? Dit folk vil altid lovprise dig. Lad os altid tale om dit riges herlighed, fortælle om din vældige magt. Sl. 145:7-11

tirsdag den 20. december 2016

Levende ord

Men kongens næstkommanderende svarede: »Umuligt. Om så Herren åbnede alle himlens sluser, ville det aldrig kunne ske.« »Ikke?« svarede Elisa. »Det skal du få at se. Men du kommer ikke til selv at nyde godt af det.« 2. Kg. 5:2
Jesus svarede sine disciple: »Ja, I må have tro til Gud. Mk. 11:22
Gud kan kun glæde sig over dem, der har tro, for de, der henvender sig til Gud, må nødvendigvis tro, at han er til, og at han belønner dem, der søger ham. Heb. 11:6

mandag den 19. december 2016

Levende ord

Som en hyrde fører han sin hjord. Han samler sine lam og bærer dem i favnen, mens han nænsomt leder moderfårene af sted. Esj. 40:11
Jesus kaldte nu disciplene hen til sig. »Jeg har ondt af alle de mennesker,« sagde han. »Nu har de været sammen med mig her i tre dage, og de har ikke mere at spise. Jeg vil ikke sende dem af sted uden at give dem noget, for så kan de falde om af udmattelse på vejen hjem.« Matt. 15:32
Han forstår vores svagheder, for han har ligesom vi været udsat for alle mulige fristelser, dog uden at bukke under for dem. Heb. 4:15

søndag den 18. december 2016

Levende ord

Jesus fortsatte med at tale til folkeskaren: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, kommer ikke til at vandre i mørket, men får livets lys.« Joh. 8:12
Herrens Ånd er over mig, fordi han har udvalgt mig. Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige og genoprette dem, hvis hjerte er knust. Jeg skal forkynde frihed for de fangne og løse de bundnes bånd. Det bliver en tid, hvor Herren tager imod alle, som kommer til ham, men han vil også straffe de ulydige. Han vil trøste dem, der sørger. Ja alle, som sørger i Zion, vil han give festdragt i stedet for sæk og aske, glæde i stedet for sorg, lovsang i stedet for tungsind. De skal kaldes de retfærdige egetræer, og de skal stå som vidnesbyrd om Herrens herlighed. Esj. 61:1-3
Jeg giver jer min fred, og det er en bedre fred, end den mennesker kan tilbyde. I skal ikke være bange eller modløse! Joh. 14:27

lørdag den 17. december 2016

Levende ord

Gør det alt sammen uden beklagelser eller indvendinger, så I kan stå som uangribelige forbilleder, Guds uskyldsrene børn. Midt i den fordærvede og forvildede verden skal I være som strålende lys, der skinner for dem, der lever i mørket. Filp. 2:14-15
Før i tiden spredte I mørke omkring jer, men nu spreder I lyset fra Herren. I skal leve som lysets børn, for Guds lys giver sig udslag i godhed, retfærdighed og sandhed. I skal gøre det, der glæder Herren. Hold jer fra lyssky foretagender, som intet godt fører med sig. Afslør dem hellere. Ef. 5:8-11

fredag den 16. december 2016

Ugens

… lige et øjeblik …
Jul uden …

En af aviserne har lavet en undersøgelse af, hvilken af de mange julekalendere, der var bedst. Til min store forundring, så blev ’Jesus og Josefine’ stemt nederst, med den begrundelse, at den var for indoktrinerende! Men det var også den eneste, hvor Jesus er med! Man vil altså gerne have jul, men uden Jesus, som er årsagen til, at vi fejrer jul. Man vil gerne have kristendom, men uden Kristus. Det sidste nye på skolefronten er, at man gerne vil have juleafslutning i kirken, men uden religion. Det er utroligt, at man kan slippe godt fra det, uden at Kirken siger noget!

Levende ord

Jeg betragter jer ikke længere som tjenere, for en tjener bliver ikke indviet i sin herres planer. Jeg regner jer for mine venner, for jeg har betroet jer alt det, jeg selv har fået at vide af min Far.
 Joh. 15:15
Vi har ikke verdens ånd, men Gud har givet os sin egen Ånd, for at vi kan forstå betydningen af alt det, han i sin nåde har givet os. 1. Kor. 2:12

torsdag den 15. december 2016

Levende ord

Men vi ser frem til den nye himmel og den nye jord, som Gud har lovet os, og dér hersker Guds vilje uden begrænsning. Når I nu har det at se frem til, kære venner, så stræb efter, at der ikke skal være noget at udsætte på jer, men at I kan træde frem for Gud med fred i sindet. 
2. Pet. 3:13-14
Altså er I ikke længere slaver, men børn af Gud. Men når I er børn, er I også retmæssige arvinger til alt, hvad Gud har til sine børn. Gal. 4:7

onsdag den 14. december 2016

Levende ord

Sådan har vi været alle sammen. Vores livsstil afspejlede de lidenskaber, der beherskede os, og vi gjorde alt, hvad vores lyster og tanker lokkede os til. Af natur var vi som alle andre under Guds vrede og dom. Ef. 2:3
Lad os ikke glemme, at også vi engang var på vildspor og levede i et tankeløst oprør mod Gud. Vi var slaver af mange forskellige former for begær og syndige lidenskaber. Vi levede et liv i ondskab og misundelse. Vi hadede andre, og de hadede os til gengæld. Men så åbenbarede Gud, vores Frelser, sin godhed og kærlighed til os mennesker.  Det var ikke på grund af alt det gode, vi havde gjort, at han frelste os. Nej, det var alene på grund af hans nåde imod os, at vi blev født på ny. Det var som at få et rensende bad, og Guds hellige Ånd førte os ind i et nyt liv. Tit. 3:3-5
Du skal ikke være så forundret over, at jeg sagde, at I skal fødes igen. Joh. 3:7

tirsdag den 13. december 2016

Levende ord

Gud har fortalt os to grundlæggende ting om sit eget guddommelige væsen: Han er mægtig, trofast og kærlig, og han dømmer alle efter deres handlinger. Sl. 62:12-13
For det er ikke muligt at lægge et andet fundament end det, der allerede er lagt, nemlig Jesus Kristus… De, der har bygget sådan, at deres arbejde består ildprøven, vil blive belønnet for det. Men de, hvis arbejde ikke består prøven, vil ingen løn få. Dog vil de selv komme frelst igennem, ligesom et menneske bliver reddet ud af et brændende hus. 1. Kor. 3:11, 14-15

mandag den 12. december 2016

Levende ord

Derpå sagde Herren til Moses: »Der er ikke tid til mere snak. Sig til israelitterne, at de skal bryde op. 2. Mos. 14:15
Vær nu ved godt mod! Vi må være tapre, hvis vi skal gøre os håb om at redde vores folk og vores Guds byer. Herrens vilje ske! 1. Krø. 19:13
Da vores fjender blev klar over, at vi var blevet advaret, og at Gud havde forpurret deres planer om et overraskelsesangreb, vendte vi tilbage til arbejdet på muren. Neh. 4:9

søndag den 11. december 2016

Levende ord

For det er lyset, der gør, at man kan se tingene, som de i virkeligheden er. Derfor siger vi: »Vågn op, du som går rundt i søvne! Rejs dig op fra de åndeligt døde, så vil Kristus blive dit lys.« 
Ef. 5:14
Det er på høje tid at vågne op og skride til handling. Det er allerede længe siden, I kom til tro på Jesus, og han kommer snart for at hente os. Rom. 13:11
Lad os derfor ikke gå rundt i en åndelig søvn, som mørkets børn gør, men altid være årvågne og besindige, for de, der sover åndeligt, lever i mørket, ligesom dem, der beruser sig. Men lad os, der hører lyset til, være årvågne og mådeholdne, iført troen og kærligheden som brynje og frelsesvisheden som hjelm. 1. Thes. 5:6-8

lørdag den 10. december 2016

Ugens

… lige et øjeblik …
Vente eller forvente
’Vent lige lidt’, sådan hører vi det tit, når utålmodigheden tager overhånd. Men det er ikke let. Det er særlig svært, når man har et stort behov, f. eks. er syg og gerne vil være rask. Hvis man mangler penge og ikke kan gøre, hvad man gerne vil. De færreste af os tror, at ventetid er noget positivt. En af vore venner har været syg i mange måneder, er mere eller mindre uden rigtig bevidsthed. Den anden dag skrev hans kone om at vente. Blandt andet at det ikke er meningsløst, men øger håbet og forventningen. Hun finder sin trøst i de mange løfter fra Guds ord, og bruger et par praktiske eksempler. Når man står i kø i en butik, så venter man, man ved man når målet. Når du holder ved et lyskryds, så venter man, opmærksomt, klar til at køre, når lyset skifter. Sådan klarer hun at vente på, at helbredelsen indtræffer.
Om morgenen løfter jeg min røst til dig, jeg lægger min sag frem for dig og venter. Sl. 5:4
Vi venter på, at Herren griber ind, det er ham, der hjælper og beskytter os. Sl. 33:20
Tålmodigt må du vente på Herren og vandre på hans vej. Så vil du få landet i eje. Sl. 37:34
Jeg venter på, at du gør noget, Herre. Jeg længes efter at få et svar, min Gud. Sl. 38:16
Men så siger jeg til mig selv: »Vær ikke mismodig og nedtrykt. Vent tålmodigt på, at Gud griber ind.« Når Gud har reddet mig, vil jeg synge en takkesang til ham. Sl. 42:12

Forvent at Herren griber ind, også selvom du må vente længe. Troen gør det, du ikke kan, på Jesu ord.

Levende ord

Men hvis I fordyber jer i frihedens fuldkomne lov, og bliver ved med at holde den for øje, bliver I ikke som dem, der hører og glemmer, men som dem, der hører og handler. Det er jo dem, der handler på Guds ord, der oplever Guds velsignelse. Jak. 1:25
I vil lære sandheden at kende, og sandheden skal sætte jer fri.« »Sætte os fri?« afbrød de jødiske ledere ham. »Hvad mener du med det? Vi har aldrig været slaver af nogen. Vi er jo børn af Abraham!«  Jesus svarede: »Det siger jeg jer: Enhver, som lever i synd, er slave af synden. .. Hvis Sønnen får sat jer fri, bliver I virkeligt frie. Joh. 8:32-34, 36

fredag den 9. december 2016

Levende ord

Da vender støvet tilbage til jorden, hvorfra det kom, og ånden vender tilbage til Gud, som gav den. Præ. 12:7
Så formede Gud et menneske af jordens støv og blæste livsånde i dets næsebor, så det blev et levende væsen. 1. Mos. 2:7
Men det er Guds Ånd, der giver indsigt, når det drejer sig om åndelige ting. Altså er det ikke kun et spørgsmål om alder. De ældre er ikke nødvendigvis de klogeste. Job 32:8-9

torsdag den 8. december 2016

Levende ord

Herre, hjælp mig at indse, at livet er kort, dagene synes at flyve af sted. Mit liv er kort ud fra dit perspektiv, et menneskes liv er flygtigt som et vindpust. Sl. 39:5-6
Hjælp os til at huske, at livet er kort, så vi kan vokse i visdom. Sl. 90:12

onsdag den 7. december 2016

Levende ord

Herren svarer: »Jeg vil helbrede dig for din tendens til frafald, og jeg vil elske dig af hele mit hjerte, for min vrede er forbi. Hos. 14:5
Herren siger: »Se min tjener, som jeg holder i min hånd, min udvalgte, som jeg er fuldt tilfreds med. Jeg lægger min Ånd på ham, han skal bringe retfærdighed til alle folkeslag. Han går ikke rundt og skændes, han råber ikke op i gaderne. Et knækket siv brækker han ikke af. Et lys, der brænder svagt, puster han ikke ud. Han fører retfærdigheden igennem til sejr. Esj. 42:1-3
Herrens Ånd er over mig, fordi han har udvalgt mig. Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige, forkynde frihed for de fangne, give nyt syn til de blinde, og rejse dem op, som er blevet trampet ned. Det bliver en tid, hvor Herren tager imod alle, som kommer til ham. 
Luk: 4:18-19

tirsdag den 6. december 2016

Levende ord

Viljen er god nok, men i egen kraft kan I ikke. Hvis I ikke skal bukke under for fristelsen, må I være vågne og bede. Matt. 26:41
Herre, vi ønsker at gøre din vilje, vi ønsker af hjertet at ære dit navn. Om natten længes min sjæl efter dig, min ånd søger dig hele tiden. Når din dom rammer jorden, vil folk forstå, hvad retfærdighed er. Esj. 26:8-9
Jeg må erkende, at der ikke bor noget godt i mit syndige jeg, for selvom jeg har viljen til at gøre det rigtige, har jeg ikke magten til det. .. Det, jeg her har beskrevet, er, hvad der sker, når man prøver at tjene Guds lov med sit sind, alt imens man stadig er slave under synden. Men Gud ske lov, at Jesus Kristus, vores Herre, redder mennesker ud af den elendighed. Rom. 7:18, 25

mandag den 5. december 2016

Levende ord


Herren beskytter sine hellige, men de onde omkommer i mørket. Ingen kan klare sig i egen kraft. 1. Sam. 2:9
Herren ser ned fra Himlen, han ser på alle menneskene. Fra sin bolig iagttager han dem alle, han holder øje med verdens befolkning. Det er ham, der har skabt dem alle, han kender deres motiver og handlinger. En konge sejrer ikke ved sin store hær, en helt vinder ikke ved sin egen styrke. Stridsheste kan være nok så stærke, det er dog ikke dem, der giver sejren. Men de, der ærer Herren og stoler på ham, oplever hans trofasthed og nåde. Sl. 33:13-16

søndag den 4. december 2016

Levende ord

Jeg ville ønske jeg havde vinger som en fugl, så jeg kunne flygte og finde fred. Jeg ville flyve langt bort, slå mig ned i ødemarken og blive der. Sl. 55:7-8
Midt i alle vores kvaler med den jordiske krop længes vi efter den dag, hvor vi skal iklædes et himmelsk legeme. Når det sker, er vi fri for at være som afklædte ånder uden et legeme at opholde os i. Vores jordiske krop kan få os til at stønne og sukke, men vi vil alligevel ikke så gerne miste den. Vi længes derimod efter at blive iklædt det nye legeme, så det nuværende liv, der ender i døden, kan erstattes af det evige liv. Det er Guds plan for os, at vi skal få sådan et åndeligt, himmelsk legeme, og han har givet os Helligånden som en forsmag på det himmelske liv. 2. Kor. 5:2-5

lørdag den 3. december 2016

Levende ord

Der er intet urent i byen og ingen, der lever skamløst eller lyver, for byen er skabt til dem, der er indskrevet i livets bog hos Lammet. Åb. 21:27
Kære venner, I har oplevet Guds nåde, og derfor beder jeg jer indtrængende om at give jer selv til ham som en levende offergave. Det glæder Gud, og det er den åndelige måde at tjene ham på. Rom. 12:1
Så lad os med oprigtigt hjerte og i troens faste overbevisning gå ind i Guds nærvær. Vi har jo fået en ren samvittighed, efter at vi er blevet bestænkede med Jesu blod, og efter at vi er blevet renset med rent vand. Heb. 10:22

fredag den 2. december 2016

Ugens

… lige et øjeblik …
Ulv i fåreklæder

Det udtryk kender vi fra barnsben af, om ikke andet fra Anders And. Det betyder, at man giver sig ud for noget andet, end man er. Man kunne også sige, at den bedste forfalskning er den, der ligner det ægte mest. Snakken går for tiden om, at de kristne ikke har patent på at tale om Gud. Roskildes biskop giver udtryk for at han tror på én Gud, og det er ham, der tales om, uanset hvem der gør det. Han har sikkert ret i, at kristne ikke er ene om at tale om Gud, men hvilken Gud? Fortæller de sandheden om Gud? Kristne har ikke patent på at fortælle om Gud, men de er de eneste, der kan fortælle om den eneste vej til Gud, nemlig Jesus. Så hold nu op med alt det sludder om, at det er den samme Gud, for en kristen holder det ikke. Al snak om Gud er ligegyldig, hvis ikke Jesus er med. Spørg dem, der snakker om Gud, om Jesus er Gud, den eneste sande Gud.

Levende ord

Så lad os med oprigtigt hjerte og i troens faste overbevisning gå ind i Guds nærvær. Vi har jo fået en ren samvittighed, efter at vi er blevet bestænkede med Jesu blod, og efter at vi er blevet renset med rent vand. Heb. 10:22
Hvis det at blive stænket med blod fra gedebukke og tyrekalve eller aske fra en kvie kunne give en ydre renselse til mennesker, som var blevet urene, hvor meget mere vil da ikke Kristi blod rense vores samvittighed fra nytteløse anstrengelser, så vi kan tjene den levende Gud. Kristus ofrede jo sig selv som et fejlfrit offer under den evige Helligånds ledelse. Heb. 9:13-14
Ja, I står over for Jesus selv, som indstiftede den nye pagt, over for Jesu blod, der har et bedre budskab om renselse og tilgivelse end Abels blod, som råbte på hævn. Heb 12:24

torsdag den 1. december 2016

Levende ord

Hør her! Jeg vil skabe en ny himmel og en ny jord, og man vil ikke huske det gamle mere. 
Esj. 65:17
Ligesom den nye himmel og den nye jord altid vil bestå, skal jeres slægt og efterkommere aldrig dø ud. Esj. 66:22
Men vi ser frem til den nye himmel og den nye jord, som Gud har lovet os, og dér hersker Guds vilje uden begrænsning. 2. Pet. 3:13