fredag den 30. september 2016

Levende ord

Ja, Herre, lær mig at forstå dine veje, vis mig den sti, jeg skal følge. Lær mig at leve i din sandhed, for du er min Gud og min frelser. Det er dig, jeg sætter min lid til. Sl. 25:4-5
Moses sagde til Herren: »Du har sagt, at jeg skal føre folket af sted, men du har ikke fortalt mig, hvem du vil sende med mig. Du har også sagt, at du accepterer mig, og at du holder af mig. Hvis det virkelig er sandt, så lær mig mere om dig selv, så jeg bedre kan forstå dig og fortsat leve, som du ønsker. Husk på, at det folk, som jeg skal lede, er dit eget folk.« Da sagde Herren: »Jeg vil være med jer og føre jer til det sted, hvor I kan slå jer ned.« 2. Mos. 33:12-14

torsdag den 29. september 2016

Levende ord

Jesus fortsatte: »Det siger jeg jer: Sønnen kan intet gøre af sig selv. Han gør kun det, han ser sin Far gøre. Hvad Faderen gør, det gør Sønnen også. Joh. 5:19
For den sande visdom kommer fra Herren, hos ham får man kundskab og indsigt. Han giver gode råd til de oprigtige, og beskytter dem, der lever ret. Han våger over de retsindiges vej og tager de trofaste under sine vinger. Ord. 2:6-8
Og husk, at I ikke skal bekymre jer om, hvordan I skal forsvare jer, for jeg vil selv give jer inspiration til det, I skal sige, og jeg vil give jer visdomsord, som ingen af jeres anklagere vil kunne argumentere imod. Luk. 21:14-15

onsdag den 28. september 2016

Levende ord

Himlen vidner om Guds herlighed, universet udtrykker hans underfulde skaberkraft. Dag efter dag forkynder solen Guds storhed. Nat efter nat vidner stjernerne derom. Sl. 19:2-3
De kan ikke undskylde sig med, at de ikke kender noget til Gud, for han har sat sine tydelige spor i skaberværket. Godt nok kan man ikke direkte se eller måle den evige Gud, men den verden, han har skabt, viser hans guddommelige magt. Rom. 1:19-20

tirsdag den 27. september 2016

Levende ord

Vær altid på vagt over for jeres modstander, Djævelen, for han strejfer omkring som en brølende løve på jagt efter et offer. 1. Pet. 5:8
Herren afskyr de hovmodige, også de vil få deres straf. Ord. 16:5
I vrede vendte jeg mit ansigt bort fra dig en tid, men nu vil jeg for altid vise dig kærlighed og troskab. Det er et løfte fra Herren, din Befrier. På Noas tid svor jeg, at jeg ikke igen ville lade en flodbølge oversvømme jorden og udrydde alt liv. Nu sværger jeg, at jeg ikke igen vil blive vred og true med at sende dig væk. Esj. 54:8-9

mandag den 26. september 2016

Levende ord

Når det sker, vil det være en opfyldelse af følgende to skriftord: »Truslen om død er vendt til sejr!« … Men vi priser Gud, som giver os sejren over disse magter gennem Jesus Kristus, vores Herre.   1. Kor. 15:54, 57

søndag den 25. september 2016

Levende ord

Den dag, hvor menneskene bliver stillet for Guds domstol, vil Jesus Kristus dømme deres skjulte tanker, sådan som jeg har forklaret det i mit budskab. Rom. 2:16
Lad derfor være med at drage forhastede slutninger og dømme folk før tiden. Dommen kommer, når Herren kommer! Han vil bringe alt det frem i lyset, der har været skjult i mørket, og han vil åbenbare alle de skjulte motiver, der har været i menneskers hjerter. Da vil Gud give hver enkelt den ros, de fortjener. 1. Kor. 4:5

lørdag den 24. september 2016

Levende ord

Men pas på, at I ikke ved at bruge den frihed, I har, får en medkristen til at miste troen. 1. Kor. 8:9
Ordet blev menneske og slog sig ned iblandt os. Vi fik lov at se hans herlighed - en herlighed, som den fuldkomne Søn har fra sin Far, fuld af nåde og sandhed. Joh. 1:14
Jeg har en skøn sang i mit hjerte, og jeg vil synge den til ære for kongen. Jeg bruger min stemme til at udtrykke mine tanker, som skriveren bruger pen og blæk. Sl. 45:2

fredag den 23. september 2016

Levende ord

De, der sejrer, vil få del i alt dette. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mine børn. Åb. 21:7
Altså, hvis døde ikke kan genopstå, så er Kristus heller ikke genopstået. I så fald er jeres tro værdiløs, og I har ikke fået tilgivelse for jeres synder. Desuden er alle de, som er sovet ind i troen på Kristus, gået fortabt, og vi, som har satset vores største forventninger i dette liv på Kristus, er så de ynkværdigste af alle mennesker. Men nu er Kristus opstået fra de døde. 1. Kor. 15:16-20
Men de længtes efter noget endnu bedre, nemlig det himmelske hjemland. Derfor skammer Gud sig ikke ved at blive kaldt deres Gud, og han har en evig stad parat til dem. Heb. 11:16

torsdag den 22. september 2016

Levende ord

Han gik lidt længere frem, faldt på knæ med ansigtet mod jorden og bad: »Far, hvis det er muligt, så tag det her lidelsens bæger fra mig. Dog ikke som jeg vil, men som du vil.« Matt. 26:39
Mine inderste tanker er i oprør. Skal jeg bede: Far, skån mig for det, der venter forude? Nej, det er jo derfor, jeg er kommet så langt, som jeg er. Joh. 12:27
Jeg er jo kommet fra Himlen, ikke for at gøre det, jeg selv vil, men for at gøre det, min Far vil. 39 Og det er hans vilje, at jeg ikke skal miste en eneste af alle dem, han har givet mig. Joh. 6:38

onsdag den 21. september 2016

Levende ord

Herren Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Herren Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! 2. Kor. 13:14
Jeg vil bede Faderen om at sende jer en anden Vejleder, som altid skal være hos jer. Det er sandhedens Ånd, som denne verdens mennesker ikke er i stand til at tage imod, for de ser ham ikke, og de kender ham ikke. Men I skal lære ham at kende, for han er hos jer og skal være i jer. Joh. 14:16-17
Men når sandhedens Ånd kommer, vil han vejlede jer til hele sandheden. Han vil ikke fremføre sine egne meninger, men det, han hører mig sige, vil han give videre til jer, og han vil åbenbare for jer, hvad fremtiden bringer. Han vil ophøje og ære mig ved at tage imod det, jeg giver ham, og derefter åbenbare det for jer. Joh. 16:13-14

tirsdag den 20. september 2016

Ugens

… lige et øjeblik …

Salt eller sukker

Mange vil gerne have forsødet tilværelsen, og vi tager hellere det søde end det sure. Mary Poppins synger bl. a. ’en skefuld sukker får medicinen til at glide ned. Nu skulle man tro, at fordi evangeliet er gode nyheder, så ville Jesus have bedt os om at være verdens ’sukker’, men nej, det gør han altså ikke! ’I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med? Det kan ikke bruges til noget, men bliver bare smidt ud, og folk træder det ned.’ (Matt. 5:13). Han går endda skridtet videre og siger, at hvis vi ikke er det, så er vi ikke bedre værd end at blive trådt på. Salt giver smag, bevarer og renser. Vi skal ikke forsøde, men bringe Guds ord sandhed. Dette er ikke noget nyt, Paulus skrev om det på denne måde: ’Kære venner, jeg vil opfordre jer til at være på vagt over for dem, der skaber splid og ødelægger folks tro ved at forkynde en lære, som er i modstrid med den undervisning, I har fået. Hold jer væk fra dem, for den slags mennesker tjener ikke Kristus, vores Herre. De søger kun det, der gavner dem selv. Ved deres fristende, sukkersøde ord fører de troskyldige mennesker på afveje.’ 
(Rom. 16:17-18). 

Levende ord

Vi har oplevet sorg, men hele tiden glæder vi os. Vi er fattige, men vi beriger alligevel mange. Vi ejer intet, og dog har vi alt. 2. Kor. 6:10
Men pas på, at I ikke ved at bruge den frihed, I har, får en medkristen til at miste troen. 1. Kor. 8:9
For vi har alle fået del i Guds søns herlighed, og vi har oplevet Guds nåde, som overgår alle tidligere udtryk for hans nåde, Joh. 1:16

mandag den 19. september 2016

Levende ord

»Jeg løfter mit blik mod bjergene. Hvorfra kommer min hjælp? Fra Herren kommer min hjælp, fra himlens og jordens Skaber!« »Herren sørger for, at du ikke snubler. Han, som passer på dig, sover aldrig. Han, som værner om Israel, falder aldrig i søvn. Herren er den, der beskytter dig, du kan gemme dig bag ved ham. Han holder hånden over dig om dagen, om natten er du tryg hos ham. Herren bevarer dig fra alt ondt, han våger over dit liv. Han værner om dig, hvor du end er, nu og til evig tid.« Sl. 121
Som bjergene omslutter Jerusalem, vil Herren altid omslutte sit folk. Sl. 125:2

søndag den 18. september 2016

Levende ord

18. 9. 16
Da lod Herren vand strømme frem fra et hul i jorden, så Samson kunne drikke og komme til kræfter igen. Kilden kaldte man »Råbets Kilde«, og den findes den dag i dag i Lehi. Dom. 15:19
Jesus svarede: »Hvis du vidste, hvad Gud kan give dig, og hvis du forstod, hvem jeg er, så var det dig, der ville bede mig om noget at drikke - og så ville jeg give dig levende vand.« Joh. 4:10
På den sidste og største højtidsdag under løvhyttefesten trådte Jesus frem og råbte: »De, der tørster, kan komme til mig for at få noget at drikke! Skriften siger, at vand skal strømme frem over det tørre land. Sådan bliver det for dem, der kommer til tro på mig: Fra deres indre skal det livgivende vand strømme frem.« Med det »livgivende vand« mente Jesus Helligånden, som de, der var kommet til tro på ham, senere skulle få. Ånden var endnu ikke kommet, fordi Jesus endnu ikke var vendt tilbage til den himmelske herlighed. Joh. 7:37-38

lørdag den 17. september 2016

Levende ord

Jeg glæder mig over, hvad Herren har gjort, lad de forkuede høre det og fryde sig. Kom og slut jer til mig, lad os sammen prise Herren. Sl. 34:-3-4
Han smagte på vandet, der nu var forvandlet til vin. Da han ikke vidste, hvor det kom fra - for det var kun tjenerne, der vidste det - kaldte han på brudgommen og sagde: »Man plejer ellers at servere den fine vin først, og senere, når folk er kommet lidt i stemning, den billige vin. Hvorfor har du gemt den fine vin til nu?« Joh. 2:9-10
Man må vurdere alt, hvad man hører ligesom man smager på maden, før man spiser den. Lad os derfor i fællesskab finde ud af, hvad der er sandt og rigtigt. Job 34:3-4

fredag den 16. september 2016

Levende ord

Den gråd, der lyder om natten, afløses af glæde om morgenen. Sl. 30:6
så I ikke skulle tabe modet i alle de vanskeligheder, I måtte gennemgå. Men I ved jo, at kristne kan regne med at blive forfulgt. Da vi var hos jer, sagde vi på forhånd, at der ville komme forfølgelser. Og det holdt stik, som I ved. 1. Thes. 3:3-4
Jeg har sagt jer alt det her, for at I skal søge jeres fred hos mig. I denne verden vil I blive forfulgt, men vær ved godt mod, for jeg har sejret over verden! Joh. 16:33

torsdag den 15. september 2016

Levende ord

Men I skal bede i tro uden at tvivle. For hvis I vakler i jeres tillid til Gud, er I som havets bølger, der kastes frem og tilbage af stormen, Jak. 1:6
Jesus sagde til ham: »Når du begynder at pløje, skal du se fremad og ikke tilbage. De, der hele tiden ser sig tilbage, kan ikke arbejde i Guds rige.« Luk. 9:62

onsdag den 14. september 2016

Levende ord

Han vil også styrke jer og fortsætte sin gerning i jer til det sidste, så der ikke bliver noget at anklage jer for på den dag, da Jesus Kristus afsiger sin dom. Ja, det vil Gud gøre, fordi han er trofast, og fordi det er ham selv, der har kaldet jer ind i fællesskabet med hans Søn, Jesus Kristus, som er vores Herre. 1. Kor. 1:8-9
Tænk, hvor højt Gud Fader elsker os! Vi må kaldes hans børn, og det er vi! De, der tilhører denne verden, forstår os ikke, fordi de ikke forstår, hvem Jesus er. 1. Joh. 3:1
Da I nu er Guds elskede børn, så lad ham være jeres forbillede i alle ting. 1. Joh. 3:1

tirsdag den 13. september 2016

Levende ord

I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?6 Det kan ikke bruges til noget, men bliver bare smidt ud, og folk træder det ned. Matt. 5:13
I forsømmer at pleje hjertets indre skønhed, der giver sig udtryk i en venlig og stilfærdig optræden. Det er en skønhed, som ikke falmer, og den er meget værd i Guds øjne. 1. Pet. 3:4
I er jo blevet født på ny, ikke ved en naturlig fødsel, men ved en overnaturlig fødsel ved Guds livgivende og evige ord. 1. Pet. 1:23

mandag den 12. september 2016

Levende ord

Det er bedre at stole på Herren end at sætte sin lid til mennesker. Det er bedre at søge hjælp hos ham end at stole på stormænd og fyrster. Sl. 118:8-9
Må Herren svare på din bøn, når du er i nød, må Jakobs Gud bevare dig fra alt ondt. Må han sende dig hjælp fra sin helligdom, styrke dig fra sin bolig på Zion. Må han mindes alle dine gaver og acceptere dine brændofre. Må han opfylde dit hjertes længsler og lade dine planer lykkes. Må vi få anledning til at råbe af glæde, når vi hører om dine sejre. Må vi få anledning til at lovsynge vor Gud. Må Herren svare på alle dine bønner…Jeg er sikker på, at Herren vil hjælpe sin udvalgte konge. Han svarer mig fra sin himmelske bolig, hjælper mig med sin mægtige styrke. 8 Nogle stoler på vogne og ryttere, men vi stoler på Herren, vor Gud. Sl. 20:2-6, 7-8

søndag den 11. september 2016

Levende ord

Lad os ikke blive trætte af at gøre det rette, for det vil resultere i en rig høst, når tiden er inde, blot vi ikke giver op. Lad os derfor bruge enhver anledning til at gøre godt mod alle mennesker, men især mod dem, vi hører sammen med i troen på Kristus. Gal. 6:9-10
Derfor, mine elskede venner: Stå urokkeligt fast og gør altid jeres yderste i tjenesten for Herren. I ved jo, at jeres arbejde for ham ikke er forgæves. 1. Kor. 15:58
Altså er der stadig en hvile i vente til Guds folk. Heb. 4:9

lørdag den 10. september 2016

Levende ord

De, der søger hjælp hos Herren, får ny styrke, som ørnen får nye svingfjer. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at blive udmattede. Esj. 40:31
Men nu har Herren talt igen, han, som fra min fødsel udrustede mig til den opgave at føre Israels folk tilbage til ham. Fra ham kommer min styrke, og i hans øjne er jeg agtet. Esj. 49:5
Men han sagde til mig: »Min nåde er dig nok, for min kraft når sit mål gennem magtesløshed.« Derfor vil jeg hellere fremhæve min magtesløshed, for at kraften fra Kristus kan virke gennem mig. Derfor kan jeg se det gode ved at være magtesløs, ved at blive mishandlet og lide nød, ved at blive forfulgt og være i vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, da er jeg stærk. 2. Kor. 12:9-10

fredag den 9. september 2016

Levende ord

Den gudfrygtige rejser sig igen, når han er faldet, men den gudløse bliver liggende, hvor han blev fældet. Ord. 24:16
Men jeg var på nippet til at miste min tro, jeg var kommet snublende nær til afgrunden. Sl.73:2
Da jeg råbte til dig i min nød, hjalp du mig, Herre, for du er trofast. Når bekymringerne vælter ind over mig, så styrker du mig og giver mig nyt mod. Sl. 94:18-19

torsdag den 8. september 2016

Levende ord

Det siger jeg jer: Hvis ikke et hvedekorn bliver lagt ned i jorden og dør, så bliver det aldrig til mere end det ene korn. Men hvis det dør, vil det bære megen frugt. Joh. 12:24
Men nu er Kristus opstået fra de døde. Han er den første, og han skal følges af de mange hensovede, der en dag vil genopstå. .. Det sker i en bestemt rækkefølge: Først af alle er Kristus genopstået, og når han kommer igen, skal alle de, der hører ham til, genopstå. 1. 15:20, 23
Vi blev ét med Jesus i dåben. Da vi altså er ét med ham i en død, der ligner hans, skal vi også være ét med ham i et liv, der ligner hans. Vi ved, at vores gamle levevis er korsfæstet med Kristus, så synden ikke længere har ret til at regere over os. Derfor er vi ikke længere slaver af synden. Rom. 6:5-6

onsdag den 7. september 2016

Levende ord

Må alle, som søger hjælp hos dig, opleve glæde og lykke. Må de, som oplever din hjælp, dag efter dag sige: »Herren er stor!« Sl. 40:17
For jeg ved, hvilke planer jeg har for jer, siger Herren, planer om fred og ikke om ulykke, planer om fremtid og håb. Jer. 29:11
Herren siger: »Jeg tænker ikke, som I gør, og jeg handler ikke, som I gør. Der er himmelvid forskel på mine tanker og jeres, og på min handlemåde og jeres. Esj. 55:8-9

tirsdag den 6. september 2016

Levende ord

»Hør, vægter, hvornår er natten forbi? Sig mig, hvor længe det varer, før dagen gryr.« Esj. 21:11
Det er på høje tid at vågne op og skride til handling. Det er allerede længe siden, I kom til tro på Jesus, og han kommer snart for at hente os. »Natten« er snart forbi. »Dagen« er nær. Lad os derfor holde os fra lyssky handlinger og kun gøre det, der tåler at komme frem i lyset. 
Rom. 13:11-12

mandag den 5. september 2016

Levende ord

To frygtelige ting har mit folk gjort: De har forladt mig, som er kilden med det friske, livgivende vand, og de har hugget sig vandreservoirer, der er så fulde af revner, at de ikke kan holde vand. Jer. 2:13
Din godhed er uden sidestykke, din visdom er ufattelig som havets dyb. Du holder hånden over både mennesker og dyr. Hvor er din kærlighed fantastisk, Gud, mennesker søger ly i dine vingers skygge. De nyder velsignelsen fra dit eget bord, og du lader dem drikke af din herligheds kilde. Sl. 36:7-9

søndag den 4. september 2016

Levende ord

»Lige nu forstår du ikke, hvorfor jeg gør det, men senere vil du forstå det.« Joh. 13:7
Jeg lovede dig troskab og indgik en pagt med dig, og du blev min. Ezk. 16:8
Det er jo dem, han elsker, han opdrager på. Han irettesætter dem, han regner som sine børn. Heb. 12:6

lørdag den 3. september 2016

Levende ord

Men jeg er bange for, at det skal lykkes nogle af de falske forkyndere at dreje jeres tanker bort fra den rene og enkle hengivenhed over for Kristus, ligesom Slangen narrede Eva med sin snedige overtalelsesevne. 2. Kor. 11:3
Til sidst vil jeg minde jer om at hente styrke fra Herren og hans vældige kraft. Ifør jer hele Guds rustning, så I kan forsvare jer mod Satans lumske angreb. Den kamp, vi står i, er jo ikke mod mennesker, men imod åndelige magter, autoriteter og herskere i denne mørke verden, mod en hær af onde ånder i himmelrummet. Derfor skal I tage hele Guds rustning på, så I kan forsvare jer imod den Ondes angreb og stå fast, indtil alle angrebene er overstået. Spænd sandheden som bælte om livet. Tag ret levevis på som brynje og budskabet om fred som støvler, så I kan stå fast. Løft troens skjold, som I kan bruge til at stoppe Satans brændende pile. Tag frelsens hjelm på og forsvar jer med Åndens sværd, som er Guds ord. Ef. 6:10-17

fredag den 2. september 2016

Levende ord

Han leder mig til grønne enge, og fører mig til det friske vand. Sl. 23:2
Men de gudløse, som forkaster mig, er som et oprørt hav, der ikke kan falde til ro, men skyller mudder og snavs op på stranden.« 21 De gudløse har ingen fred, siger min Gud. Esj. 57:20-21
Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og er tynget ned af byrder - og jeg vil give jer hvile. 
Matt. 11:28

torsdag den 1. september 2016

Levende ord

Så sagde Jesus henvendt til alle, der var hos ham: »De, der ønsker at være mine disciple, skal lægge alt deres eget til side og følge mig hver dag, også selv om det koster livet. Lk. 9:23
Vi er blevet hædret, men også foragtet. Nogle taler godt om os, andre håner os. Nogle mener, vi vildleder folk, andre, at vi taler sandt. 2. Kor. 6:8
Alle, der ønsker at tjene Jesus Kristus og leve et gudfrygtigt liv, vil blive forfulgt. Sådan er det bare. 2. Tim. 3:12