torsdag den 30. juni 2016

Levende ord

Når I beder, skal I ikke gøre som de mennesker, der ikke kender Gud. De fremsiger de samme bønner om og om igen, for de tror, at deres bønner bliver hørt på grund af de mange ord. Sådan skal I ikke gøre, for jeres Far ved, hvad I trænger til, før I beder ham om det. Matt. 6:7-8
Desuden kommer Helligånden os til hjælp i vores magtesløshed, for vi ved ikke, hvordan vi bedst kan bede til Gud. Men så træder Ånden til og beder med dybe suk, som ikke kan udtrykkes i ord. Rom. 8:26

onsdag den 29. juni 2016

Levende ord

Jeg har slettet dine synder ud, de er forduftet som morgentågen for solens stråler. Vend om til mig, for jeg sætter dig fri!« Syng, I himle, for Herren har gjort vidunderlige ting! Esj. 44:22-23
Men jeg vil af egen fri vilje og for min egen skyld tilgive jeres synder og ikke mere mindes dem. Esj. 43:25

tirsdag den 28. juni 2016

Levende ord

Helligånden gør det helt klart, at i den sidste tid, før Jesus kommer igen, vil nogle af de kristne tage afstand fra troen. I stedet vil de blive ivrige tilhængere af lærere, hvis undervisning er inspireret af bedrageriske og dæmoniske ånder. 1. Tim. 4:1
Pas på, hvordan I bruger det, I hører. De, der gør brug af det lys, de har fået, vil få endnu mere. Men de, der ikke bruger det lys, de har fået, vil miste det, de troede, de havde. Luk. 8:18
Lad Kristi ord få lov at fylde meget i jeres liv, så I kan undervise og vejlede hinanden med hans visdom. Syng lovsange, salmer og åndelige sange med taknemmelighed i hjertet til Gud. 
Kol. 3:16

mandag den 27. juni 2016

Ugens

… lige et øjeblik …
Panikken breder sig

Det lader til, at man endelig har forstået, at der er en grænse for, hvor meget bureaukrati et folk kan tage. Billedet, som nu bruges af mange politikere, er skilsmisse, bodeling. Alt det, skulle man have tænkt på, da man indgik ægteskabet. Når UK nu går, så forlader de os, og det er rigtig synd for os. Desværre går bekymringen ikke ret meget på englænderne. Vi tænker for det meste på os selv. Det samme gælder da også for briterne. ’Britain should be ruled by Brithis people’ (Storbritannien skal styres af briter)  kan man læse, frit oversat: Vi vil styre os selv! En universel fejltagelse. Noget af det første børn siger: Jeg vil selv! Har vi alle glemt, hvem der skulle være Herre? Jesus! Mange vil gerne have ham som Frelser, men færre vil have ham som Herre. I USA siger man: One nation under God! (En nation under Gud), og på pengene skriver man: In God we trust! (Vi stoler på Gud). Men hvad hjælper alle disse ord i USA, EU eller… hvis Jesus ikke er Herre?

Levende ord

Der er nemlig ingen mennesker, der kan blive accepteret af Gud ved at prøve at overholde Toraen. Den afslører kun, at vi ikke kan overholde den. Rom. 3:20
I skal vide, kære venner, at det er gennem Jesus, det er blevet muligt at få tilgivelse for sine synder. Det er ved at tro på ham, at enhver kan opnå Guds accept, noget som I aldrig kan opnå ved at forsøge at overholde de jødiske love og regler. Ap. G. 13:38-39
Men vi priser Gud, som giver os sejren over disse magter gennem Jesus Kristus, vores Herre. 
1. Kor. 15:57

søndag den 26. juni 2016

Levende ord

Fjern den gamle surdej, så I kan være ligesom en ny dej, der ikke indeholder nogen urenheder. Kristus blev jo ofret som vores påskelam. Så lad os fejre påske med usyrnet brød - med sandhed og renhed - og ikke med gammel surdej - ondskab og moralsk forfald. 1. Kor. 5:7-8
Herrens velsignelse gør rig, egne anstrengelser3 lægger ikke noget til. Ord. 10:22

lørdag den 25. juni 2016

Levende ord

For i Kristus er hele Guds væsen åbenbaret i menneskelig skikkelse, og alt, hvad I har brug for, kan I få fra ham. Han er den højeste hersker, og alle andre magter og myndigheder i universet er underlagt ham. Kol. 2:9-10
Dog gjorde han ikke krav på sin ret, men gav afkald på sin guddomsmagt, tog tjenerskikkelse på og blev menneske. Som menneske ydmygede han sig og accepterede den værste død - døden på et kors. Derfor har Gud ophøjet ham og givet ham et navn og en position højt over alle andre. Filp. 2:8-9
Og det er bestemt en stor skat, der ligger gemt i vores gudsdyrkelse: »Han kom i menneskeskikkelse, blev bekræftet af Helligånden, betjent af engle, forkyndt blandt folkeslagene, troet på over hele verden, taget op til Himlens herlighed. 1. Tim. 3:16

fredag den 24. juni 2016

Levende ord

Jesus fortsatte sin tale til disciplene: »I skal ikke være bange eller urolige. I tror på Gud. Tro også på mig. I min Fars hus er der masser af boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt det til jer, for jeg er på vej hen for at gøre alt klar til, at I kommer. Når alt er parat, kommer jeg tilbage for at hente jer, så I altid kan være sammen med mig der, hvor jeg er. Joh. 14:1-3
Dem, der vinder sejr, vil jeg gøre til mine medregenter, akkurat som jeg selv vandt sejr og nu sidder på tronen ved siden af min Far. Åb. 3:21

torsdag den 23. juni 2016

Levende ord


Din fremtid skal du lægge i Herrens hænder, stol på ham, så griber han ind. Sl. 37:5
Altså er der stadig en hvile i vente til Guds folk. Heb. 4:9
Mit folk vil bo i fred og tryghed, i ro og sikkerhed. Esj. 32:18
Så hørte jeg en stemme fra Himlen sige: »Skriv: ‘Velsignede er alle de, der fra nu af dør i troen på deres Herre.’ Ja, siger Ånden, så kan de få lov til at hvile ud efter den hårde kamp, for deres gerninger taler deres sag.« Åb. 14:13

onsdag den 22. juni 2016

Levende ord

Han døde i alles sted, for at alle, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, som døde og opstod for deres skyld. 2. Kor. 5:15
Ingen har større kærlighed end den, der sætter livet til for at redde sine venner. Joh. 15:13
Fordi han lever evigt og altid beder inderligt for os, er han i stand til at føre alle mennesker, som ønsker at komme til Gud gennem ham, til den fuldkomne frelse. Heb. 7:25

tirsdag den 21. juni 2016

Levende ord

Kom og hør, I, der ærer min Gud. Jeg vil fortælle, hvad han har gjort for mig. Jeg råbte til ham om hjælp, jeg priste ham med min lovsang. Havde jeg huset ondskab i hjertet, ville han ikke have hørt min bøn. Men han lyttede til mig, han hørte min tryglende bøn. Jeg priser dig, Gud, fordi du hørte min bøn og omsluttede mig med din trofaste kærlighed. Sl. 66:16-20
Elskede venner, hvis vores hjerte ikke fordømmer os, kan vi være frimodige over for Gud og tro på, at vi får det, vi beder om, fordi vi følger hans befalinger og gør det, der glæder ham. 
1. Joh. 3:21-22

mandag den 20. juni 2016

Levende ord

20. 6. 16
Du ved, hvor jeg går om dagen og sover om natten, du lægger mærke til al min færden. Sl. 139:3
Herrens blik spejder ud over hele jorden for at hjælpe dem, hvis hjerter er helt med ham. 
2. Krøn. 16:9
Jeg kan roligt lægge mig til at sove, for du, Herre, beskytter mig. Sl. 4:9


søndag den 19. juni 2016

Levende ord

Hvad sælges et par spurve for? Nogle få mønter. Alligevel er der ikke en eneste spurv, som falder til jorden, uden at jeres Far ved om det. Selv hårene på jeres hoved har Gud tal på. Vær ikke bange. I er mere værd end mange spurve. Matt. 10:29-31
Elskede venner, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I gennemgår, som om det er noget mærkeligt, der sker med jer. Nej, glæd jer over at få lov at lide på samme måde, som Kristus led, for så kan I også glæde og fryde jer over at møde ham, når han kommer i al sin herlighed. Når I bliver hånet, fordi I er kristne, skal I tænke på, hvor velsignede I er, for Guds herligheds og krafts Ånd er over jer. 1. Pet. 4:12-14

lørdag den 18. juni 2016

Levende ord

»På grund af manglende tro,« svarede Jesus. »For det siger jeg jer: Hvis I bare havde tro som et sennepskorn, ville I kunne sige til sådan et ‘bjerg’: ‘Flyt dig!’ og det ville flytte sig. Der ville ikke være den ting, som ville være umuligt for jer. Matt. 17:20
De, som ringeagtede den spæde begyndelse, vil glæde sig, når de ser det færdige tempel. 
Zak. 4:10
Ved I ikke, at Helligånden, som I har fået fra Gud, bor i jeres krop? Ved I ikke, at I ikke længere tilhører jer selv? Gud har ikke alene løskøbt jer, men også betalt en meget høj pris. Brug derfor jeres krop til ære for ham, som I tilhører. 1. Kor. 6:19-20

fredag den 17. juni 2016

Levende ord

Kan mennesker gøre andet end takke dig, Herre? Dit folk vil altid lovprise dig. Sl. 145:19
Min sjæl, pris Herren, alt i mig skal ophøje hans hellige navn. Min sjæl, pris Herren, glem ikke hans velgerninger. Sl. 103:1-2
Jeg vil prise Herren til hver en tid, altid fortælle om hans magt og storhed. Jeg glæder mig over, hvad Herren har gjort, lad de forkuede høre det og fryde sig. Sl. 34:2-3

torsdag den 16. juni 2016

Levende ord

Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, så ingen skal tage din sejrskrans. Åb. 3:11
Og hun tænkte: »Hvis bare jeg får rørt ved hans sjal, bliver jeg helbredt. Matt. 9:21
Inden længe kom der en spedalsk mand hen imod Jesus. Han faldt på knæ foran ham og bad inderligt: »Herre, hvis du vil, kan du gøre mig rask!« Jesus rakte hånden ud og rørte ved manden. »Det vil jeg!« sagde han. »Bliv rask!« I samme øjeblik blev manden renset for sin spedalskhed. Matt. 8:2-3
På grund af manglende tro, svarede Jesus. For det siger jeg jer: Hvis I bare havde tro som et sennepskorn, ville I kunne sige til sådan et ‘bjerg’: ‘Flyt dig!’ og det ville flytte sig. Der ville ikke være den ting, som ville være umuligt for jer. Matt. 17:20

onsdag den 15. juni 2016

Levende ord

Gud kender det inderste i hjertet og ved, hvad Helligånden har i tanke, for Ånden beder inderligt på vores vegne og efter Guds vilje. Rom. 8:27
Når den tid kommer, skal I ikke længere bede mig om noget, for I kan gå direkte til Faderen. Det siger jeg jer: Han vil give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. Endnu har I ikke prøvet at bede om noget i mit navn. Bed i mit navn, og I skal få, så I kan blive fyldt af glæde. Joh. 16:23-24

tirsdag den 14. juni 2016

Ugens

… lige et øjeblik …
Der er gået lang tid siden jeg sidst skrev noget i denne rubrik, så det bliver til lidt mere end … lige et øjeblik…
Statsautoriseret ugudelighed
Sådan kunne overskriften lyde, eller også kunne den være: Jeg – en hadprædikant.
Kristne bliver lagt for had, bare fordi de siger, hvad Guds ord, Bibelen, siger. Det er ikke noget nyt, at sandheden er ilde hørt. Men at Staten nu skal lovliggøre det, det er et nummer for strengt. Det anføres igen og igen, at man, som Bibelen siger, skal vise kærlighed, det er rigtigt, men misbrugt når man ligestiller det med at tolerere alt, der går imod, hvad Gud siger, og så er det fuldstændig ligegyldigt, at man lovgiver om det, det bliver det ikke rigtigt af. Politikeres opgave er ikke at lovgive ud over Grundloven, men inden for den. De skal sørge for, at den bliver overholdt, uanset om den, der overtræder den, er kristen, muslim, ateist eller noget andet. For det har ikke noget med tro at gøre.
Det lyder som om, man gentager et andet folks udtalelser, da de vær trætte af profeterne: ”Til mine profeter siger de: »Ti stille! Vi vil ikke høre på jer.« Eller de siger: »Lad være med at sige os den ubehagelige sandhed. Vi vil hellere høre noget rart, selvom det måske ikke passer. Tag ikke livet så tungt. Vi har fået nok af al den snak om Israels hellige Gud.«” Esajas 30:10-11. Det er muligt, at vi bliver lagt for had, men vi skal fortsætte med at forkynde sandheden, også selv om vore lovgivere siger noget andet.
I de sidste dage er der udtrykt stor medfølelse og sympati for terror ofrene i Orlando, det kan man kun være enig i, men lad os ikke glemme, at det ikke er det samme, som at frikende synden i hvilken form den end optræder. Jesus elsker verden, syndere, og det gav han sit liv for, men han døde ikke for at vi skulle sanktionere synden.

Vi tudes ørerne fulde af løgnagtige udsagn, de gentages og gentages, så man til sidst tror, at det er sandt. Ved en fejllæsning opfandt min kone et nyt ord den anden dag: Gift-snakker! Der stod ’giftslanger’. Denne opfindelse vil jeg gerne dele med jer. Vores verden er blevet fyldt af giftsnakkere, så pas på, du ikke bliver forgiftet.

Levende ord

Se på ravnene. De hverken sår eller høster, og de samler ikke forråd, men alligevel giver Gud dem, hvad de har brug for. Er I ikke meget mere værd end fuglene?... I skal ikke være så optaget af, hvad I skal spise og drikke. Det går folk ude i verden højt op i, men I skal ikke bekymre jer om sådan noget, for jeres Far i Himlen ved, at I har brug for det. Luk. 12:34. 39-30
Vi skal være glade og tilfredse, når vi har mad at spise og tøj at tage på. De, der vil være rige, falder let i fristelser og går i Djævelens fælde. De får alle slags tåbelige og skadelige ønsker og vaner, som styrter mennesker i ødelæggelse og fortabelse. Kærlighed til penge fører til alt muligt ondt. Nogle er på grund af kærlighed til penge faret vild fra troen og har påført sig selv stor smerte. 1. Tim. 6:8-10

mandag den 13. juni 2016

Levende ord

Så står der om Sønnen: »Dit rige, Gud, skal bestå for evigt, du regerer med retfærdighed. 
Heb. 1:8
Når tiden er inde, vil Gud lade Kristus komme til syne i al sin herlighed: Gud, den vidunderlige og enestående Hersker, Kongen over alle konger, Herren over alle herrer, han, som alene er udødelig, som bor i et lys, ingen kan nærme sig, han, som ingen har set eller kan se, ham tilhører æren og magten i evighed. Amen. 1. Tim. 6:15-16
»Jeg er Alfa og Omega,« siger Gud, Herren. »Jeg er den Almægtige, den som er, og som var, og som kommer.« Åb. 1:8

søndag den 12. juni 2016

Levende ord

Han tog vores synder på sig, da han døde på korset. På den måde blev vi frigjort fra syndens herredømme, så vi nu kan gøre Guds vilje. Ved hans sår fik vi helbredelse. 1. Pet. 2:24
I har lært, at sandheden findes hos Jesus. Derfor skal I aflægge den gamle livsstil, som I havde før i tiden, da I blev bedraget af jeres begær og var på vej mod fortabelsen. I stedet skal I fornyes i tanker og sind. I skal iklæde jer det nye liv, som Gud har givet jer, så I kan ligne ham og leve med en ren samvittighed i lydighed mod sandheden. Ef. 4:21-24

lørdag den 11. juni 2016

Levende ord

Han, der sad på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han fortsatte: »Skriv det ned, for det er troværdige og sande ord.« Åb. 21:5
Da sagde Jesus: »Det siger jeg dig: Det er kun, hvis et menneske bliver født igen,1 at det kan komme ind i Guds rige.« Joh. 3:3
Den, der kommer til tro på Kristus, bliver et nyt menneske. Det gamle liv er forbi, et nyt liv er begyndt. 2. Kor. 5:17

fredag den 10. juni 2016

Levende ord

10. 6. 16
Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, så snart der er noget at tilgive. Som Herren tilgav jer, skal I også tilgive hinanden. Kol. 3:13
Kongen kaldte så embedsmanden ind igen. ‘Din ondskabsfulde slyngel,’ sagde kongen. ‘Her eftergav jeg dig hele din gæld - og det bare fordi du bad mig om det. Burde du så ikke vise andre lidt medfølelse?’ Matt. 18:32-33

torsdag den 9. juni 2016

Levende ord

»Aldrig har noget menneske talt, som han gør,« svarede de. Joh. 7:46
Jeg har en skøn sang i mit hjerte, og jeg vil synge den til ære for kongen. Jeg bruger min stemme til at udtrykke mine tanker, som skriveren bruger pen og blæk. Sl. 45:2
Gud Herren lærer mig, hvad jeg skal sige, så mine ord kan styrke de trætte. Hver morgen vækker han mig og giver mig indsigt i sin vilje. Esj. 50:4

onsdag den 8. juni 2016

Levende ord

Hvorfor tænker I sådan? Mk. 2:8
Gud havde nemlig lovet Abraham, at han skulle få en søn, og at hans efterkommere skulle blive talrige som sandet og stjernerne. Men det så totalt håbløst ud, for hans gamle kone, Sara, havde aldrig kunnet få børn, og han selv var næsten 100 år. Alligevel holdt Abraham fast på håbet i tro, og hans tro blev ikke ødelagt af, at det så umuligt ud. Han vaklede ikke i vantro, men blev styrket i troen på, at Gud nok skulle holde sit løfte, og derfor lovpriste han Gud. Rom. 4:18-20

tirsdag den 7. juni 2016

Levende ord

Kom, lad mig tale jer til fornuft, siger Herren. For selv om jeres synder er som røde blodpletter på jer, kan I blive uskyldsrene som nyfalden sne. Selv hvis I er røde som skarlagen over det hele, kan jeg gøre jer rene som den hvideste uld. Esj. 1:18
Efter at de var nået i land, kom nogle mænd bærende med en lam mand på en båre. Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: »Fat mod, min ven! Dine synder er dig tilgivet.« Matt. 9:2

mandag den 6. juni 2016

Levende ord

Det er noget helt nyt, at vi har direkte adgang til Gud i det allerhelligste rum inde bag forhænget, og Jesus er selv den levende vej, som fører derind. Heb. 10:20
Jesus svarede: Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig. Joh. 14:6
Den plan blev åbenbaret for alle, da vores Frelser, Jesus Kristus, kom til jorden. Han tilintetgjorde dødens magt og åbenbarede vejen til liv og udødelighed gennem troen på ham. 2. Tim. 1:10


søndag den 5. juni 2016

Levende ord

Han forstår, hvor skrøbelige vi er, han ved, at vi kun er som støv. Vores liv på jorden er som græsset, som markblomster, der hurtigt forsvinder. Sl. 103:14-15
Du har skabt mig som den, jeg er, du formede mig i min mors mave. Tak, Gud, at du skabte mig så forunderligt, dit skaberværk er fantastisk.1 Du så på mig, da jeg blev dannet i det skjulte, da jeg langsomt voksede i livmoderens mørke. Mens jeg endnu var et foster, så du mig. Mine livsdage var lagt fast og skrevet ned i din bog, længe før jeg så dagens lys. Sl. 139:13-16

lørdag den 4. juni 2016

Levende ord

Natten« er snart forbi. Dagen« er nær. Lad os derfor holde os fra lyssky handlinger og kun gøre det, der tåler at komme frem i lyset.  Lad os leve på en måde, som ikke volder anstød, ikke med drukture, utugt og skamløse handlinger, skænderier og misundelse. Nej, I skal gøre jer til ét med Herren Jesus Kristus i den måde, I lever på. Lad jer ikke rive med af de gamle, syndige tanker og vaner.Rom. 13:12-14
Ja, faktisk regner jeg alt det gamle for at være uden værdi, fordi jeg nu har noget langt bedre. Jeg har nemlig lært Jesus Kristus at kende som min Herre. Derfor har jeg taget afstand fra min tidligere religiøsitet og kasseret den som affald. Nu ønsker jeg kun at blive ét med Kristus. Jeg forsøger ikke længere at opnå Guds accept ved at prøve at overholde Toraen, men sætter min lid til, hvad Kristus har gjort for mig. Filp. 3:8-9

fredag den 3. juni 2016

Levende ord

Jeg er den almægtige Gud! Adlyd mig og gør, hvad der er rigtigt. 1. Mos. 17:1
Jeg mener ikke, at jeg allerede har forstået det hele eller er blevet fuldkommen. Men jeg bliver ved med at arbejde hen mod det mål, som Kristus gav mig, da han i sin tid greb ind i mit liv. Kære venner, jeg mener som sagt ikke, at jeg har nået målet endnu, men jeg bestræber mig på ikke at se tilbage på det, der ligger bag mig, og kæmper i stedet frem mod det, der ligger foran. Jeg løber frem mod målet for at kunne modtage den himmelske sejrskrans, som Gud har kaldet os til gennem Jesus Kristus. Filp. 3:12-14

torsdag den 2. juni 2016

Levende ord

Herre, du opfylder alle mine behov, mit liv er i dine hænder. Sl. 16:5
Da vi nu er blevet børn af Gud, som Kristus er det, kan vi regne med at få del i alt det, som Gud vil give sine børn. Er vi parate til at lide, som Kristus led, kan vi også regne med at få del i den samme herlighed, som han fik del i. Rom. 8:17
Derfor skal I ikke prale af, hvad bestemte mennesker har udrettet. I har jo adgang til det hele. 
1. Kor. 3:21

onsdag den 1. juni 2016

Levende ord

Er det muligt, at Gud kan tage bolig på jorden? Hvis Himlen er for lille til at rumme dig, Herre, hvordan kan du da bo i det hus, jeg har bygget? 2. Krø. 6:18
Ordet blev menneske og slog sig ned iblandt os. Vi fik lov at se hans herlighed - en herlighed, som den fuldkomne Søn har fra sin Far, fuld af nåde og sandhed. Joh. 1:14
Og det er bestemt en stor skat, der ligger gemt i vores gudsdyrkelse: »Han kom i menneskeskikkelse, blev bekræftet af Helligånden, betjent af engle, forkyndt blandt folkeslagene, troet på over hele verden, taget op til Himlens herlighed.« 1. Tim. 3:16