onsdag den 31. december 2014

Levende ord


Har I allerede glemt, hvordan han bar jer på sine arme hele vejen gennem ørkenen som en far, der bærer sin søn? 5. Mos. 1:31
I har set, hvad jeg gjorde mod egypterne, og hvordan jeg bar jer på ørnevinger og bragte jer hertil. 2. Mos. 19:4
Han sendte ikke en engel eller et sendebud for at redde dem, men han greb selv ind. På grund af sin kærlighed ynkedes han over dem og befriede dem. Han har jo båret dem og beskyttet dem helt fra begyndelsen. Esj. 63:9

tirsdag den 30. december 2014

Levende ord


Han vil også styrke jer og fortsætte sin gerning i jer til det sidste, så der ikke bliver noget at anklage jer for på den dag, da Jesus Kristus afsiger sin dom. 1. Kor. 1:8
I, der engang var langt borte fra Gud og fjendtligt indstillede over for ham på grund af jeres onde handlinger, er nu blevet forsonet med ham. Gennem sin død skabte Kristus forsoning mellem jer og Gud, så I kan se frem til at stå foran ham fuldt ud accepterede, skyldfri og hævet over enhver anklage, hvis I altså bliver grundfæstet og styrket i troen, så I kan stå fast og ikke miste det håb, I modtog gennem budskabet om Kristus. Det budskab er nået ud over hele verden, og jeg, Paulus, har investeret mit liv i at forkynde det overalt. Kol. 1:21-23

mandag den 29. december 2014

Levende ord


Vær derfor ikke tankeløse, men prøv at forstå, hvad der til enhver tid er Herrens vilje. Ef. 5:17
Gud ønsker, at I skal indvi jeres liv til ham og afholde jer fra seksuel synd. 1. Thes. 4:3
Det evige liv er at kende dig, den eneste sande Gud, og den Frelser og Messias, som du har sendt. Joh. 17:3

søndag den 28. december 2014

Levende ord


Min ven, dine synder er dig tilgivet! Mk. 2:5
Da skal man ikke længere sige til sine venner eller familie, at de bør kende mig som deres herre, for alle, både små og store, vil forstå, at jeg er Herren. For jeg vil tilgive dem deres skyld og udslette deres synder af min hukommelse. Jer. 31:34
Kun Gud kan tilgive synder. Mk. 2:7
Men jeg vil af egen fri vilje og for min egen skyld tilgive jeres synder og ikke mere mindes dem. Esj. 43:25

lørdag den 27. december 2014

Levende ord


Vi satser ikke på det, der hører den synlige verden til, men på det, der hører den usynlige verden til. Den synlige verden er jo snart forbi, men den usynlige varer evigt. 2. Kor. 4:18
Der findes nemlig ikke noget sted i denne verden, som kan være vores blivende hjem. Vi ser i stedet frem til vores evige hjem i den himmelske verden. Heb. 13:14
I følte med dem, der blev kastet i fængsel, og I kunne med sindsro se på, at alle jeres ejendele blev taget fra jer, for I vidste, at noget bedre ventede jer i den kommende verden, hvor de vedvarende værdier findes. Heb. 10:34

fredag den 26. december 2014

Levende ord


Derfor, mine elskede venner: Stå urokkeligt fast og gør altid jeres yderste i tjenesten for Herren. I ved jo, at jeres arbejde for ham ikke er forgæves. 1. Kor. 15:58
Nu hvor Jesus Kristus er jeres Herre, skal I leve i lydighed mod ham. Stå fast i troen og søg jeres åndelige næring og styrke fra ham, sådan som I har lært, og vær altid fyldt med tak til Gud.
Kol. 2:6-7

torsdag den 25. december 2014

Levende ord


Men så åbenbarede Gud, vores Frelser, sin godhed og kærlighed til os mennesker. Tit. 3:4
Jeg elsker dig med en evig og uforanderlig kærlighed. Derfor er jeg trofast over for dig. Jer. 31:3

onsdag den 24. december 2014

Levende ord


 Altså, kære venner, da synden ikke længere har magt over jer, skal I ikke leve et syndigt liv. Det syndige liv straffes med døden. Men hvis I ved Åndens kraft sætter en stopper for de syndige handlinger, skal I få det evige liv. Rom. 8:12-13

tirsdag den 23. december 2014

Levende ord


Jeg skåner kun dem, som overgiver sig og slutter fred med mig. Esj. 27:5
For jeg ved, hvilke planer jeg har for jer, siger Herren, planer om fred og ikke om ulykke, planer om fremtid og håb. Jer. 29:11

mandag den 22. december 2014

Levende ord


Når vi nævner jer ind for Gud, vores Far, tænker vi på jeres arbejde for troens sag, jeres utrættelige kærlighed og jeres udholdenhed i forventningen om det, Jesus Kristus, vores Herre, vil give jer. 1. Thes. 1:3
Jesus svarede: »At arbejde for Gud vil sige at tro på den, han har sendt.« Joh. 6:29

søndag den 21. december 2014

Levende ord


Din nye sol går aldrig ned, og din nye måne aftager ikke, for jeg vil for altid være dit lys. Din sørgetid er til ende. Esj. 60:20
Jeg har sagt jer alt det her, for at I skal søge jeres fred hos mig. I denne verden vil I blive forfulgt, men vær ved godt mod, for jeg har sejret over verden!  Joh. 16:33
 Vi ved, at alt det skabte til stadighed stønner og vrider sig som i veer. Selv vi, der har fået Guds Ånd som en forsmag på den kommende herlighed, stønner og sukker, mens vi med længsel venter på at blive frigjort fra kroppens begrænsninger og på at modtage alt, hvad Gud har til os som sine elskede børn. Rom. 8:22-23

lørdag den 20. december 2014

Levende ord


Allerede i tidernes morgen besluttede Gud på grund af sin kærlighed og efter sin egen fuldkomne plan, at han gennem Jesus Kristus ville gøre os til sine børn. Endnu før han grundlagde universet, udvalgte han os til at få lov at stå som rensede og skyldfri foran ham i kraft af, hvad Kristus ville gøre for os. Ef. 1:4-5
Vi har virkelig grund til at takke Gud for jer til hver en tid, venner. Herren elsker jer, og Gud udvalgte jer til at være blandt de første, der blev frelst. I kom til tro på sandheden og blev renset og helliget af hans Ånd. Gennem budskabet om Kristus, som vi bragte til jer, får I del i den herlighed, som kommer fra Jesus Kristus, vores Herre. 2. Thes. 2:13-14

fredag den 19. december 2014

Levende ord

Herren gør de gudfrygtige til et lys midt i mørket, især når de er venlige og barmhjertige. Sl. 112:4
Når vi vælger Herrens vej, vil han lede vore skridt. Når vi snubler, falder vi ikke, for han holder os i hånden. Sl. 37:23-24
Hvis nogen iblandt jer har ærefrygt for Herren, så hør, hvad hans tjener siger. Når det ser sort ud, og I ikke kan få øje på nogle lyspunkter, så stol på Herren og bed ham om hjælp. Esj. 50:10

torsdag den 18. december 2014

Levende ord


Lad os derfor frimodigt træde frem for Guds trone, for han vil i sin nåde og barmhjertighed komme os til hjælp i rette tid. Heb. 4:16
Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn. Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus. Filp. 4:6-7

onsdag den 17. december 2014

Levende ord


Genopret dit folk, almægtige Herre. Se i nåde til os og frels os. Sl. 80:20
Det er kun Guds Ånd, der kan give åndeligt liv. Det liv kan man ikke få på menneskelig vis, men de ord, jeg har talt til jer, giver liv, fordi de kommer fra Guds Ånd. Joh. 6:63
Desuden kommer Helligånden os til hjælp i vores magtesløshed, for vi ved ikke, hvordan vi bedst kan bede til Gud. Men så træder Ånden til og beder med dybe suk, som ikke kan udtrykkes i ord. Gud kender det inderste i hjertet og ved, hvad Helligånden har i tanke, for Ånden beder inderligt på vores vegne og efter Guds vilje. Rom. 8:26-27

tirsdag den 16. december 2014

Levende ord


Jeg betragter jer ikke længere som tjenere, for en tjener bliver ikke indviet i sin herres planer. Jeg regner jer for mine venner, for jeg har betroet jer alt det, jeg selv har fået at vide af min Far.
Joh. 15:15
Vi har ikke verdens ånd, men Gud har givet os sin egen Ånd, for at vi kan forstå betydningen af alt det, han i sin nåde har givet os. 1. Kor. 2:12

mandag den 15. december 2014

Levende ord


Vær med til at bære hinandens byrder. På den måde opfylder I Kristi kærlighedslov. Gal. 6:2
Sørg ikke bare for jeres egne behov, men tænk også på de andres. Lad Jesus Kristus være jeres forbillede og efterlign hans indstilling: .. gjorde han ikke krav på sin ret, men gav afkald på sin guddomsmagt, tog tjenerskikkelse på og blev menneske. Filp. 2:4-5, 7

søndag den 14. december 2014

Levende ord


Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden, lovpris hans herlighed og magt. Giv ham den ære, han fortjener. Sl. 66:1-2
Det folk, som jeg skabte til min ære, skal fortælle om min herlighed. Esj. 43:21
Lad os på grund af, hvad Jesus har gjort, altid bringe lovprisningsofre til Gud. Lad os prise og takke Gud med vores ord. Heb. 13:15

lørdag den 13. december 2014

Levende ord


Hent din styrke fra den nåde, som Jesus Kristus giver. 2. Tim. 2:1
Så vil han styrke jer på alle måder ved sin fantastiske kraft, så I kan holde ud under al modgang med glæde. Kol. 1:11
Nu hvor Jesus Kristus er jeres Herre, skal I leve i lydighed mod ham. Stå fast i troen og søg jeres åndelige næring og styrke fra ham, sådan som I har lært, og vær altid fyldt med tak til Gud.  
Kol. 2:6-7

fredag den 12. december 2014

Levende ord


Vær ikke bange, for jeg er med dig. Tab ikke modet, for jeg er din Gud. Med min retfærdige hånd vil jeg styrke, hjælpe og beskytte dig. Esj. 41:10
Det giver ny styrke til dem med de trætte hænder og slappe knæ, nyt mod til dem med de frygtsomme hjerter. Sig til dem: »Vær ikke bange, vær stærke, for jeres Gud er kommet for at straffe ondskaben og lade retfærdigheden ske fyldest. Han er kommet for at frelse jer.«
Esj. 35:3-4

torsdag den 11. december 2014

Levende ord


Frihed er godt, men tag hensyn til de svage. Guds rige er nemlig ikke et spørgsmål om, hvad man spiser og drikker, men om den retfærdighed, fred og glæde, der kommer fra Helligånden. Rom. 14:16-17
Hold fast ved det, som er godt, og hold jer fra alt, hvad der er ondt. 1. Thes. 21-22
Det er vigtigt for os at gøre det, der er ros værd - ikke kun i Guds øjne, men også i menneskers. 2. Kor. 8:21

onsdag den 10. december 2014

Levende ord


Min Far, som har givet mig dem, har større magt end nogen anden, og ingen kan rive dem ud af min Fars hånd. Joh. 10:29
Det er derfor, jeg må igennem de her lidelser. Men det har ikke slået mig ud, for jeg kender ham, jeg har sat min lid til, og jeg er sikker på, at han har magt til at værne om den tjeneste, han har betroet mig, indtil han kommer 2. Tim. 1:12
Ja, Herren vil fortsat redde mig ud af ethvert ondt angreb og føre mig sikkert ind i sit himmelske rige. Æren tilhører ham i al evighed! Amen. 2. Tim. 4:18

tirsdag den 9. december 2014

Levende ord


At vi gør det rigtige og handler ret, glæder Gud mere, end at vi ofrer til ham. Ord. 21:3
Nej, menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren forlanger af dig: Du skal gøre det rette i trofast kærlighed, og altid være villig til at vandre med Herren. Mika 6:9

mandag den 8. december 2014

Levende ord


Kære venner, I er kaldet til et liv i frihed fra lovgerninger. Men misbrug ikke friheden. Gør den ikke til en undskyldning for at handle selvisk. Nej, I skal tjene hinanden i kærlighed. Gal. 5:13
Hvis nogen af jer kommer til at gøre et fejltrin, skal I andre, som er stærkere i Ånden, hjælpe vedkommende op igen, men gør det nænsomt. Glem ikke, at det kunne have været jer selv, som faldt for en fristelse. Vær med til at bære hinandens byrder. På den måde opfylder I Kristi kærlighedslov. Gal. 6:1-2
Kære venner, hvis en af jer er kommet bort fra sandheden, og en anden hjælper ham tilbage på den rette vej, så har det menneske reddet en sjæl fra døden, og mange synder er blevet tilgivet. Jak. 5:19-20

søndag den 7. december 2014

Levende ord


Kristus var syndfri, men Gud lagde vores synd på ham, så vi derigennem kunne blive frikendt og accepteret af Gud. 2. Kor. 5:21
Vi var som får, der var faret vild, vi gik hver vores egen vej. Men Herren lod ham bære den straf, som vi skulle have haft. Esj. 53:6

lørdag den 6. december 2014

Levende ord


Det er jo Gud selv, som giver jer lyst og styrke til at adlyde ham og gøre hans vilje. Filp. 2:13
Vi regner ikke os selv for noget særligt. De evner og færdigheder, vi har, er jo, hvad Gud har givet os. 2. Kor. 3:5
Det er Gud, der giver hver enkelt af os vores særlige opgave. Joh. 3:27

fredag den 5. december 2014

Levende ord


 Det var godt, at du ydmygede mig, så jeg kunne lære at overholde dine bud. Sl. 119:71
Selvom Jesus var Guds Søn, måtte han gennem sine lidelser lære, hvad fuld lydighed indebærer. Heb. 5:8
Da vi nu er blevet børn af Gud, som Kristus er det, kan vi regne med at få del i alt det, som Gud vil give sine børn. Er vi parate til at lide, som Kristus led, kan vi også regne med at få del i den samme herlighed, som han fik del i. De lidelser, vi skal igennem her og nu, regner jeg ikke for noget i sammenligning med den herlighed, som vi skal opleve engang. Rom. 8:17-18

torsdag den 4. december 2014

Levende ord


Men hvor finder mennesker visdom? Hvor går man hen og graver klogskab frem? Job 28;12
Hvis I mangler visdom, skal I bede om at få den fra Gud. Gud giver nemlig gerne til alle uden at komme med bebrejdelser. Men I skal bede i tro uden at tvivle. For hvis I vakler i jeres tillid til Gud, er I som havets bølger, der kastes frem og tilbage af stormen, Jak. 1:5-6
Stol på Herren af hele dit hjerte, følg ikke kun dine egne tanker. Søg Guds vilje i alt, hvad du gør, så vil han lade livet lykkes for dig. Ord. 3:5-6

onsdag den 3. december 2014

Levende ord


Jeg vil altid søge hjælp hos Herren, for han redder mig fra mine fjenders fælder. Sl. 25:15
Din fremtid skal du lægge i Herrens hænder, stol på ham, så griber han ind. Sl. 37:5
Skulle noget være umuligt for Gud? 1. Mos. 18:14

tirsdag den 2. december 2014

Levende ord


så lad os med oprigtigt hjerte og i troens faste overbevisning gå ind i Guds nærvær. Vi har jo fået en ren samvittighed, efter at vi er blevet bestænkede med Jesu blod, og efter at vi er blevet renset med rent vand. Heb. 10:22
 I har hørt om nazaræeren Jesus, hvordan Gud udrustede ham med Helligånd og kraft. Han gik omkring og befriede alle, der lå under for Djævelens herredømme. Det kunne han gøre, fordi Gud var med ham. ApG. 10:38
Det var nemlig Guds plan og vilje at åbenbare hele sit guddommelige væsen gennem sin Søn, og Gud skabte gennem hans død på korset mulighed for fred og forsoning mellem sig selv og alt på jorden og i himlen. Kol. 1:19-20

mandag den 1. december 2014

Levende ord


Da nu de børn, der er tale om, er mennesker af kød og blod, var han nødt til selv at blive et menneske af kød og blod, for at han ved sin død kunne erobre magten fra ham, som ellers var herre over døden, nemlig Djævelen. Heb. 2:14
Der vil komme en retfærdig Konge, og hans ledere vil regere retfærdigt. De vil give læ for vinden og ly for regnen og være som en oase i ørkenen og en kølende skygge fra en vældig klippe i et trøstesløst land. Esj. 32:1-2