mandag den 30. juni 2014

Ugens


… lige et øjeblik …

I fredags havde jeg glæden af at være sammen med ’gamle’ klassekammerater, det var 53z, der mødtes til studenterjubilæum efter 50 år. Hvilken samling. Vi kom bogstavelig talt jorden rundt, vores virke havde været så omspændende og interessant, at det tog flere timer bare at dele en smule af det. Masser af gamle minder, men et udsagn bed sig fast: ”Vi kom fra forskellig baggrund, var meget forskellige, men der var aldrig nogen, der var udenfor!” Gad vide, hvor mange skoleklasser der kan sige det i dag? Tak til jer alle sammen!

Ugens


… lige et øjeblik …

I fredags havde jeg glæden af at være sammen med ’gamle’ klassekammerater, det var 53z, der mødtes til studenterjubilæum efter 50 år. Hvilken samling. Vi kom bogstavelig talt jorden rundt, vores virke havde været så omspændende og interessant, at det tog flere timer bare at dele en smule af det. Masser af gamle minder, men et udsagn bed sig fast: ”Vi kom fra forskellig baggrund, var meget forskellige, men der var aldrig nogen, der var udenfor!” Gad vide, hvor mange skoleklasser der kan sige det i dag? Tak til jer alle sammen!

Levende ord


Har man for mange bekymringer, kan man få mareridt. Bruger man for mange ord, kan man komme til at fortale sig. Præ. 5:2
Når I beder, skal I ikke gøre som de mennesker, der ikke kender Gud. De fremsiger de samme bønner om og om igen, for de tror, at deres bønner bliver hørt på grund af de mange ord. Sådan skal I ikke gøre, for jeres Far ved, hvad I trænger til, før I beder ham om det. Matt. 6:7-8

søndag den 29. juni 2014

Levende ord


Elskede venner, vi er Guds børn allerede her og nu, men vi kan ikke forestille os, hvor herligt det vil blive i fremtiden engang. Vi ved dog så meget, at når Jesus kommer igen, skal vi blive ligesom ham, for til den tid får vi ham at se, som han er i al sin herlighed. Enhver, der lever i den forventning, må rense sig for at blive ligesom ham, der er renheden selv. 1. Joh. 3:2-3
Min Far vil nemlig, at alle, der ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og at jeg skal oprejse dem fra de døde på den sidste dag. Joh. 6:40
Elskede venner, hvis vores hjerte ikke fordømmer os, kan vi være frimodige over for Gud  
1. Joh. 3:21

lørdag den 28. juni 2014

Levende ord


Jeg ved, at selv om min krop går til grunde, får jeg mulighed for bagefter at se Gud. Jeg skal se ham med mine egne øjne. Jeg kan næsten ikke rumme den tanke. Job 19:26-27
Selvom vi var fjender af Gud, blev vi alligevel forsonet med ham, fordi hans Søn døde for os. Nu, da vi er blevet Guds venner, kan vi være forvissede om, at vi vil få det evige liv, fordi Jesus lever.
Rom. 5:10
Men den ypperstepræstelige tjeneste Jesus udfører, kommer aldrig til ophør. Han lever jo for evigt. Fordi han lever evigt og altid beder inderligt for os, er han i stand til at føre alle mennesker, som ønsker at komme til Gud gennem ham, til den fuldkomne frelse. Heb. 7:24-25

fredag den 27. juni 2014

Levende ord


I skal vide, kære venner, at det er gennem Jesus, det er blevet muligt at få tilgivelse for sine synder. Det er ved at tro på ham, at enhver kan opnå Guds accept, noget som I aldrig kan opnå ved at forsøge at overholde de jødiske love og regler. Ap. G. 13:39
Men vi priser Gud, som giver os sejren over disse magter gennem Jesus Kristus, vores Herre.
1. Kor. 15:57

torsdag den 26. juni 2014

Levende ord


Velsign mig og gør mine besiddelser store. Grib ind i mit liv og beskyt mig mod sorg og smerte.« Og Gud gjorde, hvad han bad om. !. Kr. 4:10
Herrens velsignelse gør rig, egne anstrengelser3 lægger ikke noget til. Ord. 10:22

onsdag den 25. juni 2014

Levende ord


Elskede venner, vi er Guds børn allerede her og nu, men vi kan ikke forestille os, hvor herligt det vil blive i fremtiden engang. Vi ved dog så meget, at når Jesus kommer igen, skal vi blive ligesom ham, for til den tid får vi ham at se, som han er i al sin herlighed. 1. Joh. 3:2
Men dem, der tog imod ham, dem, der troede på ham, dem gav han ret til at kalde sig Guds børn.
Joh. 1:12

tirsdag den 24. juni 2014

Levende ord


 Lad altså være med at bekymre jer for, hvad der vil ske i morgen, for morgendagen skal nok komme med sine problemer helt uden hjælp. Dagen i dag har problemer nok i sig selv. Matt. 6:34
Men Herre, jeg stoler på dig. Jeg siger: »Du er min Gud! Sl. 31:15
Som hjorten tørster efter rindende vand, sådan tørster min sjæl efter dig, Gud. Jeg længes efter at se den levende Gud, hvornår kan jeg få lov at træde frem for ham? Sl. 42:2-3

mandag den 23. juni 2014

Levende ord


Sæt dig stille i Herrens nærhed, vent tålmodigt, så griber han ind. Sl. 37:7
Altså er der stadig en hvile i vente til Guds folk. Heb. 4:9
Mit folk vil bo i fred og tryghed, i ro og sikkerhed. Esj. 32:18
Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og er tynget ned af byrder - og jeg vil give jer hvile. Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og tag ved lære af mig, for jeg er ydmyg og selvopofrende. Så vil I finde ro i sjælen. Mit åg vil hjælpe jer, og min byrde vil føles let. Matt. 11:28-30

søndag den 22. juni 2014

Levende ord


Han døde i alles sted, for at alle, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, som døde og opstod for deres skyld. 2. Kor. 5:15
Ingen har større kærlighed end den, der sætter livet til for at redde sine venner. Joh. 15:13
Fordi han lever evigt og altid beder inderligt for os, er han i stand til at føre alle mennesker, som ønsker at komme til Gud gennem ham, til den fuldkomne frelse. Heb. 7:25

lørdag den 21. juni 2014

Levende ord


Hør her! Det er ikke sådan, at Herrens kraft er for svag til at redde jer, eller at han ikke kan høre jeres råb om hjælp. Nej, det er jeres synder, der afskærer jer fra Guds indgriben. Det er derfor, han har vendt jer ryggen og lukket ørerne for jeres bøn. Esj. 59:1-2
Elskede venner, hvis vores hjerte ikke fordømmer os, kan vi være frimodige over for Gud og tro på, at vi får det, vi beder om, fordi vi følger hans befalinger og gør det, der glæder ham.
1. Joh. 3:21-22

fredag den 20. juni 2014

Levende ord


Hvis vi siger, at vi tilhører Jesus, må vi også leve, ligesom han gjorde. 1. Joh. 2:6
Lad os rette blikket fremad mod Jesus, som vores tro skal bygge på fra først til sidst. Ved at se frem til den glæde, der ventede ham, kunne han udholde skammen og døden på korset, og nu sidder han på tronen ved Guds højre hånd. Heb. 12:2

torsdag den 19. juni 2014

Levende ord


Jesus svarede: »Det siger jeg jer: Alle, som har forladt deres hjem, brødre, søstre, far, mor, børn eller deres job for at følge mig og forkynde mit budskab, skal få det 100 gange igen nu her i det jordiske liv: nye hjem, nye brødre, søstre, mødre, børn og nyt arbejde - men også forfølgelser. Desuden får de det evige liv i den kommende verden. Mark. 10:29-30
Elskede venner, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I gennemgår, som om det er noget mærkeligt, der sker med jer. 1. Pet. 4:12

onsdag den 18. juni 2014

Levende ord


 I kraft af at høre Kristus til har begge parter nu adgang til Faderen gennem én og samme Helligånd. Ef. 2:18
Men vi bliver erklæret skyldfri på grund af Guds nåde. Det er en gave til os. Gaven består i, at Jesus Kristus påtog sig den straf, vi skulle have haft. Rom. 3:24

tirsdag den 17. juni 2014

Levende ord


Jeg elsker Herren, for han hører min bøn. Han lytter til mit råb om hjælp, jeg vil bede til ham, så længe jeg lever. Sl. 116:1-2
Jeg beder til dig, Gud, for jeg ved, du svarer mig. Bøj dig ned og lyt til mine ord. Sl. 17:6

mandag den 16. juni 2014

Ugens


… lige et øjeblik …

Mange har været imponeret over pavens ’bedemøde’ for jøder, palæstinensere og katolikker. Men er det lige meget, hvilken Gud man beder til? Når det kommer til stykket, havde man også andre til at foretage bønnen. Et mærkeligt religionsblanderi. Palæstinenserne, der ønsker fred ved at fjerne Israel fra landkortet, paven, som ifølge sin talsmand ikke mener Israel er en opfyldelse af de bibelske profetier, så Israel står ret alene tilbage. Mon ikke vi skulle gøre, som Bibelen siger, bede for Jerusalems fred?

Levende ord


Men husk fortsat at adlyde Guds bud, de love, som han gav til Moses. Elsk Herren, jeres Gud, gør hans vilje og adlyd hans bud. Vær tro imod ham og tjen ham af hele jeres hjerte og med hele jeres sjæl! Jos. 22:5
 Vær betænksomme i jeres relationer med dem, der ikke hører Herren til, og brug de muligheder, I får. Vær altid venlige og imødekommende, så de kan se jeres visdom.1 Tænk over, hvordan I bedst kan svare på deres spørgsmål. Kol. 4:5-6

søndag den 15. juni 2014

Levende ord


Når den tid kommer, skal I ikke længere bede mig om noget, for I kan gå direkte til Faderen. Det siger jeg jer: Han vil give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. Endnu har I ikke prøvet at bede om noget i mit navn. Bed i mit navn, og I skal få, så I kan blive fyldt af glæde. Joh. 16:23-24
 Vær altid i bøn til Gud under Åndens inspiration, hvad enten det er forbøn eller bøn om hjælp. Vær udholdende og årvågne, når I beder for alle dem, der hører Kristus til Ef. 6:18

lørdag den 14. juni 2014

Levende ord


Jesus gav os et glimt af Guds herlighed og viste os Guds væsen, og han opretholder verden alene ved den kraft, der er i hans ord. Efter at Jesus ved sin død havde tilvejebragt forsoning for al synd, satte han sig på tronen ved den almægtige Guds højre hånd i den himmelske verden. Heb. 1:3
Når tiden er inde, vil Gud lade Kristus komme til syne i al sin herlighed: Gud, den vidunderlige og enestående Hersker, Kongen over alle konger, Herren over alle herrer, han, som alene er udødelig, som bor i et lys, ingen kan nærme sig, han, som ingen har set eller kan se, ham tilhører æren og magten i evighed. Amen. 1. Tim. 6:15-16

fredag den 13. juni 2014

Levende ord


Nu tror vi, fordi vi selv har hørt ham, og ikke kun på grund af det, du fortalte. Han er virkelig verdens Frelser, den Messias, vi har ventet på. Joh. 4:42
Skriften siger det sådan: »Jeg lægger på Zions bjerg en udvalgt og dyrebar hjørnesten. De, der tror på ham, vil ikke blive skuffede.« For jer, som tror på Jesus, er han den dyrebare hjørnesten. Men for dem, der nægter at tro på ham, opfyldes følgende skriftord: »Den sten, bygmestrene kasserede, blev selve hjørnestenen.« 1. Pet. 2:6-7
Jesus Kristus er den samme i går og i dag, ja til evig tid. Heb. 13:8

torsdag den 12. juni 2014

Levende ord


Afbryd ikke forbindelsen til mig, så vil jeg heller ikke afbryde forbindelsen til jer!3 Ligesom grenene på en vinstok kun kan bære frugt, hvis de bliver på stokken, sådan kan I kun bære frugt, hvis I bliver i mig og henter jeres kraft fra mig. Joh, 15:4
Mit gamle liv er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke, som jeg gjorde før, men nu lever Kristus i mig. Alt, hvad jeg gør, det gør jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sit liv for mig.
Gal. 2:20

onsdag den 11. juni 2014

Levende ord


Herren er barmhjertig og nådig med tålmodig og trofast kærlighed. Han fortsætter ikke med at anklage os, bliver ikke ved med at være vred. Han giver os ikke løn som forskyldt, straffer os ikke i forhold til vore synder. Så højt som himlen er over jorden, så stor er hans nåde mod dem, der har ærefrygt. Så langt som østen er fra vesten, har han fjernet vore synder fra os. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der ærer ham. Sl. 103:8-13
Den Ånd, I har fået, gør jer ikke til slaver, for så kom I blot igen til at leve et liv i frygt. Nej, Guds Ånd gør det klart for jer, at I er Guds børn. Det er Guds Ånd i os, der gør, at vi kan kalde ham vores far. Rom. 8:15

tirsdag den 10. juni 2014

Levende ord


Den form for levevis har nogle af jer haft, men nu er I blevet renset fra jeres synder. I er frikendte på grund af det, som Herren Jesus Kristus og Guds Ånd har gjort for jer, og I er nu indviet til at tjene Gud. 1. Kor. 6:11
Sådan har vi været alle sammen. Vores livsstil afspejlede de lidenskaber, der beherskede os, og vi gjorde alt, hvad vores lyster og tanker lokkede os til. Af natur var vi som alle andre under Guds vrede og dom. Men Gud er fuld af barmhjertighed. I sin store kærlighed gav han os, som var åndeligt døde midt i vores synder, et helt nyt liv sammen med Kristus - men husk, at det kun er ved hans nåde, I fik del i det evige liv! Ikke alene har vi fået et nyt liv gennem Kristus, men vi har fået plads ved siden af ham i den himmelske verden. Ef. 2:3-6
 Den sande kærlighed blev altså demonstreret ved, at Gud elskede os nok til at sende sin Søn som soning for vores synder, ikke ved, at vi elskede Gud. 1. Joh. 4:10

mandag den 9. juni 2014

Levende ord


»Aldrig har noget menneske talt, som han gør,« svarede de. Joh. 7:46
Jeg har en skøn sang i mit hjerte, og jeg vil synge den til ære for kongen. Jeg bruger min stemme til at udtrykke mine tanker, som skriveren bruger pen og blæk. Sl. 45:2
Gud Herren lærer mig, hvad jeg skal sige, så mine ord kan styrke de trætte. Hver morgen vækker han mig og giver mig indsigt i sin vilje. Gud Herren har givet mig åbne ører, jeg lytter til ham og adlyder hans ord. Jeg kommer ikke med indvendinger eller dårlige undskyldninger. Esj. 50:4-5

søndag den 8. juni 2014

Ugens


… lige et øjeblik …

Glædelig Shavout (pinse). I dag er det kirkens fødselsdag, en festdag for både jøder og kristne. For jøderne er det en dobbelt fest, ugefesten, hvor man ofrer førstegrøden af høsten og modtagelsen af Loven. Som kristne fejrer vi modtagelsen af Helligånden til alle troende. Hermed Kirkens begyndelse, som udsendinge med det glade budskab om frelse ved tro på Jesus Kristus. Helligånden skal give os kraft til at være budbringere om dette til jordens ende.
Billede fra pinse (shavout) i Jerusalem

 

Levende ord


Lykkelige er de mennesker, som Herren ikke tilregner skyld. Gælder den lykke kun de omskårne, altså jøderne? Nej, den gælder også de uomskårne. Vi sagde jo lige, at Abraham blev accepteret af Gud, fordi han havde tro, og det skete, før han blev omskåret. Omskærelsen fik han bagefter som et konkret tegn på, at han allerede var accepteret af Gud på grund af sin tro. På den måde blev han »troens far« og dermed også far til alle de uomskårne, som senere ville blive accepteret af Gud på grund af deres tro. Rom. 4:8-11
Hvad er lettest at sige til den lamme mand her: ‘Dine synder er tilgivet,’ eller: ‘Rejs dig op, tag din båre og gå på dine ben’? Lad mig nu vise jer, at Menneskesønnen har magt på jorden til at tilgive synder.« Med disse ord vendte han sig til den lamme mand og sagde: »Rejs dig op, tag din båre og gå hjem!« Mark. 2:9-11
»For den, som tror, er alting muligt.« Mark. 9:23

lørdag den 7. juni 2014

Levende ord


»Kom, lad mig tale jer til fornuft,« siger Herren. »For selv om jeres synder er som røde blodpletter på jer, kan I blive uskyldsrene som nyfalden sne. Selv hvis I er røde som skarlagen over det hele, kan jeg gøre jer rene som den hvideste uld. Esj. 1:18
Fat mod, min ven! Dine synder er dig tilgivet. Matt. 9:2
Men jeg vil af egen fri vilje og for min egen skyld tilgive jeres synder og ikke mere mindes dem. Esj. 43:25

 

fredag den 6. juni 2014

Levende ord


Jesus svarede: »Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig. Joh. 14:6
Den plan blev åbenbaret for alle, da vores Frelser, Jesus Kristus, kom til jorden. Han tilintetgjorde dødens magt og åbenbarede vejen til liv og udødelighed gennem troen på ham. 2. Tim. 1:10
Det er ham, der har skabt fred mellem os. Ved sin lidelse og død gjorde han de to parter til ét og nedbrød den mur af fjendskab, der tidligere adskilte os. Ef. 2:14

torsdag den 5. juni 2014

Levende ord


På samme måde med jer. Når I har gjort, hvad jeg har befalet jer, skal I sige: ‘Vi er jo bare slaver og har kun gjort, hvad vi fik besked på.’ Lk. 17:10
Hvad har vi så at rose os af? Ingenting, for Gud accepterer os ikke på grund af vores gode gerninger, men på grund af vores tro. Rom. 3:27
Hvem har indsigt til at bedømme dig og din indsats? Er det ikke Gud, der har givet dig nåde til at udrette det, som er lykkedes for dig? Vil du tage æren for det, som Gud i sin nåde har givet dig?
1. Kor. 4:7

onsdag den 4. juni 2014

Ugens


… lige et øjeblik …

Det sker, at jeg bliver frustreret. Men så siger min kone, det kan ikke betale sig. Hvor er det dejligt at være velsignet med en så skøn og fornuftig en af slagsen. J

Men hvad gør man så? Så må man prøve at gøre noget ved det, man kan ændre på. For mig betyder det ofte, at udtrykke mig med ord, eller med andre ord sige min mening. Som jeg har sagt tidligere, så kunne jeg godt have været ven med den gamle Cato i Rom, der altid sluttede sine taler med: ’For øvrigt mener jeg, at Kartago bør ødelægges.’ Min nutidige formulering ville blive nogenlunde sådan: ”For øvrigt mener jeg, at forkyndelsen af Guds ord skal tilbage i gudstjenesterne.” Det behøver ikke være tørre og kedelige prædikener, men det skal være Guds ord og ikke alt muligt andet.

Levende ord


»Natten« er snart forbi. »Dagen« er nær. Lad os derfor holde os fra lyssky handlinger og kun gøre det, der tåler at komme frem i lyset. Lad os leve på en måde, som ikke volder anstød, ikke med drukture, utugt og skamløse handlinger, skænderier og misundelse. Nej, I skal gøre jer til ét med Herren Jesus Kristus i den måde, I lever på. Lad jer ikke rive med af de gamle, syndige tanker og vaner. Rom. 13:12-14
Ja, faktisk regner jeg alt det gamle for at være uden værdi, fordi jeg nu har noget langt bedre. Jeg har nemlig lært Jesus Kristus at kende som min Herre. Derfor har jeg taget afstand fra min tidligere religiøsitet og kasseret den som affald. Nu ønsker jeg kun at blive ét med Kristus. Jeg forsøger ikke længere at opnå Guds accept ved at prøve at overholde Toraen, men sætter min lid til, hvad Kristus har gjort for mig. Filp. 3:8-9

tirsdag den 3. juni 2014

Levende ord


Jeg er den almægtige Gud! Adlyd mig og gør, hvad der er rigtigt. 1. Mos. 17:1
Jeg mener ikke, at jeg allerede har forstået det hele eller er blevet fuldkommen. Men jeg bliver ved med at arbejde hen mod det mål, som Kristus gav mig, da han i sin tid greb ind i mit liv. Kære venner, jeg mener som sagt ikke, at jeg har nået målet endnu, men jeg bestræber mig på ikke at se tilbage på det, der ligger bag mig, og kæmper i stedet frem mod det, der ligger foran. Jeg løber frem mod målet for at kunne modtage den himmelske sejrskrans, som Gud har kaldet os til gennem Jesus Kristus. Filp. 3:12-14

mandag den 2. juni 2014

Levende ord


Herre, du opfylder alle mine behov, mit liv er i dine hænder. Sl. 16:5
Da vi nu er blevet børn af Gud, som Kristus er det, kan vi regne med at få del i alt det, som Gud vil give sine børn. Er vi parate til at lide, som Kristus led, kan vi også regne med at få del i den samme herlighed, som han fik del i. Rom. 8:17
Derfor skal I ikke prale af, hvad bestemte mennesker har udrettet. I har jo adgang til det hele.
1. Kor. 3:21

søndag den 1. juni 2014

Levende ord


Han passerede forbi Moses, alt imens han sagde: »Jeg er Jahve, en nådig og kærlig Gud, langmodig og rig på barmhjertighed. 2. Mos. 34:6
Vær ydmyge og imødekommende. Vær tålmodige og bær over med hinanden i kærlighed. Gør alt for at fastholde den enhed, som Helligånden skaber, og den fred, som binder os sammen. Vi er jo dele af det samme legeme og har fået den samme Ånd, ligesom vi har den samme stærke forventning om en herlig fremtid. Der er kun én Herre, én tro, én dåb og én Gud, som er Far for os alle. Han står over os alle, virker gennem os alle og bor i os alle. Ef. 4:2-6