torsdag den 31. juli 2014

Ugens


… lige et øjeblik ..

Sidder lige nu i det sydlige Jylland og undrer mig over politikkere. Sønderborgs kaserne, den aflagte, vil man bruge til syriske flygtninge, men nej, det er ikke godt, så hellere en tom bygning. Hvorfor? Man vil bygge et luksushotel i nærheden, så luksus skal ikke forstyrres af den grimme virkelighed, at der er millioner, der er fordrevet af Syriens muslimske rædsels regime. Samtidig er man ivrige efter at fordømme Israel for at forsvare sig mod et lignende styre. Endnu engang er det bevist at intet er ’bedre’ end hyklerisk dobbelt moral.

Levende ord


Gør alt for at fastholde den enhed, som Helligånden skaber, og den fred, som binder os sammen. Vi er jo dele af det samme legeme og har fået den samme Ånd, ligesom vi har den samme stærke forventning om en herlig fremtid. Ef. 4:3-4
I kraft af at høre Kristus til har begge parter nu adgang til Faderen gennem én og samme Helligånd. Altså er I ikke længere fremmede og udenforstående, men hører med til Guds nye folk. Guds menighed er ligesom en bygning, der bliver opført på et solidt fundament, som lægges af apostlene og profeterne med Jesus Kristus som den altafgørende hjørnesten. I kraft af at Jesus er menighedens Herre, sammenføjes de forskellige dele af bygningen og opbygges til et helligt Guds tempel. Og i kraft af ham er I også blevet en del af den bygning, der er en ny, åndelig bolig for Gud. Ef. 2:18-22

onsdag den 30. juli 2014

Levende ord


Nu hvor I ligesom Kristus er blevet oprejst til et nyt liv, skal I lægge vægt på de værdier, som kommer ovenfra, hvor Kristus sidder på tronen ved Guds højre hånd. Kol. 3:1
Stræb efter visdom og søg efter indsigt, husk på mine ord og gør, som jeg siger. Ord. 4:5

tirsdag den 29. juli 2014

Levende ord


 Lad mig altid bo i din helligdom, være tryg i ly af dine vinger. Sl. 61:5
Men de våben, som anvendes imod jer, vil ikke fungere, og de, der anklager jer, bliver selv dømt. Jeg vil selv forsvare mine tjenere og give dem oprejsning. Esj. 54:17

mandag den 28. juli 2014

Levende ord


Elsk hinanden, ligesom Kristus elskede os. Han gav jo afkald på sit liv for vores skyld og bragte sig selv som et lifligt duftende offer til Gud. Ef. 5:2
Derfor giver jeg jer en ny befaling: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal I elske hinanden! Joh. 13:34
Og vigtigst af alt: Elsk hinanden med en inderlig kærlighed, for kærligheden gør, at mange synder bliver tilgivet. 1. Pet. 4:8

søndag den 27. juli 2014

Levende ord


Denne verdens gud, Satan, har gjort dem så blinde og vantro, at de ikke kan se det herlige lys, der stråler fra budskabet om Kristus, han, som er Guds billede. 2. Kor. 4:4
Herrens herlighed skal åbenbares, og alle skal se Guds frelse. Herren selv har talt! Esj. 40:5
Intet menneske har nogensinde set Gud. Men den fuldkomne Søn,4 som sidder ved Faderens side, har vist os, hvem han er… Ordet blev menneske og slog sig ned iblandt os. Vi fik lov at se hans herlighed - en herlighed, som den fuldkomne Søn har fra sin Far, fuld af nåde og sandhed. Joh. 1:18, 14

 

lørdag den 26. juli 2014

Levende ord


Abraham troede Gud. Da Gud bad ham om at forlade sit hjem og fædreland og rejse bort til et andet land, som Gud ville give ham og hans efterkommere i arv og eje, tog han af sted uden at vide, hvor han kom hen. Heb. 11:8
Han udvalgte et land, som han gav os. Hans elskede folk, Israel, er stolt over at eje det. Sl. 47:6

fredag den 25. juli 2014

Levende ord


Du har vist mig vejen til livet, hos dig fyldes jeg med glæde, du giver mig den evige herlighed.
Sl. 16:11
Endvidere siger Herren til sit folk: Jeg stiller jer over for et valg. Vil I dø eller leve? Jer. 21:8

 

torsdag den 24. juli 2014

Levende ord


Glæd jer i det håb, I har fået. Hold ud, når I møder modstand. Bliv ved med at bede. Rom. 12:12
Så fortalte Samuel ham alt, hvad Herren havde sagt. »Hvem kan sætte sig op mod Herren?« sukkede Eli. »Han må gøre, hvad han finder bedst.« 1. Sam. 3:18
 Jesus svarede sine disciple: »Ja, I må have tro til Gud. Og det siger jeg jer: Hvis I befaler sådan et ‘bjerg’: ‘Du skal rykkes op og kastes i havet,’ så vil det ske, forudsat at I ikke inderst inde tvivler på det, men virkelig tror på, at det vil ske. På den baggrund siger jeg til jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om - tro, at I har fået det, så er det jeres! Mk. 11:22-24

 

onsdag den 23. juli 2014

Levende ord


Ingen ved, hvornår det skal ske, ikke engang Guds engle, end ikke jeg selv. Kun Faderen ved det. Vær på vagt! Vær altid parat, for I ved ikke, hvornår det sker…Hvad jeg siger til jer, det siger jeg til alle: Hold jer parate! Mk. 13:32-33, 37
Opfyldelsen af Guds plan er ikke blevet forsinket, sådan som nogle mener. Men han er uhyre tålmodig over for menneskeheden, fordi han ikke ønsker, at nogen skal gå fortabt, men at alle kan få lejlighed til at tage afstand fra deres synd og tage imod hans frelse. 2. Pet. 3:9

tirsdag den 22. juli 2014

Levende ord


Jeg bruger disse menneskelige billeder om slaveri for at hjælpe jer, da I stadig er svage i troen. Før i tiden var I behersket af urene tanker og onde handlinger, som førte til et udsvævende liv. Men nu skal jeres liv være kendetegnet af rene tanker og gode gerninger. Rom 6:10
Jeg vil belønne ham med ære og magt fordi han frivilligt gav sit liv. Han blev regnet som en synder, men han tog straffen for mange menneskers synd og gik i forbøn for de oprørske.
Esj. 53:12

 

mandag den 21. juli 2014

Ugens


… lige et øjeblik …

Proportionerne fordrejes helt utroligt. Vores udenrigsminister synger med i FN’s ’fy, fy skamme sig Israel’ kor. Når Israels forsvarsstyrker endelig gør noget ved, at stoppe Hamas’ folkedrab. De koster Israel dyrt på mange måder, men skal man bare finde sig i at blive dynget til med missiler fra Gaza. Forestil dig at Samsø sendte over 1000 missiler mod Jylland i løbet af 14 dage, mon ikke jyderne ville få travlt med at invadere Samsø? For øvrigt så ødelagde et russisk missil 298 civiles liv i Ukraine, men kan det få FN eller udenrigsministeren op af stolen. Nej da. Hold nu op med det hykleri og sæt en stopper for den internationalt ’godkendte’ terrorisme.

Levende ord


Engang var I åndeligt talt døde og levede i synd og umoralitet, men Gud har givet jer et nyt liv, ligesom Kristus fik et nyt liv. Gud tilgav os alle vores overtrædelser, Kol. 2:13
og I har lært, at sandheden findes hos Jesus. Derfor skal I aflægge den gamle livsstil, som I havde før i tiden, da I blev bedraget af jeres begær og var på vej mod fortabelsen. I stedet skal I fornyes i tanker og sind. I skal iklæde jer det nye liv, som Gud har givet jer, så I kan ligne ham og leve med en ren samvittighed i lydighed mod sandheden. Ef. 4:21-24

søndag den 20. juli 2014

Levende ord


Men de hører ikke til i verden, ligesom jeg ikke hører til i verden. Joh. 17:16
Han blev hadet og forkastet, hans liv var fuldt af sorg og smerte. Vi så til den anden side, når han gik forbi, vi regnede ham ikke for noget. Esj. 53:3
Jeg har sagt jer alt det her, for at I skal søge jeres fred hos mig. I denne verden vil I blive forfulgt, men vær ved godt mod, for jeg har sejret over verden!« Joh. 16:33

lørdag den 19. juli 2014

Levende ord


Hun har gjort sit Mk. 14:6
 Da sagde Jesus til disciplene: »Så I den fattige enke dér? Det siger jeg jer: Hun gav mere end alle de andre. Lk. 21:3
Og hvis nogen giver jer blot et glas vand, fordi I hører mig til, så kan jeg love jer, at det menneske ikke skal gå glip af sin belønning. Mk. 9:21
Hvis I giver af et villigt sind, er det ikke så vigtigt, hvor meget I har at give af. Gud vil, at I skal give af det, I har - ikke af det, I ikke har. 2. Kor. 8:12

fredag den 18. juli 2014

Levende ord


Fårene kender hans stemme. Han kalder sine får ved navn og fører dem ud på græs. Joh. 10:3
Men sandheden er baseret på et solidt fundament, som Gud selv har lagt, og det fundament har følgende påtegning: »Herren kender dem, der hører ham til,« og: »Alle, der vedkender sig Herren, skal tage afstand fra det onde.« 2. Tim. 2:19
På dommens dag vil mange prøve at forsvare deres handlinger: ‘Herre, Herre, er det da ikke i dit navn, vi har profeteret? Er det da ikke i dit navn, vi har uddrevet onde ånder? Er det da ikke i dit navn, vi har gjort undere?’ Men jeg vil svare: ‘Jeg har aldrig kendt jer. Gå jeres vej, I som handler ondt!’ Matt. 7:22-23

torsdag den 17. juli 2014

Levende ord


Jeg ved jo, at du er en nådig og barmhjertig Gud. Der skal meget til, før du bliver vred, og du er så fuld af kærlighed, at du tilgiver folk, bare de beder om det! Jon. 4:2
Herre, vis nu din storhed ved at stå ved de ord, du har udtalt: at du sjældent bliver vred, og at din trofasthed er stor. Du tilgiver mennesker deres synd og oprør, også selv om den skyldige skal straffes og fædrenes synd får konsekvenser indtil tredje eller fjerde slægtled. 4. Mos. 14:17-18

onsdag den 16. juli 2014

Levende ord


Husk på, at den almægtige Gud er med os! Så vær ved godt mod og kæmp for jeres slægtninge, sønner, døtre, koner og hjem! Neh. 4:8
Viljen er god nok, men i egen kraft kan I ikke. Hvis I ikke skal bukke under for fristelsen, må I være vågne og bede. Matt. 26:41
Bed med udholdenhed, åndsnærværelse og taksigelse. Kol. 4:2

tirsdag den 15. juli 2014

Levende ord


 

Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden, som den sker i Himlen. Matt. 6:10
Lovpris Herren, alle hans engle, I vældige krigere, som adlyder hans ordrer og udfører alle hans befalinger. Ja, pris Herren, I englehære, som tjener ham og udfører hans vilje. Pris Herren, alle hans skabninger, hvor I end befinder jer i hans rige. Min sjæl, pris Herren. Sl. 103:20-22

mandag den 14. juli 2014

Levende ord


For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem fra sit forråd af gode tanker, men et ondt menneske tager onde ting frem fra sit forråd af onde tanker. Matt. 12:34-35
Lad Kristi ord få lov at fylde meget i jeres liv, så I kan undervise og vejlede hinanden med hans visdom. Syng lovsange, salmer og åndelige sange med taknemmelighed i hjertet til Gud.
Kol. 3:16
Tungen er nøglen til et godt eller dårligt liv, man må leve med konsekvensen af sine ord.
Ord. 18:21

søndag den 13. juli 2014

Ugens


 

 
… lige et øjblik … 

Mel.: Befal du dine veje 

Af solens stråler mange
Brudt er nu nattens tag
Cikaders sang dem fange.
Det dunkle bli’r til dag.
En enkelt dag du finder.
Forventningsfuld den tag.
Gem ej på gamle minder
Hent kraft til denne dag.
 

Ifør dig dagens kåbe.
Jag bort al tvivl og nag
Kun Jesus du anråbe.
Lad ham din byrde ta’.
Man kan ej med bekymring
Nå noget af værdi.
Opliv ej gamle småting
Pris ham som gør dig rig 


Rig så du bli’r på glæde.
Stem i en takkesang.
Tak ham som dig iklæde.
Udtryk det med din gang.
Vær altid her til stede.
Yd bare det du kan.
Øv dig at være rede.
Ånd gi’r dig kraft. Fang an.
 

En akrostisk salme, hver verslinje følger alfabetet,  af Leon Have Thomsen, juli 2014.

Levende ord


 

Det er derfor, jeg må igennem de her lidelser. Men det har ikke slået mig ud, for jeg kender ham, jeg har sat min lid til, og jeg er sikker på, at han har magt til at værne om den tjeneste, han har betroet mig, indtil han kommer. Det, du har lært af mig, skal være din rettesnor for sund forkyndelse, og du skal udføre din tjeneste med den trofasthed og kærlighed, som kommer fra Jesus Kristus selv. Ved hjælp af Helligånden, som bor i os, skal du værne om den gode tjeneste, du har fået betroet. 2. Tim. 1:12-14

lørdag den 12. juli 2014

Levende ord


Da sagde Herren: »Jeg vil være med jer og føre jer til det sted, hvor I kan slå jer ned.
2. Mos. 33:14
Vær modige og uden frygt. I skal ikke være bange for dem, for Herren, jeres Gud, vil gå med jer, han vil ikke svigte jer eller forlade jer. .. Vær ikke bange, for Herren vil bane vejen for dig. Han vil ikke svigte dig eller forlade dig. 5. Mos. 31:6,8

fredag den 11. juli 2014

Levende ord

 Jeg vil gøre dig stærk som en mur af bronze, ingen kan ødelægge. De vil kæmpe imod dig, men kan ikke besejre dig, for jeg er med dig for at bevare dig og redde dig. Jer. 15:20
Kan man tage bytte fra en krigshelt? Kan fanger slippe væk fra en stærk kriger? Hør hvad Herren svarer: »Ja, byttet skal tages fra krigshelten, og fanger skal befries fra den stærke kriger. Jeg vil kæmpe mod dem, som undertrykker dig. Jeg vil redde og befri dine børn. Esj. 49:24-26

 

torsdag den 10. juli 2014

Levende ord


I kalder mig ‘Herre’ og ‘Mester’, og det gør I med rette, for det er jeg. Joh. 13:13
Lærlingen må acceptere, at det går ham som hans mester - og tjeneren, at han deler skæbne med sin herre. Når jeg, der er jeres mester, bliver kaldt for Djævelen selv, hvad vil de så ikke kalde jer? Matt. 10:25
Husk på, hvad jeg sagde til jer: En tjener står ikke over sin herre. De, der har forfulgt mig, vil også forfølge jer, men de, der har adlydt mine ord, vil også adlyde jeres. Joh. 15:20

onsdag den 9. juli 2014

Levende ord


Jeg har tilgivet dine synder. Nu får du en ren og ny dragt. Zak. 3:4
Lykkelige er de, hvis forseelser er tilgivet, hvis synderegister er slettet. Lykkelige er de mennesker, som Herren ikke tilregner skyld, de, som er oprigtige af hjertet. Før jeg var villig til at indrømme min skyld, havde jeg det helt elendigt. Jeg sukkede dagen lang. Dag og nat lå din hånd tungt på mig, jeg følte mig trykket som under en hedebølge. Så bekendte jeg omsider min synd for dig, søgte ikke længere at skjule mine forseelser. Jeg sagde: »Jeg vil bekende mit oprør for Herren.« Så tilgav du mig, og min skyld forsvandt. Alle, som tror på Herren, bør bekende deres synder for ham, inden det er for sent. Hvis ulykkerne senere skyller ind over dem, er Herren parat til at redde dem. Herre, du er mit skjulested, du skærmer mig fra ulykke. Derfor vil jeg juble af glæde. Sl. 32:1-7

tirsdag den 8. juli 2014

Levende ord


Vær mig nådig, oh, Gud, og tilgiv mig, for du er barmhjertig og trofast. Forbarm dig over mig, og tilgiv min synd, så jeg kan begynde på en frisk. Jeg ved, at jeg har handlet forkert, min synd plager mig dag og nat. Sl. 51:3-5
Men hvis vi bekender vores synder, kan vi være sikre på, at han, som er trofast og uden synd, vil tilgive os og fjerne vores skyld. 1. Joh. 1:9

 

mandag den 7. juli 2014

Ugens


… lige et øjeblik …

Til alle jer der gudstjenesteløse i sommervarmen. Prøv at gå ind på www.nordsjællandsvalgmenighed.dk her er der altid en god gudstjeneste. Vi havde glæden af at deltage i går til en dejlig trosstyrkende forkyndelse, sammen med 70 andre sommerglade mennesker. Prøv det!

Levende ord


De fristelser, I har mødt, er ikke værre end dem, folk ellers bliver stillet overfor. Og Gud er altid parat til at hjælpe jer. Han vil ikke tillade, at I fristes over evne. Når fristelsen kommer, vil han skabe en vej ud af situationen, så I ikke bukker under. 1. Kor. 10:13
Men han sagde til mig: »Min nåde er dig nok, for min kraft når sit mål gennem magtesløshed.« Derfor vil jeg hellere fremhæve min magtesløshed, for at kraften fra Kristus kan virke gennem mig. 2.Kor. 12:9

søndag den 6. juli 2014

Levende ord


Menneskesønnen kom jo heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri. Matt. 20:28
 Han blev gennemboret for vores synder og lemlæstet for vores overtrædelser. Straffen ramte ham, for at vi kunne gå fri. Ved hans sår blev vi helbredt. Vi var som får, der var faret vild, vi gik hver vores egen vej. Men Herren lod ham bære den straf, som vi skulle have haft. Han blev pint og mishandlet, men var tavs som et lam, der føres til slagtning, som et får, der lader sig klippe uden at klynke. Esj. 53:5-7

lørdag den 5. juli 2014

Levende ord


Og vi har oplevet og tror på den kærlighed, som Gud har vist imod os. Gud er kærlighed, og de, der lever i kærlighed, lever med Gud, og Gud lever i dem. 1. Joh. 4:16
Men Gud er fuld af barmhjertighed. I sin store kærlighed gav han os, som var åndeligt døde midt i vores synder, et helt nyt liv sammen med Kristus - men husk, at det kun er ved hans nåde, I fik del i det evige liv! Ikke alene har vi fået et nyt liv gennem Kristus, men vi har fået plads ved siden af ham i den himmelske verden. Hvad Kristus har gjort for os, vil for altid være en demonstration af Guds fantastiske nåde og godhed. Ef. 2:4-7

fredag den 4. juli 2014

Levende ord


Som en mor trøster sit barn, sådan trøster jeg jer. Esj. 66:13
På et tidspunkt bragte nogle forældre deres børn hen til Jesus, for at han skulle velsigne dem. Men disciplene ville jage dem bort….Så tog han børnene ind til sig, lagde hænderne på dem og velsignede dem. Mk. 10:13, 16
Jesus kaldte nu disciplene hen til sig. »Jeg har ondt af alle de mennesker,« sagde han. »Nu har de været sammen med mig her i tre dage, og de har ikke mere at spise. Jeg vil ikke sende dem af sted uden at give dem noget, for så kan de falde om af udmattelse på vejen hjem. Matt. 15:32

torsdag den 3. juli 2014

Levende ord


Engang, mens Jesus levede her på jorden som menneske, bad han inderligt til Gud med tårer og smerte, for han vidste, at Gud var den eneste, der kunne redde ham fra en frygtelig død. Og Gud hørte hans bøn på grund af hans gudsfrygt. Heb. 5:7
Vi må hellere lære ham bedre at kende, for han er trods alt vores Gud. Han vil hjælpe os lige så sikkert, som solen står op hver dag. Hans komme er lige så sikkert som vinterens og forårets komme. Hos. 6:3

onsdag den 2. juli 2014

Levende ord


Da vi nu er blevet børn af Gud, som Kristus er det, kan vi regne med at få del i alt det, som Gud vil give sine børn. Er vi parate til at lide, som Kristus led, kan vi også regne med at få del i den samme herlighed, som han fik del i. Rom. 8:17
Da I nu tilhører Kristus, er I også åndeligt set børn af Abraham, og I er blevet medarvinger til det, som Gud for længe siden lovede Abraham. Gal. 3:29
Tænk, hvor højt Gud Fader elsker os! Vi må kaldes hans børn, og det er vi! De, der tilhører denne verden, forstår os ikke, fordi de ikke forstår, hvem Jesus1 er. 1. Joh. 3:1

 

tirsdag den 1. juli 2014

Levende ord


Men det, Helligånden frembringer i os, er: Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab; nænsomhed og selvbeherskelse. Ingen lov forbyder den slags ting. Gal. 5:22-23
 Da I nu er Guds elskede børn, så lad ham være jeres forbillede i alle ting. Elsk hinanden, ligesom Kristus elskede os. Han gav jo afkald på sit liv for vores skyld og bragte sig selv som et lifligt duftende offer til Gud. Ef. 5:1-2