mandag den 31. marts 2014

Levende ord


Og min Gud vil af sin herlige rigdom gennem Jesus Kristus give jer alt, hvad I har brug for.
Filp. 4:19
Jeres himmelske Far ved godt, at I har brug for de ting. Søg først Guds rige og gør hans vilje, så får I alt det andet i tilgift. Matt. 6:32-33

søndag den 30. marts 2014

Levende ord


Gid alt, hvad jeg siger med min mund, og alt, hvad jeg tænker i mit hjerte, er noget, du kan acceptere. Herre, du er den, der beskytter og udfrier mig. Sl. 19:15
Du har udvalgt småbørn til at lovprise din herlighed2 for at lukke munden på dine modstandere. Når jeg ser op mod himlen, dine hænders værk, månen og stjernerne, som du har skabt, hvad er da et menneske, at du bekymrer dig om det, et menneskebarn, at du tager dig af det? Sl. 8:3-5

lørdag den 29. marts 2014

Levende ord


Vær ikke bange, du lille flok, for jeres Far har besluttet at give jer del i sit Rige. Luk. 12:32
Tænk jer om, kæreste venner! Har Gud ikke netop udvalgt dem, der er fattige i denne verdens øjne, til at være rige i troen? Er det ikke dem, der vil få del i den herlighed, som Gud har lovet alle, der elsker ham? Jak. 2:5

fredag den 28. marts 2014

Levende ord


Herren er mit lys og min redning, så hvem har jeg grund til at frygte? Herren beskytter mit liv, hvad har jeg så at være bange for? Sl. 27:1
 Han giver den trætte ny kraft og den svage ny styrke. Selv unge mænd kan blive udmattede, selv de stærkeste har en grænse. Men de, der søger hjælp hos Herren, får ny styrke, som ørnen får nye svingfjer. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at blive udmattede. Esj. 40:29-31

torsdag den 27. marts 2014

Levende ord


Jeg har kæmpet den gode kamp, fuldført løbet og bevaret troen. Nu venter belønningen forude, retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil overrække mig på den store dag. Ja, ikke bare mig, men alle, som længes efter, at han skal komme igen. 2. Tim. 4:7-8
Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, så ingen skal tage din sejrskrans. Åb. 2:11
Ånden og bruden siger: Kom! Lad dem, der hører dette, sige: Kom! Åb. 22:17

onsdag den 26. marts 2014

Levende ord


Men forsøm heller ikke at gøre godt og at dele med andre, for sådanne ofre glæder Gud. Heb.13:16
 Gud er ikke uretfærdig. Han vil huske jeres arbejde og den kærlighed til ham, som I har vist, ved at I har hjulpet og stadig hjælper jeres medkristne. Vi ønsker inderligt, at hver eneste af jer lige til det sidste må fortsætte med begejstret at holde fast ved visheden om den herlighed, der venter jer. Heb. 6:10-11

tirsdag den 25. marts 2014

Ugens


… lige et øjeblik …
Den anden morgen hørte jeg et citat fra Otto von Bismarck, den tyske rigskansler, det lød nogenlunde sådan her: ’Mennesker, der siger, de i princippet er for noget, har ingen ide om at gøre noget ved det.’ Vi kender alle til at være principfaste, noget der ofte forbindes med at være stædig, men i virkeligheden er det måske bare at være ægte, at ville gøre noget ved det. Citatet giver det et lille tvist, der kunne lede tankerne hen på et spørgsmål, Jesus stillede: ’Hvorfor kalder I mig Herre, Herre, når I ikke gør, hvad jeg siger?’ I princippet er man for Jesus, men man har ikke lyst til at efterleve, hvad han siger.

Levende ord


For man forlanger mest af dem, der har fået mest betroet. Luk. 12:48
Hvem er værdig og egnet til en sådan opgave? 2. Kor. 2:16
Alt dette kan jeg klare ved den styrke, Kristus giver mig. Filp. 4:13

mandag den 24. marts 2014

Levende ord


Han har jo kaldet jer ind i sit rige for at dele sin herlighed med jer.1. Thes. 2:12
 Far, mit ønske er, at dem, som du har givet mig, må komme til det sted, hvor jeg tager hen, og at de må se den herlighed, som du har givet mig, fordi du har elsket mig, fra før verden blev til.
 Joh. 17:24

søndag den 23. marts 2014

Levende ord


Nu skal I leve et rent og helligt liv ligesom Gud, der kaldte jer, er hellig. Der står jo skrevet: »I skal være hellige, for jeg er hellig.« 1. Pet. 1:15-16
Ved I ikke, at Helligånden, som I har fået fra Gud, bor i jeres krop? Ved I ikke, at I ikke længere tilhører jer selv?  Gud har ikke alene løskøbt jer, men også betalt en meget høj pris. Brug derfor jeres krop til ære for ham, som I tilhører. 1. Kor. 6:19-20

 

lørdag den 22. marts 2014

Levende ord


Gør jer ikke til ét med de vantro. Kan godhed og ondskab arbejde sammen? Kan lys og mørke danne team? Kan Kristus og Djævelen trække i samme retning? Kan en troende og en ikke-troende være sammen om at tjene Herren? Er der plads til afguder i Guds tempel? I er jo Guds tempel, den levende Guds bolig, som han selv har udtrykt det: »Jeg vil bo hos dem og vandre rundt iblandt dem. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.« Derfor sagde han også: »Gå væk fra dem. Skil jer ud fra dem. Rør ikke noget urent.« Og den almægtige Gud siger: »Jeg vil tage imod jer 2. Kor. 6:14-17

 

fredag den 21. marts 2014

Ekstra!!!


…lige et EKSTRA øjeblik!

I går kunne man i Metro Express læse følgende totalt fordrejet og vildførende brug af Bibelen. I forbindelse med en opgørelse af homofile vielser i Folkekirken kom det frem at af de 77 af slagsen, var de 50 af kvinder. Så kommer Bibel misbruget!

Lektor i Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, Marianne Schleicher, citeres (vistnok via Kristeligt Dagblad)  for følgende: ”Det skyldes Bibelen, mens mange kender fortællinger om kærlighed mellem to kvinder, eksempelvis Ruths Bog, har man ikke fremhævet om mænds kærlighed til hinanden.!

Det er noget af den mest sluddervorne skriftfortolkning, jeg har læst længe! Hvis det er standarden for religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, så må både Herren og myndighederne se i nåde til dem. Man skulle tro, at den kære lektor ikke på noget tidspunkt har læst Ruths Bog. Det er ynkeligt, at man griber til sådanne argumenter for at forsvare Kirkens ugudelige praksis!

lht

Levende ord


Vær ikke bange, for jeg er med dig. Tab ikke modet, for jeg er din Gud. Med min retfærdige hånd vil jeg styrke, hjælpe og beskytte dig.
Jeg, Herren din Gud, griber din hånd og siger: Vær ikke bange! Jeg er her for at hjælpe dig.
Esj. 41:10 og 13

torsdag den 20. marts 2014

Levende ord


Han glemte os ikke, når vi var i nød, hans trofasthed varer til evig tid. Sl. 136:23
Bryd ud i tak til Himlens Gud, for hans trofasthed varer til evig tid. Sl. 136:26
Der findes ingen Gud som dig, du tilgiver den rest, der er tilbage af dit ejendomsfolk. Du kan ikke være vred for evigt, men elsker at vise din trofaste kærlighed. Du vil igen se i nåde til os og tilgive os alle vores synder, ja, kaste dem i havets dyb. Mika 7:18-19

onsdag den 19. marts 2014

Levende ord


Der er nemlig ingen mennesker, der kan blive accepteret af Gud ved at prøve at overholde Toraen. Den afslører kun, at vi ikke kan overholde den. Gud har nu åbenbaret en ny måde, hvorpå vi kan blive accepteret af ham, og den er allerede omtalt i Toraen og de Profetiske Bøger. Det sker ikke ved at overholde Toraen, men ved at tro på Jesus Kristus, og det gælder alle mennesker, uanset deres baggrund. Rom. 3:20-22
Altså er det en utrolig glæde for os, at vi er blevet forsonet med Gud gennem Jesus Kristus, vores Herre. Rom. 5:11

 

tirsdag den 18. marts 2014

Levende ord


Men sandheden er baseret på et solidt fundament, som Gud selv har lagt, og det fundament har følgende påtegning: »Herren kender dem, der hører ham til,« og: »Alle, der vedkender sig Herren, skal tage afstand fra det onde.« 2. Tim. 2:19
Men Herren er god mod dem, der søger ham, han værner dem mod deres fjender. Han beskytter alle, der søger ly hos ham. Nah. 1:7

mandag den 17. marts 2014

Ugens


… lige et øjeblik!
På et skilt så jeg følgende: ”Wish it – dream it – do it” altså: ”Ønsk det, drøm det, gør det.” Det kunne næsten lyde helt ’bibelsk’! Flere gange, når Jesus mødte mennesker, kunne man høre ham spørge: ’Hvad vil du gerne have?’ Eller vad ønsker du. Et fantastisk åbent, indbydende spørgsmål, som ligger godt i tråd med, at Jesus sagde, alt er muligt for den, der tror. Vi husker alle Martin Luther Kings: ”I have a dream!” Et ønske, en drøm, som han gjorde noget ved. Vi kan godt både ønske og drømme, men det bliver ikke til noget, før vi gør noget. Jesus talte om at høre, hvad han sagde, og så gøre det!

Levende ord


I ved, hvor meget det kostede Gud at købe jer fri fra det indholdsløse liv, I arvede fra jeres forfædre. Løsesummen var ikke forgængelige, materielle værdier som guld eller sølv. Nej, I blev købt med Kristi dyrebare blod, blodet fra Guds uskyldige offerlam. 1. Pet. 1:18-19
Han tog vores synder på sig, da han døde på korset. På den måde blev vi frigjort fra syndens herredømme, så vi nu kan gøre Guds vilje. Ved hans sår fik vi helbredelse. 1. Pet. 2:24

søndag den 16. marts 2014

Levende ord

Herre, hjælp mig at indse, at livet er kort, dagene synes at flyve af sted. Mit liv er kort ud fra dit perspektiv, et menneskes liv er flygtigt som et vindpust. Sl. 39:5-6
Denne verden og alt, hvad den tilbyder, er på vej mod sin undergang. Men de, der gør Guds vilje, vil leve til evig tid. 1. Joh. 2:17

lørdag den 15. marts 2014

Levende ord


Himlen vidner om Guds herlighed, universet udtrykker hans underfulde skaberkraft. Dag efter dag forkynder solen Guds storhed. Nat efter nat vidner stjernerne derom. Sl. 19:2-3
Da Herren talte, blev himlen skabt, alle stjerner blev til på hans ord. Han samlede vandet, så det blev til hav, han dannede et mægtigt vandreservoir. Hele jorden bør give ham ære, alle mennesker bør vise ham respekt. Et ord fra ham satte verden i gang, på hans befaling blev jorden til. Sl. 33:6-9

fredag den 14. marts 2014

Levende ord


Han besluttede at give os nyt liv gennem sandhedens ord, så vi blev hans særlige ejendom blandt al skabningen. Jak. 1:18
Vi regner ikke os selv for noget særligt. De evner og færdigheder vi har, er jo, hvad Gud har givet os. Det er også ham, der har gjort os til tjenere for den nye pagt, som ikke bygger på en nedskreven lov, men på Ånd. Loven bringer død, men Ånden giver liv. 2. Kor 3:5-6

torsdag den 13. marts 2014

Levende ord


Da nu de børn, der er tale om, er mennesker af kød og blod, var han nødt til selv at blive et menneske af kød og blod, for at han ved sin død kunne erobre magten fra ham, som ellers var herre over døden, nemlig Djævelen. Heb. 2:14
Vend jer til mig og bliv frelst, alle folk på jorden. For jeg er den eneste sande Gud. Esj. 45:22

onsdag den 12. marts 2014

Levende ord


Lykkelige er de, som lovsynger dig, de lever i lyset af dit nærvær. De glæder sig over dig dagen lang, soler sig i din godhed. Du er grunden til deres styrke, vi sejrer på grund af din nåde og accept.
Sl. 89:16-18
Han styrker sit folk, velsigner det med fred. Sl. 29:11

tirsdag den 11. marts 2014

Levende ord


Herrens velsignelse gør rig, egne anstrengelser3 lægger ikke noget til. Ord. 10:22
 Men lad alle, som stoler på dig, juble. Lad dem råbe af fryd til hver en tid. Du beskytter dem, der følger dig trofast, så de altid er fyldt med glæde. Du velsigner jo de gudfrygtige, Herre, dækker dem med din nådes skjold. Sl. 5:12-13

mandag den 10. marts 2014

Ugens


… lige et øjeblik

For nogle dage siden var der flere, der berigede os med en illustration om bekymring på Facebook, bekymring er som en gyngestol, altid i bevægelse, men kommer ingen vegne. På billedet ser man den gamle version, i virkeligheden ganske mageligt!
Her kommer så den opdaterede version: Bekymring er som at køre på motionscykel. Man kører derudaf, men kommer ingen vegne. Instrumenterne siger, du har kørt x antal km., men du er ikke kommet ud af stedet! Sådan er bekymring.
Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn. Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus.” Filp. 4:6-7.
Det giver et meget bedre resultat.

 

Levende ord


For hvor to eller tre er samlet i mit navn, der vil jeg selv være til stede. Matt. 18:20
Fordi de, der elsker mig, vil gøre det, jeg siger til dem. Derfor vil min Far også elske dem, og vi vil komme og tage bolig i dem. Joh. 14:23

søndag den 9. marts 2014

Levende ord


Sig til de rige, at de ikke må være overmodige og sætte deres lid til de usikre penge. De skal i stedet sætte deres lid til den Gud, som i rigt mål giver os alt muligt, vi kan glæde os over.
1. Tim. 6:17
Men pas på, at I ikke midt i jeres overflod glemmer Herren, jeres Gud, så I ikke længere holder hans love og befalinger. 5. Mos. 8:11

lørdag den 8. marts 2014

Levende ord


Men det har ikke slået mig ud, for jeg kender ham, jeg har sat min lid til, og jeg er sikker på, at han har magt til at værne om den tjeneste, han har betroet mig, indtil han kommer. 2. Tim. 1:12
Gud virker gennem os med sin kraft og kan gøre meget mere, end vi beder om eller forstår. Lad os som hans menighed til enhver tid, både nu og i al evighed, give ham ære for, hvad han har gjort muligt gennem Jesus, som er Messias. Amen. Ef. 3:20-21

fredag den 7. marts 2014

Levende ord


Der findes ingen Gud som dig, du tilgiver den rest, der er tilbage af dit ejendomsfolk. Du kan ikke være vred for evigt, men elsker at vise din trofaste kærlighed.
Mika 7:18

torsdag den 6. marts 2014

Levende ord


Som en ørn, der skubber ungen ud af reden3 og spreder vingerne ud forneden, han løfted' sit folk på sit vingefang og bar dem fremad dagen lang. Herren ville selv dem føre, ingen fremmed gud fik lov dem at røre. 5. Mos. 32:11-12
Når vi vælger Herrens vej, vil han lede vore skridt. Når vi snubler, falder vi ikke, for han holder os i hånden. Sl. 37:23-24

onsdag den 5. marts 2014

Levende ord


Hør mit råb, Gud, lyt til min bøn. Det føles, som om alt håb er ude, og jeg råber til dig i min nød. Sæt mine fødder på en klippefast grund. Du er min klippeborg og min fæstning, du beskytter mig mod fjendens angreb. Lad mig altid bo i din helligdom, være tryg i ly af dine vinger. Sl. 61:2-5

 

tirsdag den 4. marts 2014

Levende ord


Læg vægt på den himmelske verdens værdier, ikke de jordiske. Kol. 3:2
Vi lever jo i tro og ikke på grundlag af det, vi kan se. 2. Kor. 5:7

mandag den 3. marts 2014

Ugens


 

… lige et øjeblik

Den anden dag hørte jeg et citat af Antoine de Saint Exupéry, der lød: ”Sproget er kilden til misforståelser.” Det fik mig til at tænke på, at sproget er en sammensætning af ord, der i sig selv er gode og rigtige, men først bliver problemfyldte, når de sættes sammen til et sprog! Bibelen fortæller i 1. Mos. 11:9: ”Man kaldte den påbegyndte by for Babel, for det var dér, Herren forvirrede menneskene ved at give dem forskellige sprog, og som følge deraf spredtes de ud over hele jorden.” Sprogforvirring, skabte splittelse. Det var ikke Guds plan. Joh. 1:1-4 siger: ”I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud og Ordet var Gud. Ordet var til fra begyndelsen, sammen med Gud. Alt, hvad der er skabt, blev til ved det Ord. Ordet havde Livet i sig, og det Liv blev menneskers Lys.” Det guddommelige ord skulle være menneskenes lys.

 

Levende ord


Søg Guds vilje i alt, hvad du gør, så vil han lade livet lykkes for dig. Ord. 3:6
Stol altid på Gud, mit folk. Udøs jeres hjerte for ham, for han er et værn for os alle. Sl. 62:9

søndag den 2. marts 2014

Levende ord


Vi takker og priser Gud, som er Far til vores Herre, Jesus Kristus. Han er en barmhjertig Gud, der opmuntrer os på alle måder. Han trøster og styrker os i alle vores trængsler, så vi kan videregive hans trøst og styrke til andre, der har det svært. Det er jo sådan, at jo mere vi lider for Kristus, des mere giver han os af sin trøst og opmuntring. 2. Kor. 1:3-5

 

lørdag den 1. marts 2014

Levende ord


Herren er med mig, så jeg vil intet frygte. Hvad kan mennesker gøre mig? Sl. 118:6
Behøver jeg at sige mere? Når Gud er med os, hvem kan da besejre os? Rom. 8:31