fredag den 27. december 2013

Uge 52 - 13


Er Gud homofobisk?

 

I udsendelsen ’Året der gik 2013’ nægter biskop Tutu at ville tilbede en homofobisk Gud, hvilket faldt godt i programmets smag. Jeg ved ikke hvad Desmond Tutu har gang i, men det er åbenbart, at han ikke kender Bibelens Gud ret godt, han burde vide bedre. Guds ord taler meget klart, og Gud lider ikke af nogen som helst fobier. Derimod er han sandhedens Gud og siger tingene, som de er, hvad enten mennesker synes om det eller ej. Hvorfor skal man hele tiden hylde ugudeligheden? Det gør det ikke spor bedre, at man spænder både biskop og kunstnere for den vogn. Gud viser sin kærlighed til os ved at Jesus døde for vores synd, men ikke for at godkende vores ugudelige liv, tvært imod, så ønsker han at sætte os fri fra syndens magt.

 

I Romerbrevet 1 skriver Paulus meget klart om dette. (Understregninger og kursiv er mine)

 

”Guds straf hænger over hovedet på de mennesker, der undertrykker sandheden ved deres ugudelighed og uretfærdighed. De kan ikke undskylde sig med, at de ikke kender noget til Gud, for han har sat sine tydelige spor i skaberværket. Godt nok kan man ikke direkte se eller måle den evige Gud, men den verden, han har skabt, viser hans guddommelige magt. De kender altså noget til Gud, men de viser ham hverken respekt eller taknemmelighed. Tværtimod har deres tåbelige tanker ført dem ud i et tomt og håbløst liv.De tror, de er så kloge, men i virkeligheden er de det modsatte. I stedet for at tilbede den evige og mægtige Gud dyrker de alle mulige slags hjemmelavede afguder, der forestiller mennesker, fugle, slanger eller andre dyr. Derfor har Gud ladet dem følge deres egne lyster, selvom de ødelægger sig selv gennem de skamløse ting, de gør med hinanden.De vil hellere tro på en løgn end på sandheden om Gud, og de tilbeder det skabte i stedet for Skaberen, som fortjener evig tilbedelse. Derfor har Gud ladet dem følge deres skamløse lyster. Kvinder har imod naturens orden et seksuelt forhold til andre kvinder i stedet for til mænd. På samme måde har mænd et forhold til andre mænd, og på den måde tilfredsstiller de deres lyster. Men resultatet af deres fejltagelse rammer dem selvFordi de ikke sætter pris på at lære Gud bedre at kende, har han overladt dem til deres egen forfejlede tankegang og umoralske livsførelse. De er ondskabsfulde, selviske, jaloux, voldelige, stride, uhæderlige, feje og fulde af løgn. De taler ondt om andre mennesker og hader Gud. De er arrogante og overlegne. De er i oprør mod forældre, praler af deres bedrifter og finder altid på nye ondskabsfuldheder. De er tåbelige, illoyale, afstumpede og ubarmhjertige. De ved godt, hvad Gud ønsker, de skal gøre, og at han har ret til at straffe den slags med døden. Alligevel lever de på den måde og bekræfter hinanden i deres umoralske livsstil.”

Rom. 1:18-32

lht

tirsdag den 24. december 2013

Glædelig Jesu fødselsdag




 

Glædelig jul

Joyeux Noël

Merry Christmas

Frohe Weihnachten

Feliz Navidad

D

ette år, som snart er slut, har været meget omskiftende. Selv om vi ikke fik rejst så meget, så blev det alligevel til nogle ture til Jylland, den årlige kroferie til Tåsinge og endda en smut til Bornholm. Vi glæder os over stadig at kunne klare tilværelsen i vores lille hus på Nørregade, men må prøve at gøre det nemmere med så mange ting som muligt. Nogle af børnene kom en weekend og ryddede loftet, som vi ikke havde været oppe på i flere år, hvilke opdagelser, men også en masse til genbrug og losseplads J. Senere fik vi renoveret vores gæsteværelse, som igen med børnenes hjælp blev malet og nu er i fin stand. Året har vi sluttet med nogle helbredsmæssige reparationer, Bente måtte nogle gange til Holbæk sygehus, to gange gallestens operation, så nu er alt vel igen. Alt i alt, så får det os til at tænke på, hvad vi ikke huskede at få sagt og gjort. Det er helt gratis at sige tak, og det vil vi gerne sige til jer alle for alt, hvad I er og har gjort for os. Det er også vigtigt for os, at få fortalt, hvad julen betyder for os og for alle.

H

ermed vil vi sige glædelig jul til jer alle. Der udtrykkes mangt og meget med denne hilsen, alt efter hvem man er. Derfor vil vi gerne udtrykke, hvad vi mener, er den ægte julehilsen. Efterhånden er julen blevet et kommercielt gedemarked, der helt har fjernet sig fra, hvad det drejer sig om.

’Der var engang’: Sådan begynder alle eventyr, sagn, legender og myter, i dag hører julen hjemme i denne kategori i den almene opfattelse. Asatroende og ateister hævder, at de kristne har stjålet de gamle hedenske solhvervs fejringer og gjort dem til Jesu fødselsdag. Det kan man godt hævde, men det findes der ikke nogen faktuel dokumentation for. Det eneste, der er det samme, er navnet jul, som stammer fra det latinske juculus, der betyder fest. Det eneste man har til fælles er altså en fest, som kunne være en hvilken som helst fest.

T

il forskel fra et eventyr, så har julens evangelium en helt anden begyndelse. Det begynder sådan: ’Og det skete i de dage,’ eller ’På den tid.’ Her er der tale om et bestemt historisk, veldokumenteret tidspunkt. Det er denne historiske begivenhed julen drejer sig om. Denne begivenhed satte skel i verdenshistorien, som i årstal beskriver et før og efter Kristi fødsel.

Allerede omkring 300 e. Kr. fastlagde man Jesu fødselsdag til den 25. december. Da kristendommen kom til Norden i vikingetiden beholdt man navnet jul, hvad man ikke gjorde i mange andre lande, i den engelsktalende verden fik man Christmas, Kristus messe, i Tyskland og tysktalende områder Weinacten, vågenat, og den spansktalende verden siger Feliz Navidad, glædelig fødsel, underforstået Jesu fødsel. Sådan kunne vi blive ved, men alle disse navne på julen fortæller en lille smule om budskabet og traditioner, der er kommet til undervejs. Begivenheden er en historisk kendsgerning, men endnu vigtigere er betydningen af denne begivenhed.

H

vad var der sket, hvis Jesus ikke var kommet til jorden som menneske julenat? Guds ord fortæller os, at så ville vi være evigt fortabt. Derfor er det så vigtigt, at vi får et forhold til Jesus. Han er den eneste, der kan genoprette vort forhold til Gud, noget der er vigtigt både for tiden her og nu, men sandelig også i det evige liv efter døden. Jesus sagde selv, at han var den eneste vej til Gud, så selv om vi prøver at opfinde både andre måder og ideer, så vil det ikke hjælpe os. Derfor er det så vigtigt for os, at få det sagt, så der ikke er nogen tvivl om, hvad vi mener. Uden Jesus ingen jul. Uden Jesus ingen frelse fra synd. Uden Jesus ingenting, kun fortabelse. Vores ønske for jer alle er en glædelig jul med Jesus.

 

Glædelig jul fra Bente & Leon