Uge 9

Er det politisk korrekte altid korrekt?

Der er lidt forskellige meninger om, hvad politisk korrekt betyder, her går jeg ud fra, at det betyder, det man mener på ’bjerget’! Man kunne måske også sige, det meningsdannerne mener. I dag er det meget let at få sin mening udbredt, gennem det vi kalder de sociale medier, og det kan vi glæde os over, for så kan de fleste af os let komme til orde, men det gør det bare ikke altid korrekt.

I bund og grund står vi med valget mellem to meninger: Den menneskelige og den guddommelige. Den første giver sig ofte udtryk på følgende måde: ”Jeg mener!” Den anden kunne lyde: ”Guds ord siger!” Her er der store muligheder for, at der opstår en konflikt. Både når jeg vil prøve på, at få Guds ord til at sige, hvad jeg mener, eller hvis Guds ord går imod den offentlige mening. Det kræver stor ydmyghed, at bøje sig for Guds ord i stedet for at lytte til sin egen mening.

lht

Uge 8-13

Hvad skulle vi have gjort uden?

For nogen tid siden hørte jeg om nogle drenge på en skole, der skulle vælge en projektopgave. De valgte at skrive om computerens og internettets betydning for vores tid. Ikke noget usædvanligt valg i denne tid. Men deres hovedtese kan man godt undres over. ”Det har betydet, at vi har fået fællesskab med hinanden, det havde vi ikke før!” Skal man være lidt positiv, så kan man vel godt sige, at der er den sandhed i det, at man nu kan få hurtig kontakt med mange flere længere borte. Men det er da et simpelt fællesskab, hvis man skal sidde alene bag skærmen, og dyrke fællesskabet med en eller anden i Langbortistan.  En del af fællesskab består i at have noget, man er sammen om, og ikke bare en flygtig kontakt. Men jeg vil ikke afskrive de unge mennesker helt, for hvem er det, der har ført den ud i dette ensomhedens fællesskab. Kunne det være, at vi har haft for travlt, så vi ikke havde tid til at vise dem, hvad rigtigt fællesskab betyder? Så travlt at vi ikke var der, når de havde brug for os? Jeg spørger bare.

lht

Uge 6-13

Vold og ord-vold

De seneste dage har der været en del opstandelse på grund af et voldeligt overfald på en debattør. Alle er enige om, at man skal have lov til at ytre sig, uanset hvilke meninger man måtte have, uden risiko for liv og lemmer. Det er en ret, som vi betragter som en menneskeret i vores samfund.

Ingen skal risikere vold, fordi de har en mening om et eller andet, så derfor den store opstandelse. Men hvor langt skal man gå? Jeg er godt træt af den konstante ord-vold, som vi udsættes for igennem medierne. Næsten alle udsendelser i TV og på radio fyldes med eder og forbandelser, og en stadig påkaldelse af Fanden, ofte med en undskyldning hæftet på, hvorefter man smilende fortsætter sine udgydelser. Stop volden! Også ord-volden.

lht