fredag den 27. december 2013

Uge 52 - 13


Er Gud homofobisk?

 

I udsendelsen ’Året der gik 2013’ nægter biskop Tutu at ville tilbede en homofobisk Gud, hvilket faldt godt i programmets smag. Jeg ved ikke hvad Desmond Tutu har gang i, men det er åbenbart, at han ikke kender Bibelens Gud ret godt, han burde vide bedre. Guds ord taler meget klart, og Gud lider ikke af nogen som helst fobier. Derimod er han sandhedens Gud og siger tingene, som de er, hvad enten mennesker synes om det eller ej. Hvorfor skal man hele tiden hylde ugudeligheden? Det gør det ikke spor bedre, at man spænder både biskop og kunstnere for den vogn. Gud viser sin kærlighed til os ved at Jesus døde for vores synd, men ikke for at godkende vores ugudelige liv, tvært imod, så ønsker han at sætte os fri fra syndens magt.

 

I Romerbrevet 1 skriver Paulus meget klart om dette. (Understregninger og kursiv er mine)

 

”Guds straf hænger over hovedet på de mennesker, der undertrykker sandheden ved deres ugudelighed og uretfærdighed. De kan ikke undskylde sig med, at de ikke kender noget til Gud, for han har sat sine tydelige spor i skaberværket. Godt nok kan man ikke direkte se eller måle den evige Gud, men den verden, han har skabt, viser hans guddommelige magt. De kender altså noget til Gud, men de viser ham hverken respekt eller taknemmelighed. Tværtimod har deres tåbelige tanker ført dem ud i et tomt og håbløst liv.De tror, de er så kloge, men i virkeligheden er de det modsatte. I stedet for at tilbede den evige og mægtige Gud dyrker de alle mulige slags hjemmelavede afguder, der forestiller mennesker, fugle, slanger eller andre dyr. Derfor har Gud ladet dem følge deres egne lyster, selvom de ødelægger sig selv gennem de skamløse ting, de gør med hinanden.De vil hellere tro på en løgn end på sandheden om Gud, og de tilbeder det skabte i stedet for Skaberen, som fortjener evig tilbedelse. Derfor har Gud ladet dem følge deres skamløse lyster. Kvinder har imod naturens orden et seksuelt forhold til andre kvinder i stedet for til mænd. På samme måde har mænd et forhold til andre mænd, og på den måde tilfredsstiller de deres lyster. Men resultatet af deres fejltagelse rammer dem selvFordi de ikke sætter pris på at lære Gud bedre at kende, har han overladt dem til deres egen forfejlede tankegang og umoralske livsførelse. De er ondskabsfulde, selviske, jaloux, voldelige, stride, uhæderlige, feje og fulde af løgn. De taler ondt om andre mennesker og hader Gud. De er arrogante og overlegne. De er i oprør mod forældre, praler af deres bedrifter og finder altid på nye ondskabsfuldheder. De er tåbelige, illoyale, afstumpede og ubarmhjertige. De ved godt, hvad Gud ønsker, de skal gøre, og at han har ret til at straffe den slags med døden. Alligevel lever de på den måde og bekræfter hinanden i deres umoralske livsstil.”

Rom. 1:18-32

lht

tirsdag den 24. december 2013

Glædelig Jesu fødselsdag




 

Glædelig jul

Joyeux Noël

Merry Christmas

Frohe Weihnachten

Feliz Navidad

D

ette år, som snart er slut, har været meget omskiftende. Selv om vi ikke fik rejst så meget, så blev det alligevel til nogle ture til Jylland, den årlige kroferie til Tåsinge og endda en smut til Bornholm. Vi glæder os over stadig at kunne klare tilværelsen i vores lille hus på Nørregade, men må prøve at gøre det nemmere med så mange ting som muligt. Nogle af børnene kom en weekend og ryddede loftet, som vi ikke havde været oppe på i flere år, hvilke opdagelser, men også en masse til genbrug og losseplads J. Senere fik vi renoveret vores gæsteværelse, som igen med børnenes hjælp blev malet og nu er i fin stand. Året har vi sluttet med nogle helbredsmæssige reparationer, Bente måtte nogle gange til Holbæk sygehus, to gange gallestens operation, så nu er alt vel igen. Alt i alt, så får det os til at tænke på, hvad vi ikke huskede at få sagt og gjort. Det er helt gratis at sige tak, og det vil vi gerne sige til jer alle for alt, hvad I er og har gjort for os. Det er også vigtigt for os, at få fortalt, hvad julen betyder for os og for alle.

H

ermed vil vi sige glædelig jul til jer alle. Der udtrykkes mangt og meget med denne hilsen, alt efter hvem man er. Derfor vil vi gerne udtrykke, hvad vi mener, er den ægte julehilsen. Efterhånden er julen blevet et kommercielt gedemarked, der helt har fjernet sig fra, hvad det drejer sig om.

’Der var engang’: Sådan begynder alle eventyr, sagn, legender og myter, i dag hører julen hjemme i denne kategori i den almene opfattelse. Asatroende og ateister hævder, at de kristne har stjålet de gamle hedenske solhvervs fejringer og gjort dem til Jesu fødselsdag. Det kan man godt hævde, men det findes der ikke nogen faktuel dokumentation for. Det eneste, der er det samme, er navnet jul, som stammer fra det latinske juculus, der betyder fest. Det eneste man har til fælles er altså en fest, som kunne være en hvilken som helst fest.

T

il forskel fra et eventyr, så har julens evangelium en helt anden begyndelse. Det begynder sådan: ’Og det skete i de dage,’ eller ’På den tid.’ Her er der tale om et bestemt historisk, veldokumenteret tidspunkt. Det er denne historiske begivenhed julen drejer sig om. Denne begivenhed satte skel i verdenshistorien, som i årstal beskriver et før og efter Kristi fødsel.

Allerede omkring 300 e. Kr. fastlagde man Jesu fødselsdag til den 25. december. Da kristendommen kom til Norden i vikingetiden beholdt man navnet jul, hvad man ikke gjorde i mange andre lande, i den engelsktalende verden fik man Christmas, Kristus messe, i Tyskland og tysktalende områder Weinacten, vågenat, og den spansktalende verden siger Feliz Navidad, glædelig fødsel, underforstået Jesu fødsel. Sådan kunne vi blive ved, men alle disse navne på julen fortæller en lille smule om budskabet og traditioner, der er kommet til undervejs. Begivenheden er en historisk kendsgerning, men endnu vigtigere er betydningen af denne begivenhed.

H

vad var der sket, hvis Jesus ikke var kommet til jorden som menneske julenat? Guds ord fortæller os, at så ville vi være evigt fortabt. Derfor er det så vigtigt, at vi får et forhold til Jesus. Han er den eneste, der kan genoprette vort forhold til Gud, noget der er vigtigt både for tiden her og nu, men sandelig også i det evige liv efter døden. Jesus sagde selv, at han var den eneste vej til Gud, så selv om vi prøver at opfinde både andre måder og ideer, så vil det ikke hjælpe os. Derfor er det så vigtigt for os, at få det sagt, så der ikke er nogen tvivl om, hvad vi mener. Uden Jesus ingen jul. Uden Jesus ingen frelse fra synd. Uden Jesus ingenting, kun fortabelse. Vores ønske for jer alle er en glædelig jul med Jesus.

 

Glædelig jul fra Bente & Leon

lørdag den 9. november 2013

Uge 45 - 13


Når vi bliver et bogstav

 

For år tilbage blev vi til et nummer (CPR), men nu er det lige før, at man også skal have en bogstavskombination for at være noget. Jeg kan godt se det praktiske i det, ind imellem. Men for mig er det svært at finde ud af, hvad de mange bogstaver betyder. Kunne man ikke godt sige det, som det er på dansk. For år tilbage var jeg i arbejdsmedfør til en konference i USA. Inden længe havde de mange foredragsholdere gjort mig helt rundt på gulvet pga. J de mange bogstavs forkortelser, de slyngede om sig med. En barmhjertig medrejsende fortalte mig, at der bag i det udleverede konference materiale var fem sider med forkortelses oversættelser. Hvilken lettelse. Nu er dette ikke noget nyt fænomen, se bare på de mange korsfæstelses billeder og krucifikser, hvor der står INRI. Gad vide, hvor mange der har brug for en ordforklaring? (Jesus af Nazaret jødernes konge).

lht

torsdag den 31. oktober 2013

Uge 44 - 13


Hør det, du ikke forstår

 

I søndags lyttede vi til en gudstjeneste fra Nordsjællands Valgmenighed på nettet. (Se selv en masse godt www.nordsjællandsvalgmenighed.dk) Hans Erik Nissen prædikede og fortalte om, hvordan han i sin barndom sad i missionshuset og hørte det, han ikke forstod. Det medførte, at han efterhånden kom til tro på det, han hørte. Det, han ikke forstod, fangede hans hjerte, selv om hans forstand ikke forstod det. Det fik mig til at tænke på, at vi er så optaget af at gøre evangeliet meget forståeligt, at vi til sidst ikke får plads til evangeliet. Selv følgelig skal vi gøre os umage med at formidle evangeliet så forståeligt som muligt, men det er vigtigt at vide, at troen kommer af det som høres, og ikke af hvad der forstås. Forståelsen kommer senere, når troen erfares.

lht

fredag den 18. oktober 2013

Uge 42 - 13


I lære som løgner

 

Der har i de sidste uger været en masse om diverse politikeres løgnagtighed, og det kan man så mene om, hvad man vil. Men noget af det værste jeg har hørt er følgende: En ung lokalpolitiker, der gerne ville ind og gøre sin indflydelse og sine synspunkter gældende, blev skolet på følgende måde. Efter at have fremlagt nogle synspunkter fik han af sin mentor følgende anvisning: ’Du skal ikke være så frembrusende med, hvad du mener og frem for alt, skal du ikke hele tiden holde på, hvad der er sandt.’

Så er det, at man ikke længere undrer sig over at politikerne lyver, de er ganske enkelt skolet til ikke at tale sandheden, måske noget der ligner.

Nu får jeg sikkert nogle af de sandfærdige politikere på nakken, men kære venner I bliver nød til at kalde løgnerne for løgnere, uanset hvilket parti de tilhører, det kunne måske få dem til at tale sandt. Selvfølgelig bliver det svært at få vores nyhedsformidlere til at tage historierne, men til sidst må de vel også kunne forstå, at vi ikke kan lade sandhedens plads stå tom.

lht

mandag den 23. september 2013

Uge 39 - 13


16000 x lovbrud (af Guds lov)

Man kan læse at Vejdirektoratet mener at 16000 kors er en overtrædelse af Naturbeskyttelsesloven, mon ikke man skulle til at bruge arbejdskraften på noget mere konstruktivt, eller er man så optaget af at dulme nationens dårlige samvittighed over 16000 mord på ufødte danskere. Det kan da godt ske, at den danske lov legaliserer det, men gør det det lovligt? Man kan godt komme i det røde felt, hvis Rusland indfører love, der generer homofile, hvad med at feje for egen dør først.

Skam jer godt og grundigt.

lht

fredag den 6. september 2013

Uge 36 - 13


Et minuts stilhed

 

Det kender vi fra begivenheder, hvor nogen skal mindes, som oftest en ulykkelig hændelse. De fleste har sikkert oplevet den urolige venten i stilheden, med undertrykt hosten og skrabende fødder. Hvor er 60 sekunder dog en lang tid. Det virker som en evighed. Martha sjælen, der gør sig uro og bekymring om mange ting, stikker hurtigt sit hoved frem. Ofte frygter vi stilheden, vi taler om stilhed før stormen, eller siger her er der dødstille. Når stormen rasede, sagde Jesus: ’Ti og vær stille.’ Måske kunne det hjælpe os en hel del, hvis vi bare lyttede efter de ord. I salme 37:7 står der Sæt dig stille i Herrens nærhed, vent tålmodigt, så griber han ind.” Vi kunne måske begynde med bare et minuts stilhed i Herrens nærhed! Det ville uden tvivl blive af meget større værdi end stilhed for død og ødelæggelse.

lht

 

søndag den 1. september 2013

Uge 35 - 13


Når man vender tingene på hovedet

Forleden i den Store Bagedyst skulle deltagerne lave en ’upside down’ kage, i princippet vender man det hele på hovedet, og det er slet ikke så let, som det lyder. Det fik mig til at tænke på, hvordan vi ofte gør tingene på en ny måde, ved at vende op og ned på det, så tror man, at man har fået noget nyt, men det er ikke altid et bedre resultat, der kommer ud af det.

I den gamle orden, Gammel Testamentes tid, arbejdede man 6 dage og hvilede den 7., sådan som Gud gjorde i skabelsen. Efter Jesu opstandelse fra de døde, gjorde man søndagen, den 1. dag i ugen til helligdag, hviledag, for at fejre at noget nyt var begyndt. Altså, man hvilede først og tog så fat på arbejdet i seks dage. Ikke nogen dårlig ændring, men det har man så lavet om på, søndagen er blevet til ugens sidste dag, og for at det ikke skal være løgn, så knokler man alle ugens syv dage og har hverken tid til det ene eller andet, alt gøres 24/7 for at sige det på nutidssprog. Vi skulle måske vende tingene om igen.

lht

torsdag den 15. august 2013

Uge 33 - 13


 
 
 
 
De holder hjertet ungt 

Som ældre/gammel har jeg lagt mærke til, at det bliver nemmere og nemmere at sige dengang, eller der var engang. Så er det godt, man får en gave, som den på billedet, der minder en om, hvorfor man har fået børnebørn: De skal holde os unge! Med dem er det svært at hænge fast i det, der var engang, (selv om de gerne vil høre en historie om, hvordan det var), deres tankegang er rettet mod fremtiden, så hvis man er sammen med dem, så kommer man automatisk til at blive yngre. Det sætter lidt liv i de gamle klude. I grunden har de forstået det helt rigtigt. Som kristen gælder det om at nå fremtidsmålet, som Paulus sagde, at glemme det der er bag ved. Fremtiden rummer muligheder, også selv om der er maget, man ikke kan mere, så rummer fremtiden alt det, du kan. Det du kan gøre nu, er en forsmag på det, der kommer. Fortiden er forbi, brugt, nutiden gælder det om at bruge nu, fremtiden har uendelig mange muligheder, ja, en evighed af dem.

lht

fredag den 19. juli 2013

Uge 29 - 13


Ad ukendt vej

 


Til min fødselsdag den anden dag, fik vi et glædeligt besøg om aftenen af et par gode venner. De havde kage med til kaffen og oven i købet en dejlig fødselsdagsgave: Sv. Abrahamsens nye bog: ”Ad ukendt vej.” En rigtig dejlig overraskelse. Ikke mindst bogen. Der er ikke ret mange prædikanter, jeg har haft som forbillede, men Sv. A er absolut en af dem. Derfor er bogen en dobbelt glæde, med sine 52 prædikener fra Gamle Testamente. Hos os indgår den allerede i vores morgenandagt. Bogen er rørende billig, så køb den og giv den væk, og spred det glade budskab! Stig Abrahamsen har udgivet fars bog, og jeg går ud fra, at han også forhandler den?

lht

søndag den 7. juli 2013

Uge 27 - 13


Mørke og lys

En kræftsyg ung kvinde samlede på positive ordsprog, som efter hendes død blev til en plakat. Et af dem fangede min opmærksomhed: ”Du kan ikke holde mørket ude, men du kan lukke lyset ind.” Jesus omtaler sig selv som ’Livets lys’ og da han kom til jorden lød det: ”Lyset strålede midt i mørket, og mørket fik ikke bugt med det.” (Joh. 1:5). En anden oversættelse siger: ”Mørket begreb det ikke.” Uanset hvilken man vælger, siger det, at mørket ikke har nogen magt, det er bare et spørgsmål om at slippe lyset ind.

lht

lørdag den 22. juni 2013

Uge 25 - 13


Hvad er det dog vi siger?

I midten af juni var vi på tur til blandt andet Tåsinge. På museet støtte vi på et af de gamle broderier, som fandtes i mange hjem i gammel tid. ’Taler ikke ilde om hverandre’ sådan lød opfordringen. Vi havde nogle dag fri for radio, TV, internet og aviser, hvilken fred for sjælen! Men så snart vi kom hjem og åbnede for medierne, så blev vi overdænget af eder og forbandelser i så godt som alle udsendelser. Så jeg kom til at tænke på den lille tavle fra museet. Tænk om de mennesker, som udøser alle disse forbandelser over sig selv, andre, ja hele befolkningen, ville stoppe et øjeblik og tænke over, hvad de siger og ønsker, så tror jeg, meget ville se anderledes ud. Når jeg har konfronteret folk med, hvad de siger, har jeg for det meste fået det svar, at det bare er noget man siger, man mener det ikke. Det tror jeg gerne, men det ændrer ikke på virkningen af ordene, for de skaber alligevel, det de siger.

lht

tirsdag den 4. juni 2013

Uge 23 - 13


Get a fresh view! Step up! 

Hos vores datter står det på en skammel i deres køkken. (Få et friskt syn! Stig op!) Ikke nogen dårlig opfordring til en hektisk hverdag, eller søndag. Det er nemt altid at se på tingene fra den samme synsvinkel, for det er vi så vant til. Men prøv at hæve dig over dagligdagens rutiner, stig op, og få et nyt syn på tingene. Det kan godt være, at det ikke er nok med at træde op på en lille skammel, men det er da altid en begyndelse. Hvis vi kunne hæve os op til at se tingene fra Guds perspektiv, efter hvad han siger i sit ord, så ved jeg, at tingene ville se meget anderledes ud. Tag det første trin nu!

lht

tirsdag den 14. maj 2013

Uge 20 - 13



 
 
 
I dag er det rent kagemand!

En af verdens mest betydningsfulde dag er der gået rent kage i! Det er kagens dag til fordel for børnecancerfonden, ikke nogen dårlig sag, MEN!

I dag er det 65 år siden Israel erklærede sin uafhængighed og igen blev en selvstændig stat! Siden da har de måttet kæmpe for livet mod det meste af verdenssamfundet. I 1947 vedtog FN en opdeling af det palæstinensiske mandat området, (resterne af det osmanniske rige, som englænderne blev sat til at forvalte efter 1. Verdenskrig). I grove træk skulle jøderne have Israel til jordanfloden og araberne have resten ca. hele det vi i dag kalder Jordan. Herefter kaldte man disse arabere for palæstinensere, ikke fordi de var et bestemt folk, men fordi de havde tilknytning til det palæstinænsiske mandatområde. Man opfandt således et nyt folk! Siden da har verdenssamfundet gjort alt for at løbe fra sine egne vedtagelser og løfter.

I dag vil jeg gerne hejse to flag for at ære sandheden og troværdigheden, og vedkender mig gerne dem begge. Det danske korsbanner, der proklamerer vores kristne grundvold. Det israelske stjernebanner, der med Davidsstjernen proklamerer Guds og menneskets forening.

lht

onsdag den 8. maj 2013

Uge 19 - 13


Æggende, vækkende, dækkende!

Dette er journalistens tommelfingerregel, hvilket man skulle lære på journalist højskolen, eller hvad det nu hedder. Det er ikke en dårlig regel, den kunne mange af os godt have stor gavn af. Det virker som om, det er svært at finde balancen mellem disse tre, særligt når det gælder det sidste, at være dækkende, at få det hele med, det er meget lettere at huske det sensationelle, det æggende, det er også ret nemt at sætte tingene på spidsen, så det irriterer og vækker. Men det saglige, dækkende, det er i mange tilfælde for kedeligt, det rydder ingen forsider. Når jeg tænker på forkyndelsen af verdens bedste nyheder, så synes jeg, at vi godt kunne bruge mere af alle tre, der er jo substans nok til at levere på alle tre. Et par udtryk som bruges i nyhedsformidling, i mangel af bedre bruger man engelsk J, ’teaser’ og ’cliff-hanger’ det første betyder noget i retning af at drille, man kunne måske bruge udtrykket ’madding’, slet ikke så dårligt, hvis du gerne vil have nogen til at bide på din historie. Det andet udtryk dækker over spænding, det gælder om at sige nok til, at man bliver hængende for at få resten af historien, måske først næste gang. Prøv at hjælpe din præst med at levere både 'teaser' og ’cliff-hanger’, når du taler om din kirke.
lht

fredag den 26. april 2013

Uge 17 - 13


Rejs dig Holger Danske!          


Ifølge sagnet skulle Holger Danske rejse sig til Danmarks forsvar, hvis landet kom i knibe. Man kan vist godt sige, at nu må han gerne rejse sig. Det gør han så. Men kun for at flytte til Skjern! Spøg til side, det er jo kun et gammelt sagn.

Ind imellem kunne jeg godt ønske, at penge blev brugt på noget mere værdifuldt. I udsendelsen ”Auktionshuset” blev en Axel Salto vase solgt for 780.000 kr. Det svarer til, at man kunne betale for 260 børns behandling og hjælp gennem Aids Care i et helt år!!! (250 kr. om måneden pr. barn). ”Det er dyrt for en potte til en blomst” (Auktionarius Jesper Bruun Rasmussen). Holger Danske rejser for 3,2 millioner, det svarer til, at man i Skandinavisk Børnemission kunne hjælpe 1441 børn i et helt år. Jeg håber at Skjerns borgere vil betænke de nødlidende børn, hver gang de i fremtiden hilser på Holger Danske.

lht

mandag den 15. april 2013

Uge 16


Hvorfor svarer de aldrig?

En ting, der har forundret mig, er, at utroligt mange politikkere og eksperter aldrig svarer på det, de bliver spurgt om. Sidst vores justitsminister, der på et helt enkelt spørgsmål, hele fire gange på mindre end et minut undgik at svare på spørgsmålet, hvorefter den stakkels journalist gav op. Man må da gå ud fra, at vores lands ledere ved, hvad de har med at gøre, så de kan svare på de simpleste spørgsmål, eller kan man? Jeg begynder snart at tvivle.

Tænk, hvis Gud havde det på samme måde, så ville vi virkelig være på den. (Ikke fordi jeg vil ligestille politikkere med Gud) Det ville helt givet komme os alle til gode, hvis vi lyttede til Guds ord, og lod det være vores rettesnor i stedet for alle mulige politiske meninger.

lht

lørdag den 30. marts 2013

Uge 13 - 13

Det kan godt være at min hukommelse ikke er, hvad den har været, men aldrig har jeg set så hvid og kold en påske. Men det skal ikke stoppe en rigtig varm påskehilsen herfra. Vi glæder os over Jesu opstandelse, og vil gerne fejre den dag døden døde og livet genopstod! Det har betydning for os alle.
Hermed også en påskesalme til fri afbenyttelse:


Mel.: At tro det er at lægge

Nu solen atter stiger,
og natten jages bort.
For lyset mørket viger,
her natten kom til kort. 

Den nye dag frembryder,
med gyldne skyers glød.
Det er en dag, vi nyder,
hvor døden led sin død. 

For Jesus er opstanden
i påskemorgens glød.
Han er nu frelsermanden,
forsvundet er vor nød. 

Nu livet er opstanden.
og døden den er død.
Vi lever for hinanden
af Jesu vin og brød. 

Ja, Jesus er opstanden,
vi lever af hans død.
Det overgår forstanden,
men er en tale sød.

Leon Have Thomsen, påsken 2013

lørdag den 23. marts 2013

Uge 12 - 13


Verdslig ønsketænkning

Da den ny pave, Frans den 1., for nylig blev valgt, blev der fremsat mange ønsker om, hvordan han skulle være: Det var politisk verdslige ønsker, men ikke nogen højlydte ønsker om, at han virkelig skulle repræsentere kirkens Herre, Jesus Kristus.

Det første ønske, der blev givet udtryk for, var, at han ville vær åben for forhandling med andre religioner. En noget forvrøvlet ting. I selve kristendommens fundament ligger, at Jesus er den eneste sande vej til frelse og fællesskab med Gud. Vores hjemlige kirkeminister udtalte, ikke overraskende, sin skuffelse over, at paven ikke ville fornægte Guds ord, og gå ind for abort og homoseksualitet.

Lige så snart kirken underlægger sig verdslig, politisk tankegang ophører den med at være kirke, uanset hvor meget mennesker ville ønske at den ville.

lht.

onsdag den 13. marts 2013

Uge 11-13


Forfalskning, forførelse, fortabelse

Vi vil gerne have den ægte vare, og hvis vi udsættes for forfalskninger, så reagerer vi hurtigt og voldsomt, i hvert fald hvis det drejer sig om mad. Der er ikke mange, der vil lade sig narre af en 300 kroners seddel. Hvorfor ikke? Fordi der ikke er nogen ægte at forfalske. En god forfalskning skal ligne den ægte bedst muligt. Sådan reagerer vi på ting og sager, men hvordan er det med værdier og sandhed? Der er meget, der udgiver sig for at være ægte, og det fører til, at mennesker forføres til at tro på noget, der ikke er sandt. Den største ulykke er så ikke, at man bliver snydt, men at man går fortabt! Derfor er det så vigtigt at holde sig til sandheden. Jesus sagde: ”Jeg er sandheden!”

lht

onsdag den 27. februar 2013

Uge 9


Er det politisk korrekte altid korrekt?

Der er lidt forskellige meninger om, hvad politisk korrekt betyder, her går jeg ud fra, at det betyder, det man mener på ’bjerget’! Man kunne måske også sige, det meningsdannerne mener. I dag er det meget let at få sin mening udbredt, gennem det vi kalder de sociale medier, og det kan vi glæde os over, for så kan de fleste af os let komme til orde, men det gør det bare ikke altid korrekt.

I bund og grund står vi med valget mellem to meninger: Den menneskelige og den guddommelige. Den første giver sig ofte udtryk på følgende måde: ”Jeg mener!” Den anden kunne lyde: ”Guds ord siger!” Her er der store muligheder for, at der opstår en konflikt. Både når jeg vil prøve på, at få Guds ord til at sige, hvad jeg mener, eller hvis Guds ord går imod den offentlige mening. Det kræver stor ydmyghed, at bøje sig for Guds ord i stedet for at lytte til sin egen mening.

lht

mandag den 18. februar 2013

Uge 8-13


Hvad skulle vi have gjort uden?

For nogen tid siden hørte jeg om nogle drenge på en skole, der skulle vælge en projektopgave. De valgte at skrive om computerens og internettets betydning for vores tid. Ikke noget usædvanligt valg i denne tid. Men deres hovedtese kan man godt undres over. ”Det har betydet, at vi har fået fællesskab med hinanden, det havde vi ikke før!” Skal man være lidt positiv, så kan man vel godt sige, at der er den sandhed i det, at man nu kan få hurtig kontakt med mange flere længere borte. Men det er da et simpelt fællesskab, hvis man skal sidde alene bag skærmen, og dyrke fællesskabet med en eller anden i Langbortistan.  En del af fællesskab består i at have noget, man er sammen om, og ikke bare en flygtig kontakt. Men jeg vil ikke afskrive de unge mennesker helt, for hvem er det, der har ført den ud i dette ensomhedens fællesskab. Kunne det være, at vi har haft for travlt, så vi ikke havde tid til at vise dem, hvad rigtigt fællesskab betyder? Så travlt at vi ikke var der, når de havde brug for os? Jeg spørger bare.

lht

torsdag den 7. februar 2013

Uge 6-13

Vold og ord-vold

De seneste dage har der været en del opstandelse på grund af et voldeligt overfald på en debattør. Alle er enige om, at man skal have lov til at ytre sig, uanset hvilke meninger man måtte have, uden risiko for liv og lemmer. Det er en ret, som vi betragter som en menneskeret i vores samfund.
Ingen skal risikere vold, fordi de har en mening om et eller andet, så derfor den store opstandelse. Men hvor langt skal man gå? Jeg er godt træt af den konstante ord-vold, som vi udsættes for igennem medierne. Næsten alle udsendelser i TV og på radio fyldes med eder og forbandelser, og en stadig påkaldelse af Fanden, ofte med en undskyldning hæftet på, hvorefter man smilende fortsætter sine udgydelser. Stop volden! Også ord-volden.
lht

torsdag den 24. januar 2013

Uge 4 - 13

Det burde være selvklart

Sådan sagde menighedsrådsformanden i et jysk sogn: ”At præsten er troende.” Hatten af for både råd og menighed, der stiller et sådant indlysende krav til ansættelsen af en ny præst.
Til gengæld burde præsteforeningens formand skamme sig, når han er fornærmet over et sådant krav. Eller er vi virkelig kommet så langt ud, at præstekaldet bare er et arbejde man søger, hvis man har den krævede uddannelse? Hvis vi bare læser en lille smule i Bibelen, så ville man finde krav, der er en hel del større, men den bog er måske også ude af billedet?
Det kan ikke undre, at mennesker ikke gider en kirke, hvor forkynderen ikke selv tror på, hvad han siger. Den slags løgn er mennesker desværre alt for fyldt med i forvejen.
Kære præster, kom nu ind i kampen og forkynd det glade budskab om synd og nåde og frelse ved troen på Jesus.
lht

lørdag den 19. januar 2013

Uge 3 -13

Det er de andres skyld!

Har du hørt det før? Hvis du har børn, så har du helt sikkert, og i den alder kan vi godt trække lidt på smilebåndet af det. Det er i samme kategori, som svaret på spørgsmålet om, ’hvad laver du?’ og svaret kommer prompte, ’ik’ no’et.’ Barnligt og uskyldigt, sådan da.
Det bliver først alvorligt, når den samme barnlige opførsel bliver til den almene voksne måde at forholde sig til tingene på. Det virker som om, at løsningen på alle politiske og samfundsmæssige kriser, udelukkende skal tilskrives, de andre eller de forrige. For mig virker det som om, man ikke har noget at byde ind med selv. Så skulle man tage at løbe linen helt ud, og fortsætte med: ”Hvad laver du? Ikke noget.” Så havde man da i det mindste været ærlig, og ikke kun barnlig. J
lht

lørdag den 12. januar 2013

Uge 2-13

”Man kan, hvad man vil!”

Hvem der har fundet på dette udtryk, ved jeg ikke, men jeg har stødt på det rigtig mange gange, og jo ældre jeg bliver, des mere irriterende er udtrykket. Det antyder nemlig, at man bare kan tage sig sammen, og så gøre noget ved tingene. Men når man har været ung rigtig længe, og det har jeg, så bliver man nød til at erkende, at man efterhånden er blevet gammel, og ikke bare ældre. Nu er man kommet til begrænsningernes tid, hvor man på trods af den gode viljes tilstedeværelse må sande, at det kan man ikke mere. Det lyder meget trist, men behøver slet ikke være det. Jeg kan stadigvæk, hvad jeg vil, hvis jeg bare vil, hvad jeg kan! Se det er begrænsningens kunst, som der så til gengæld ikke er grænser for. Jeg går ikke så godt, men jeg går, langsomt, men ikke langt. Jeg hører dårligere, men kan stadig høre efter. Fanger du ideen? Sandelig, man kan, hvad man vil, hvis man vil, hvad man kan!
lht

torsdag den 3. januar 2013

Uge 1-13

Når løgnen er bedst

Det er den uden tvivl, når den ligner sandheden mest. Jesus havde en bøn, før han forlod denne jord: ’At de alle må være et!’ Denne bøn er et udtryk for Guds absolutte vilje. Betyder det så, at vi bare skal være sammen og udtrykke menneskelighed og respekt for alle? Hør lige engang hvad der står i teksten: ”Jeg beder om, at de alle må blive ét, ligesom du og jeg er ét, så verden kan tro, at du har sendt mig.” (Joh. 17:21). Enhed på samme måde som den guddommelige enhed, med et ganske bestemt formål: Så verden skal tro på Jesus!
Nytårsgudstjenesten på TV viste med al tydelighed, hvor tæt løgnen kan komme på sandheden. Stor fordragelighed, men med Jesus som en lille fodnote. Buddhister, muslimer, jøder og kristne med i samme show, ikke så dårligt arrangeret. Men hvor er det dog et stort bedrag, der er så langt fra den enhed, Jesus talte om. Selvfølgelig skal vi respektere mennesker, men vi skal ikke fraskrive os sandheden, at Jesus er den eneste vej til frelse, at han alene er den, der kan give sand fred. Det ville have klædt både biskop og præst, at gøre opmærksom på det.
lht