søndag den 28. oktober 2012

Uge 44


Underordnet eller underordnet?

Så langt stavekontrollen har fortalt mig, så er det nøjagtig det samme ord. Nogle vil sige, det kan da være underordnet, og så har man allerede begyndt at give en forklaring på ordene. I den første betydning betyder det altså: ’Det er da ligegyldigt!’ Den anden betydning, som jeg gerne vil have fat i er: ’At være under en andens ledelse/besstemmelse!’

Man kan sige: Det er mig der bestemmer, du skal bare underordne dig. Her taler vi altså om magt. Primært har Gud al magt, så derfor burde det være en naturlig ting at underordne sig ham. Mange ledere prøver, i Guds navn, at tilrane sig denne position, og dette vil uden tvivl føre til selvophøjelse, magtsyge og vildfarelse. Det er ikke nogen ny ting, og som man siger: ”Hvis man ikke kan få sin vilje, så kan man da bare købe en kanon og begynde for sig selv.” Det betyder ikke, at alt nyt, eller nye initiativer, er af det onde, men det er vigtigt at spørge, om det er gjort, fordi Gud gav en vision, eller var det bare en ny kanon?

Apostelen Peter skriver en vigtig hilsen i slutningen af sit første brev, der sætter dette ind i et rigtigt perspektiv:

 Og nu et ord til jer, der er ledere i en menighed. Jeg er selv leder og var vidne til, hvordan Kristus måtte lide, og jeg vil sammen med jer få del i hans herlighed, når den engang åbenbares. Jeg beder jer nu: Vær gode hyrder for den del af Guds hjord, I har fået ansvar for. Jeres tjeneste skal bygge på ønsket om at gøre Guds vilje og ikke fordi, I føler jer tvunget til det. Gør det ikke for pengenes skyld, men fordi I gerne vil. Pas på ikke at se menigheden som nogle, I hersker over, men vær et forbillede for dem. Når så overhyrden kommer, vil I blive belønnet med en herlig sejrskrans, der aldrig visner. Også jer unge har jeg et ord til: I skal underordne jer lederne. Ja, I skal alle sammen være ydmyge over for hinanden, for »Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge giver han nåde.« Hvis I vil bøje jer under Guds vældige magt, vil han ophøje jer, når tiden er inde til det. Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer. Vær altid på vagt over for jeres modstander, Djævelen, for han strejfer omkring som en brølende løve på jagt efter et offer. Vær stærke i troen og stå hans fristelser imod. Tænk på, at andre kristne over hele verden må gennemgå de samme lidelser, som I skal igennem. Det er kun en kort tid, I må lide. Al nådes Gud, som gennem Kristus har kaldet jer til evig herlighed, vil opmuntre, støtte, styrke og befæste jer. Ham tilhører magten i al evighed. Amen” (1. Pet. 5:1-11).

Tænk hvis vi levede efter den formaning, så ville der blive plads til en eksplosion af nye initiativer, og stor respekt for det sande og prøvede.

lht

 

mandag den 22. oktober 2012

Uge 43


Legaliseret mord

Før weekenden var en af topnyhederne, at man nu er begyndt at rejse til Sverige for at slå sit ufødte barn ihjel. Spørgsmålet om abort har længe plaget mange. Meningerne er delte i alle lejre, og argumenterne er mere eller mindre forståelige. Sygdoms eller sociale grunde er ofte brugt. Det her skal ikke være et debatindlæg i spørgsmålet om abort, men jeg synes, at alle grænser for moral og anstændighed nu er overskredet, når man på en ”sviptur” til Sverige kan få lov til at myrde sit ufødte, sunde barn, fordi det ikke har det rigtige køn! Hvis man skal have lov til denne praksis, så er 50 % af ufødte børn i potentiel fare for at blive myrdet. Skulle man drage en forfærdende konsekvens af dette, så burde man frikende 50 % af alle mordere, hvis de bare ville hævde, at den myrdede ikke havde det rigtige køn! Tåbeligt, ja vist, men siden hvornår er alder blevet afgørende for, om det er mord?

lht

onsdag den 17. oktober 2012

Uge 42

Trængsel

Der tales en del om trængsel for tiden. Man har endda nedsat en trængselskommission, for at løse problemet, men tilsyneladende har det bare skabt et nyt. Bibelen bruger ordet i en noget mere alvorlig betydning, Den Store Trængsel, eller måske forfølgelse. Guds folk er forfulgt mange steder, men det er tilsyneladende ikke noget, der har vore politikeres store opmærksomhed. I situationer, hvor der klart er tale om overtrædelse af menneskerettigheder, gør det ikke så meget, hvis det bare er de kristne, det går ud over, så kan vore ministre endda finde på at sige, at vi bare skal væbne os med lidt tålmodighed, eller bare rolig det går nok. Her er der tale om en skjult forfølgelse, også kaldet forførelse, man bilder os ind, at det ikke er så slemt, men i virkeligheden sælger man andres liv, for at hytte sit eget skind. Vi kan sikkert ikke ændre så meget på den virkelighed, men bild os ikke ind, at det går nok!
lht

mandag den 8. oktober 2012

Uge 41

Jeg tror på Gud!

Når dette udsagn fremføres, fristes jeg altid til at spørge: ”Hvilken Gud? Selve betegnelsen ’Gud’ siger nemlig ikke noget om, hvem denne gud er, hvordan han/hun er osv. Derfor synes jeg den debat om hvilket gudsnavn, der er det rigtige, er en smule afsporet.
Navne og begreber har det med at optræde i sproggrupper. Tag f.eks. danske, norsk, svensk, engelsk og tysk: Gud, God, Gott. Tag f.eks. latinsk, fransk, spansk, italiensk: Deus, Dieu, Dios, Dio. Alle disse navne er brugt i de respektive sprogs bibler. Hvilket vi ikke har noget problem med, for de sprog kender vi jo lidt til. Men ingen af disse navne alene fortæller, hvem Gud er! Hvis vi går til Bibelens grundtekster, så har vi igen et par eller tre nye navne: Græsk –Theos, hebraisk JWHW, (Jahve eller Jehova) og Elohim, nu får navnene lidt mere betydning med ofte fordi de er kædet sammen med andre navne. Skal vi lige tage nogle stykker til, der hører hjemme i EU: Finsk – Jumala, estisk – Jumal, ungarsk – Istun. Mon ikke det er klart nu, at Gud er ikke kun et ord eller  et navn. I al min iver glemte jeg sandelig, det navn der giver hele balladen i vores tid: Arabisk – Allah!
Som i mange af de andre tilfælde, så er det også bare en del af en sprogfamilie, hverken mere eller mindre!
Hvis vi gør os ulejligheden, hvilket jeg synes man skal, med alt lære Guds natur og karakter at kende, så vil der ikke gå lang tid, før vi kan skelne den ene gud fra den anden, og det er sagens kerne: Hvis man bruger navnet Allah i en bibel, så betyder det Gud, som i vores danske bibel, og Bibelen forklarer, hvordan Gud er, (ikke mindst i åbenbaringen gennem Jesus)! Hvis du bruger navnet Allah i f.eks. Koranen, så taler vi ifølge Koranen selv om en helt anden gud. Lad os lære Gud at kende, og så gøre ham kendt, i stedet for at diskutere hvilket navn vi skal sætte på ham.
lht

mandag den 1. oktober 2012

Uge 40

Tankens brug

I 2009 oversatte jeg Sarah Youngs andagtsbog ’Jesus Kalder’, der er udgivet på forlaget Scandinavia. Vi læser selv dagligt i den med glæde, (trods de mange stavefejl, pga manglende korrekturlæsning L). Den anden dag fangede denne sætning mig: ”Den menneskelige forstand er toppen af mit mesterværk, men meget få bruger den til dens primære formål – at kende mig.” (29. 9.). Der bruges utrolig megen tankevirksomhed på at bortforklare Gud, eller på at finde undtagelser fra reglen, så man kan komme udenom, hvad Gud siger. Man prøver på at gøre alle guder lige, ved at tegne et forvansket billed af hvem Gud virkelig er. Ifølge Paulus et gammelt trick, som Satan har brugt lige fra skabelsen af til at forføre mennesker: ”Men jeg er bange for, at det skal lykkes nogle af de falske forkyndere at dreje jeres tanker bort fra den rene og enkle hengivenhed over for Kristus, ligesom Slangen narrede Eva med sin snedige overtalelsesevne.” (2. Kor. 11:3)  Kunne det være på tide, at vi slog et slag for de bibelske sandheder?
lht