Uge 26

Fair Trade?

Selvfølgelig skal vi bekymre os om, hvor vore varer kommer fra, og under hvilke vilkår de er blevet til. Det er vist det, man kalder almindelig sund fornuft. Men et eller andet sted hopper kæden af, for så snart det gælder om, at beskytte de kristne værdier og kristnes rettigheder til at tilbede den sande Gud, så har det ikke noget med Fair Trade at gøre. Vi har lige set begejstringen over store handelsaftaler med f.eks. Kina, hvor i tusindvis af kristne forfølges og fængsles for deres tros skyld, men de ofres hurtigt på handelsalteret. Israel kan man opfordre til at boykotte, for de producerer jo mange af deres varer på ”besat” jord. Men helt ærligt, hvem har besat hvad, og hvornår? Verdenssamfundet gav selv jøderne Israel tilbage, som andre så stjal igen, men det husker man ikke, det er utroligt, hvad olie kan gøre ved hukommelsen.

Jeg bliver så træt af at høre påstande leveret med den største selvfølgelighed, selv om det er løgn. Støt de troende kristne, hvor de end findes, sørg for dem og handl med dem, og hvis det kan hjælpe andre i deres lande, og det kan det, så er det bare en ekstra bonus, men hold op med at handle, der hvor det er på bekostning af de kristne!

lht

Uge25

Skammens søndag

I søndags fejrede ikke mindre end 15 kirker i København indførelsen af ugudelig lovgivning. Folk som ellers ikke gør et stort væsen ud af deres kirkegang, kunne pludselig fylde pladserne, og med præst og kirkeminister i spidsen hylde ugudeligheden som noget fantastisk.

Hvilken skændsel, og det på en søndag, hvor dagens tekst handlede om at give afkald på både venner og familie for at følge Jesus. Teksten opfordrer til at overveje prisen og så betale den, Men nej, i stedet fylder man balloner i strålende farver og sender dem til himmels, hvilken spot, at sende en kunstig regnbue op på himlen. Håber man har beregnet omkostningerne og vender om.

lht

Uge 24

Meld dig ud af samfundet

Hvor længe skal man blive ved med at finde sig i ugudelig lovgivning og gudsfjendske politiske udtalelser? Skal vi melde os ud? Det er vist det, man kalder for et godt spørgsmål. Man kan jo ikke gøre det, vi sidder i saksen på godt og ondt. Så lad os give op! Nej, nej og atter nej! Men det er nødvendigt, at være villig til at betale prisen, nemlig at blive latterliggjort og nedgjort for at holde fast på sandheden.

I ugens løb har man vedtaget endnu en ugudeligheds lov, og vores udenrigsminister fortsætter sin hetz mod alt, hvad Israel gør, kan man undre sig over, at det går som det går her i landet? Vi kunne lære noget af Cato den Ældre, der for at fastholde sine idealer, altid sluttede sine taler i det gamle Rom med ordene: ”For øvrigt mener jeg, at Kartago bør ødelægges.”

Vi kunne gøre noget lignende, og sætte handling bag vore ord.

lht

Uge 23

Kan man velsigne sig til forbandelse?

Det lyder næsten som en umulighed. Men når vi ser gennem historien, så vil vi finde mange eksempler på, at magthaverne har ønsket kirkens velsignelse over deres ugerninger, og med skam må vi erkende, at det ofte er sket. Historien kan vi ikke lave om på, vi må bare bekende vores synd og skyld, og omvende os fra at gøre det samme igen.

Det, der i disse dage er ved at ske i vores lovgivning, er en legalisering af, at det Guds ord siger, skal man ikke tage sig af, og man vil nu give rettigheder til at udføre velsignelser, der er imod det Gud velsigner. Vil man slippe godt fra det? Uden tvivl! Men i det lange løb, viser resultaterne sig. En sidste opfordring til dem, der har fået magt af folket, skal være: Vend om! Tænk over konsekvenserne! Brug nogle minutter på at læse 5. Mos 28, her beskrives konsekvenserne af ikke at følge Guds forordninger.

lht