torsdag den 31. maj 2012

Uge 22

Flugt eller tilflugt

I de seneste dage har der været en del skriveri om at folk flygter fra kirken, udregnet i procent lyder det voldsomt, 39 % mere end sidste kvartal, men man fortæller ikke, hvor mange det er. Men ikke desto mindre, så er der en flugt fra den ”anerkendte” kirke. Men helt ærligt, er det en institutions og skatte flugt, eller er det en tros flugt? Det var måske mere relevant, om man spurgte: Hvor mange tror på Jesus, som deres Herre og Frelser? Så ville alle tal og statistikker se helt anderledes ud!
Mange har også i de sidste uger søgt tilflugt i kirker, for at få en retfærdig og fair behandling. Flere af dem kan ikke vende hjem, fordi de vil blive forfulgt og slået ihjel, fordi de er kristne, men det betyder ikke så meget i dette ”kristne” frihedselskende land!?
Faktum er, når alt er gjort op, så er der flere kristne, end der nogensinde har været, men det tæller nok ikke i statistikken, som for øvrigt er så ligegyldig i Guds regnestykke.
lht

torsdag den 17. maj 2012

Uge 20

Kom Hviledagen i hu!

Der er en del kamp om at få nedlagt flere helligdage, for der skal tjenes flere penge til os alle. Samtidig hører vi om, at der er flere og flere arbejdsløse, som ikke kan få noget at lave på de almindelige arbejdsdage. Jeg har lidt svært ved at se logikken, men sådan er der så meget i politik. Kunne det være fordi vi har bevæget os så langt fra den orden Gud gav for os, at vi nu ikke kan få styr på det hele?
Jeg ved godt, at mange af helligdagene ikke er særligt forordnet af Gud, men et eller andet sted har de fleste sin rod i de gamle forskrifter.  Hvad med at vende tilbage til den orden Gud gav om at holde hver syvende dag hellig? Der ville uden tvivl være en stor velsignelse ved det, med andre ord, begynd at gøre det, der er rigtigt, i stedet for at finde på andre ting.

lht

fredag den 11. maj 2012

Uge 19

”Man binder os på mund og hånd,
men man kan ikke binde ånd,
og ingen er fangne,
når tanken er fri.”

Sådan skrev PH i 1940, og det er nok blevet til en af frihedens mest kendte verslinjer. I dag tales der meget om åndsfrihed, frihed til at tale og tænke frit uden begrænsninger. Det er da værd at kæmpe for. Men hvad er det lige, der sker for tiden, når løgnen pludselig bliver ophøjet til frihedsrettigheder i åndsfrihedens eller folkemajoritetens navn? Det minder meget om det, Esajas skriver om: ”Retten er tilsidesat, retfærdigheden er gemt væk. Sandheden snubler på gaden, ærligheden kan ikke komme igennem. Ja, sandheden undertrykkes, og de, der gerne vil handle ret, overfaldes. Herren så, at der ingen retfærdighed var, og det bedrøvede ham.” (Esj. 59:14-15)
Det gudløse jubelråb stiger i takt med at Guds forordninger lider. Men skal vi ikke give tanke, tale og handlefrihed? Helt klart, men er det frihed at lade løgnen bestemme? Det bliver ikke rigtigt af at blive gentaget mange gange! ”Hvis Sønnen får sat jer fri, bliver I virkeligt frie. …I vil lære sandheden at kende, og sandheden skal sætte jer fri.” (Joh. 8:36, 32). Sådan udtrykte Jesus det, og det er vel værd at høre efter!
lht

torsdag den 3. maj 2012

Uge 18

Sovs eller sauce?
Forleden hørte jeg en forklaring på de to, den blev vist givet med et anstrøg af ironi. Men alligevel: Sovs er et tilbehør til maden, der får den til at glide bedre ned, og forhøjer smagen.
Sauce er et kunstnerisk udtryk, der med nogle få dråber formår at svine en tallerken til, og derudover bare driller ganen.
Med sauce formår man at blive verdens bedste restaurant, hvordan man så end får det til at harmonere med det nordiske sovsekøkken.
Nå spøg til side, vi har nok en tendens til at nedgøre det små, men et eller andet sted kan det rumme nogle store værdier. Tag nu f. eks. Nadveren, her er der ikke ret meget at skrive hjem om, hvis det skulle gøre det ud for et måltid, og alligevel er dets dybe indhold af så stor værdi, at det overgår al forstand, men alligevel af en sådan beskaffenhed, at selv den enfoldige, barnlige kan deltage og få alt ud af det.
Måske verdens bedste måltid!?
Lht.