lørdag den 25. august 2012

Uge 34

”Den danske sprog”

I de mange år jeg har prøvet at udtrykke meninger på vort danske sprog, er jeg kommet ud for mange morsomme, men også forfærdelige situationer. Som tolk for Luis Palau, lavede jeg denne bommert: ”They made Titanic so safe, tat nobody could sink it.” Det blev så i farten til: “De gjorde Titanic så sikker, at ingen kunne synke den.” Det havde nok også været lidt af en mundfuld. Så jeg blev godt til grin. Så jeg kan godt forstå, at ’den danske sprog er svært’.
To ting, der forundrer mig, er, hvordan går det til, at flygtninge og indvandrere lyn hurtigt mestrer hele paletten af eder og forbandelser? Det kan de fleste til fulde, inden de kan tale rent. Det samme har jeg lagt mærke til hos mange småbørn. Der må da være nogen, der lærer dem det.
TV og Radio er sikkert gode læremestre. Dette er så den anden ting, der undrer mig. Jeg har prøvet at påtale det overfor både DR og TV2, men får bare at vide, at sådan er det bare. Jeg fatter ikke at TV værter og veluddannede journalister hele tiden skal påkalde Satan, Fanden og Helvede, for slet ikke at tale om eder som: ’Kraft edder rådne mig’. Det er en bøn om, at kræften skal æde en op! Er det virkelig det sprog, man lærer på de forskellige uddannelses institutioner?
Kunne man tænke sig at tænke på forurening og miljø fra en ny vinkel?
lht

onsdag den 15. august 2012

Uge 33

Skam dig København

For nøjagtig 40 år siden fyldtes København med lovprisning til Gud. Unge i hundredvis fortalte om Jesus på gader og stræder, mange hørte evangeliet og omvendte sig. Ugen kulminerede med Den Lange Dag, hvor tusindvis samledes i ophøjelse af Jesus. En glædesmarch gik fra Fælledparken til Rådhuspladsen, efter en dag med lovsang og jubelråb i byen. Omkring 10.000 unge og ældre samledes på Rådhuspladsen for at ophøje Jesus og sende 250 ung til Olympiaden i München, hvor de sammen med flere tusinde skulle vidne om Guds store gerninger.
I disse dage fyldes København med proklamation af ugudelighed, og det som Guds ord kalder en vederstyggelighed, hvilken kontrast. Pride Festival kalder man det meget betegnende, stolthedens, hovmodets festival, hvor man herliggør ugudelighed og synd. Dette støttes af Københavns Kommune og store danske og internationale firmaer, skam jer!
Kære præstekolleger og medkristne, hvor længe skal vi finde os i at både kirke og by skal være med til at håne den levende Gud?
Guds ord siger: ” Derfor er han så meget desto mere opsat på, at vi tager imod hans nåde, som der står skrevet: »Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge giver han nåde.« Altså skal I underordne jer Guds vilje. Hold stand over for Djævelen, så går han sin vej. Hold jer nær til Gud, så holder han sig nær til jer. Bed om tilgivelse for jeres onde handlinger. Og I, der står med et ben i hver lejr, I skal indvi jeres liv helt til Gud. Græd over det onde, I har gjort. Sørg over det med oprigtig anger. Skift latteren ud med bedrøvelse og alvor. Bøj jer ydmygt for Herren, så vil han rejse jer op.” (Jak. 4:6-10).
lht

lørdag den 11. august 2012

Uge 32

Hvad er livet?

Normalt måler vi det i et antal år, få eller mange, alt efter, hvad vi er blevet tildelt. Engang imellem kan man godt reflektere over, hvad det så blev til med livet. Da jeg var dreng, spurgte man om, hvem dine forældre var, mit livs ophav var det vigtige. I dag spørges der om, hvad jeg laver, min herkomst er ikke så interessant, bare jeg kan bidrage med noget. Men hvad er livet? En eller anden har sagt, at det ikke de år du har levet, men det du husker. Måske skulle man give det en lille drejning og sige: ’Det du huskes for!’ En gammel vise siger det sådan: ”Minderne har man da lov at ha’, dem kan man aldrig ta’.” Hvad mindes du? Prøv at fortælle din historie, sammen med en, der har levet i det samme liv. Det er en ret spændende oplevelse, og de er værd at samle på, for det er livet!
lht

lørdag den 4. august 2012

Uge 31

Ord

På en feriedag besøgte vi Vedersø kirke og præstegård, hvor vi igen blev mindet om, hvilen pris der kan blive nødvendig at betale for det man siger. For Kaj Munk blev det den højeste jordiske pris.
Selv elsker jeg at lege med ord, men det er ingen ordleg, det er for legende let. Der er dyb alvor bag. Ord er skabende og ødelæggende. Gud skabte med sit ord. Vi har fået samme mulighed, men den mulighed bliver kun til virkelighed, når ordene følges af handling.
Der er to ord, der har optaget mig en del: Nærhed og nærvær. Tilsyneladende meget ens, og alligevel er de så forskellige. Nærhed, betyder ikke langt fra, i nærmeste omgivelse. Nærvær, betyder til stede, sammen med. Ikke nogen lille forske.
lht