Uge 30

Er det Guds vilje?

Det sker ret ofte, at vi støder på dette spørgsmål, ofte med et anstrøg af bitterhed: ”Hvis det er, så kan du altså ikke være det bekendt, Gud!” Det sker, når vi står overfor de mange ting, vi ikke forstår, eller hvis vi ikke får det, sådan som vi gerne vil.

I andagtshæftet ’Et ord til Dagen’, læste jeg den anden dag et citat: ”Abraham Lincoln blev engang spurgt, hvorvidt han var sikker på, at Gud var på hans side. Han svarede: ’Det har jeg ikke tænkt så meget på. Jeg vil bare gerne være sikker på, at jeg er på Guds side.’”

Ikke nogen dårlig regel at lægge sig på sinde. Jeg behøver ikke tigge om Guds hjælp og indgriben, den er jeg blevet lovet, det vidner et utal af skriftsteder om. Så det gælder om at vælge Guds side uanset prisen.

lht

Uge 29

Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt

Man kan godt trække på smilebåndet af denne spøgefulde konklusion, men til tider kunne man godt få den ide, at det er rigtigt.

For tiden følger mange med i Tour de France og er meget optaget af de store præstationer, men så kommer der pludselig et skår i glæden, en eller anden bliver smidt ud på grund af doping, og så kender forargelsen ingen grænser, eller man konkluderer, at de er nok alle dopede. Det er klart, at stoffer og misbrug er noget møg, der skal bekæmpes med alle midler, så det er ok med bortvisning og karantæner.

Men lad os så lige skifte scene. I kunstens og kulturens verden, her bliver det nærmest fremhævet som noget, der skal til for at være rigtig og berømt. Tag f.eks. Jackson, Houston og Presley, alle med stor berømmelse og kæmpe idol status, hvorfor er deres kunst ophøjet til det himmelske? Hvad med en doping karantæne, i stedet for til stadighed lade deres efterkommere og producere spinde guld på deres elendighed?

Jo, jo, jeg ved det godt, de er jo kunstnere, og så er det ikke så slemt. Dobbeltmoral?

lht

Datterens skud

Uge 28

Har du tid?

Tid er noget mærkelig noget. Hver dag har vi fået tildelt lige mange timer, men det er meget forskelligt, hvad vi får ud af dem. Tide løber, siger vi, eller hvis der sker et eller andet, kan vi sige, tiden gik i stå.

I mit arbejde med oversættelse, kom jeg over en fin lille sætning, som sætter tid i et helt nyt perspektiv: ”Kærlighed staves T.I.D.” Altså, det drejer sig om at bruge tiden til at være nærværende. Den bedste anvendelse af den definition, har Gud vist os, han har lovet at ’være med os alle dage’, altså en betingelsesløs kærlighed.

I dag skifter jeg igen alder, men et eller andet sted betyder det vel bare, at jeg har fået lov til at være endnu et år.

lht

Uge 27

Hvem gør vi det for?

På dansk har vi et begreb, der hedder gudstjeneste. Det er et meget forklarende og præcist udtryk. Nemlig tjeneste for Gud. Spørgsmålet er bare, om det er det, vi gør. Det virker snarere som om, det er noget vi arrangerer for mennesker. Hvis vi ikke kan lide stilen, så bliver vi væk, eller går hen til et andet sted, hvor vi trives bedre, fordi de passer os. Men hvor blev tjenesten af Gud af? Vi kan også finde på at aflyse gudstjenester i perioder, for der kommer ikke så mange, eller vi er på ferie. Gad vide, hvad der blev af gudstjenesten? Den engelsk talende verden har et meget bedre udtryk, de kalder det for service, det er vist meget mere præcist, for i de fleste tilfælde, er det betjening, vi er ude efter, måske er vi så moderne, at vi går ind for selvbetjening.

lht