Uge 17

Nye koste fejer bedst, siger man, og det har altid en lidt fornærmet klang over sig. Vi er ikke så glade for, at der er nogen, der er bedre end os til at gøre tingene, og inden vi ser os om, er vi blevet modstandere af alt nyt.

Jeg så en udtalelse, der lød sådan: ”Modstand mod forandring er universel!” Hvordan kan det være? Når det kommer til stykket, vil vi jo gerne have noget nyt? Kunne det være fordi, det ny kræver noget af os? Er vi bange for at blive skiftet ud? Jeg ved godt, at alt nyt ikke er bedre, men det kunne jo være, at det var en god tilføjelse, eller en hjælp.

Det er ikke let at være forandringsparat, men jeg vil gerne prøve, hvis jeg ved, hvad det skal gøre godt for, og hvis det ikke bare skal være nyt, fordi det er nyt. Jeg er ikke længere god nok til det hele, (gad vide om jeg nogensinde har været det) J, så jeg vil glæde mig over det ny, som kan gøre det, jeg gør, bedre.

lht

Kony 2012

Se dette og gør noget!

http://www.youtube.com/watch?v=Y4MnpzG5Sqc

Uge 16

Til morgen læste vi et lille ord fra Salme 19, som pludselig fik en meget aktuel betydning. I radioen kunne man fortælle om, hvordan der skal lukkes kirker, og hvordan kirkens lære skal tilpasses til ”folkets ønsker”, og så var det pludseligt aktuelt med ordet fra Salme 19, ”Gid alt, hvad jeg siger med min mund, og alt, hvad jeg tænker i mit hjerte, er noget, du kan acceptere. Herre,” Hvad er det, der bestemmer, hvad vi skal lære i kirken? Hvad er det der afgør, hvad der er kirke? David var ikke ret meget i tvivl om det! Han vidste af dyrekøbt erfaring, at hans liv, hans menigheds liv, udelukkende havde sin berettigelse, hvis de stod i forhold til, hvad Gud siger. Så luk bare alle kirker, hvis de ikke lever op til dette krav, afsked bare alle præster, der ikke vil følge Guds ord, for de er jo hverken kirker eller præster alligevel!

lht

Uge 15

Da jeg var ved at skifte kanal på TV, fik jeg et glimt af en lille pige, der løb, hoppende af glæde, hen over en stor mark. En stemme, som jeg går ud fra skulle gengive hendes tanker, sagde: ”Her er der ikke noget, så her må der være plads til en masse nyt!” Det satte lidt tanker i gang hos mig. Det er nemt at klage over, at der ikke er noget, eller at der ikke sker noget, men denne lille pige havde fanget noget, for når der ikke er noget, eller ikke sker noget, så er der god plads til en masse nyt! Hvad skal der til for at få sådan en indstilling? En vision/drøm, det kræver tro, mod og håb!

Som kristne har vi alle muligheder, specielt det, at Gud har lovet at han vil være med os! En af Guds slutreplikker, når tidens tæppe foldes sammen, er: ”Se, jeg gør alting nyt!” Hvad enten der er noget, eller ikke er noget, om der sker noget, eller ikke sker noget, så vil der i Guds verden altid være plads til noget nyt!

lht

Uge 14

Hvad fokuserer vi på?

For nogle dage siden kom en mand til vores dør, han havde en indbydelse med. ”Jeg vil gerne indbyde til en mindehøjtid, i anledning af Jesu død.”

Det var selvfølgelig, fordi det snart var påske. Men det slog mig, at der var et eller andet galt. Selvfølgelig handler påsken om Jesu død, hvor han sonede alverdens synder, men der er endnu mere. Det handler først og fremmest om, at Jesus er opstanden fra de døde, og har overvundet døden, sådan at vi alle kan få et helt nyt liv. Evigt liv.

Mange gange fokuserer vi på det negative, og får dermed også et negativt resultat. Mange gange siger vi: ”Det vil jeg ikke!” I stedet for at sige: ”Det vil jeg!” Det negative fokus fører uvægerligt i den forkerte retning, og så kommer man ind i en ond spiral, som næsten ikke er til at komme ud af.

De gode nyheder, som vi kan dele med alle, er, at Jesus lever, og derfor skal vi leve!

Glædelig påske!

lht